I maj 2011 sendte amerikanske elitesoldater en kodet besked fra Pakistan til Det Hvide Hus: “Geronimo EKIA”. Forkortelsen stod for “enemy killed in action” og skulle bekræfte, at målet – al-Qaida-lederen Osama bin Laden – var blevet dræbt. “Geronimo” var navnet på selve operationen.
I nogle kredse vakte militærets valg af navn både opsigt og vrede. Geronimo var en af de mest berømte indianerhøvdinge og burde ikke sættes i forbindelse med terrorisme, mente kritikerne.
Militæret syntes derimod, at det havde valgt et perfekt navn. For ikke blot var Geronimo en frygtet indianerkriger og stod bag flere spektakulære massakrer – han var også legendarisk for sin evne til at undvige fjender.
Geronimos familie blev dræbt
Modsat de fleste andre indianerhøvdinge drog Geronimo ikke i krig for at bekæmpe hvide nybyggere eller det amerikanske militær.
I stedet var han mere end noget andet drevet af ønsket om personlig hævn.
I 1857 vendte den 28-årige Geronimo og de andre mænd fra hans apachestamme hjem efter en tur til en nærliggende by og blev mødt af et blodigt syn: Mexicanske soldater havde angrebet deres lejr og massakreret de forsvarsløse indianere. Blandt de døde var Geronimos mor, hustru og tre børn.
Som traditionen bød blandt apacherne, satte Geronimo ild til alle familiens ejendele og forsvandt ud i det vilde landskab for at sørge over deres død. Da han vendte tilbage, brændte hævntørsten i fuld lue.
Amerikanske soldater tog Geronimo til fange utallige gange – men hver gang stak høvdingen af fra dem.
Geronimo samlede 200 krigere og indledte jagten på de mexicanske soldater, som havde dræbt hans familie.
Om han nogensinde fangede de skyldige soldater, vides ikke, men sikkert er det, at Geronimo i de efterfølgende 30 år angreb og dræbte et stort antal mexicanske soldater.
Ifølge en historie fik Geronimo sit berygtede navn efter det første hævntogt.
Oprindeligt var han døbt det lidet imponerende Goyaalé (“den, som gaber”), men historien går, at de skrækslagne mexicanere skreg om hjælp fra Sankt Hieronymus – “Jeronimo” på spansk – og at navnet derefter blev evigt forbundet med Geronimo.
Geronimo fik respekt for hvide
Da USA overtog store territorier fra Mexico – heriblandt mange landområder, der tilhørte apacherne – vendte Geronimo også sin vrede mod amerikanske soldater, nybyggere og guldgravere.
I sin selvbiografi fra 1905 fortæller indianerkrigeren, at han med tiden fik respekt for de fredelige hvide amerikanere. Men hadet til mexicanere ville ikke slukkes:
“Jeg har dræbt mange mexicanere. Jeg ved ikke, hvor mange, for ofte talte jeg dem ikke. Nogle af dem var ikke værd at tælle. Det er lang tid siden nu, men jeg nærer stadig ingen kærlighed til mexicanerne. De var altid forræderiske og ondsindede over for mig”, fortalte han.
Geronimos overfald på nybyggerne gjorde ham til et mål for det amerikanske militær. Men selvom soldaterne flere gange tog høvdingen til fange, stak han hver gang af fra dem.
Den ene gang flygtede han fra et reservat i Arizona og dræbte 14 amerikanere og hele 600 mexicanere under flugten.
På dette tidspunkt var Geronimo for længst kendt af enhver amerikaner som “den ondeste indianer, der nogensinde har levet”, og 8.000 amerikanske og mexicanske soldater blev sat ind i jagten på ham.
Men utroligt nok undslap Geronimo og hans beskedne følge af 38 mænd, kvinder og børn igen og igen.
Geronimo: Høvdingen blev slidt op
Geronimo blev især kendt for sine effektive guerilla-taktikker og var frygtet for sit legendariske mod, som aldrig svigtede, uanset hvor stor overmagten var. Historierne om, hvordan Geronimo på næsten overjordisk vis angreb og undslap sine forfølgere, er adskillige.
De fleste er formentlig mere baseret på myter end historiske fakta, men understreger, hvor frygtet den legendariske høvding var.
De mange år på flugt udmattede imidlertid Geronimo, og i 1886 overgav den nedslidte høvding sig efter næsten 30 års kamp.
Sine sidste år levede den engang så frygtede kriger som en fredelig, nykristen mand. Men lige under overfladen lurede ungdommens blodige hævntørst stadig.
Da han som næsten 80-årig lå på sit dødsleje med lungebetændelse, skulle indianerhøvdingens sidste ord have været: “Jeg skulle aldrig have overgivet mig. Jeg skulle have kæmpet, indtil jeg var den sidste mand i live!”
Geronimos sidste ord er forbundet med uvished, mens myterne fra cowboyfilm og gamle skrøner lever i bedste velgående - og andre myter står ubelyst hen.
Vi har samlet 21 myter om indianerne til dig her