tenochtitlan illustration temple

Hvor stor var aztekernes hovedstad?

Hvilket syn m√łdte de spanske erobrere i Tenochtitlan?

Hvilket syn m√łdte de spanske erobrere i Tenochtitlan?

Ck8nu

I det nuv√¶rende Mexico grundlagde aztekerne omkring 1325 Tenochtitlan p√• en √ł i Texcoco-s√łen. Her voksede byen sig i l√łbet af 1500-tallet stor og magtfuld.

Omkring 200.000 indbyggere levede i Tenochtitlan, da spanierne ankom i 1519. P√• dette tidspunkt var det den st√łrste by i Sydamerika og en af verdens fem folkerigeste byer.

Oplevelsen gjorde da ogs√• et meget stort indtryk p√• kolonisterne, og en soldat noterede imponeret i sin dagbog, at ‚Äúde store bygninger ‚Äď alle lavet af sten ‚Äď var som et fortryllet syn‚ÄĚ.

Byens placering midt i en s√ł bet√łd ogs√•, at den var omringet af vejd√¶mninger og broer. Broerne kunne endda l√łftes, s√• b√•dtrafik kunne komme forbi, og byen lettere kunne forsvares.

© Bridgeman Images & Sean Sprague

To akv√¶dukter, der var mere end 4 km lange, for¬≠synede desuden byen med rigelige m√¶ngder frisk vand. St√łrstedelen af befolkningen badede gerne to gange om dagen.

Rigdommene var dog noget af det mest imponerende, og if√łlge den spanske erobrer Hern√°n Cort√©s kom mere end 60.000 mennesker hver dag til Tenochtitlan for at k√łbe og s√¶lge varer p√• det store marked.

De handlende falb√łd if√łlge Cort√©s rigdomme i l√¶ssevis ‚Äď alt fra guld, smykker og kunsth√•ndv√¶rk af jade var til salg p√• markedet.

De store mængder guld og ædelsten var da også en af de vigtigste årsager til, at spanierne sammen med allierede indianere erobrede byen i 1521.

templo mayor central plaza square tenochtitlan
© Bridgeman Images & Sean Sprague

Guderne boede på den centrale plads

Bymidten bestod af 45 statslige bygninger som skoler, templer og ikke mindst herskerens paladser og det omkring 30 m h√łje Templo Mayor, som t√•rnede op i byens midte.

Templo Mayor

var aztekernes vigtigste helligdom, hvor krigsfanger blev ofret til guderne. Grundplanen målte 80 x 100 m.

I Tezcatlipoca-templet

blev én ung mands liv givet i offergave til guden hvert eneste år.

Calmecac

var byens præsteskole, men fungerede også som et universitet, hvor statsadministratorer bl.a. blev udlært.