Hvem rejste totempæle?
De fritstående og ikoniske træ-skulpturer er et historisk fænomen, der pryder langs den nordamerikanske vestkyst. Men hvilke indianere rejste totempælene og hvorfor?
Indianerstammerne rejste ofte flere totempæle uden for landsbyernes huse.
Primært kwakiutl-, haida-, tlingit- og tsimshian-indianere på den nordamerikanske nordvestkyst rejste totem-pæle.
Området omfatter bl.a. den canadiske provins British Columbia, det sydlige Alaska og øer i Stillehavet lige ud for kysten. Ældre hollywoodfilm giver altså et fejlagtigt billede, når de viser lignende træskulpturer hos prærieindianerne i det centrale Nord-amerika, fx hos samfundene sioux, comanche og kiowa.
Totempælen udviklede sig fra udskårne stolper i gavlen eller hjørnet af indianernes huse til fritstående pæle, der kunne blive mere end 10 meter høje.
Totempæle blev rejst under ceremonier
De fritstående skulpturer er et forholdsvis nyt fænomen, som nåede sit højdepunkt i perioden 1850 til 1900.
Træpælene blev under ceremonier rejst til ære for afdøde eller levende personer af høj rang, og dyre- eller fabelfigurer var en slags slægtssymboler, der fortalte om ejerens afstamning og rettigheder – fx kunne en bjørnefigur vise, at ejeren tilhørte bjørneklanen, eller at en for-fader på et tidspunkt havde mødt en bjørneånd.
Totempælenes figurer henviste altså bl.a. til skytsånder og mytologiske fortællinger.
Skulptur markerede adoption
En berømt totempæl blev i 1800-tallet rejst i den canadiske indianerlandsby Masset, da haida-høvdingen Anetlas adopterede en ung pige.
