Aztekerne ofrede mennesker for at søge gudernes velvilje.
Folket fra nutidens Mexico var overbevist om, at mennesker og guder var afhængige af hinanden og måtte ofre sig for hinanden; fx fortæller en skabelsesberetning, at gudinden Tlaltecuhtli lod sig rive i to for at skabe Jorden.
Derfor måtte aztekerne fodre hende med blod for at betale deres “gæld” og sikre verdens orden.
En ofring blev derfor set som en uselvisk handling, og de ofrede blev betragtet som martyrer, der var sikret et godt liv efter døden.
De store kranium-stativer var opstillet i så godt som alle større azteker-byer.
Afhuggede hoveder blev udstillet
Efter menneskeofringerne blev de dødes indvolde givet til dyr, mens kroppen undertiden blev spist rituelt af den kriger, som havde taget offeret til fange.
Den afdødes hoved blev skåret af og stillet til skue på et træstativ kaldet tzompantli.
I 2017 fandt arkæologer en gigantisk tzompantli med 650 kranier i Mexico City.
Ifølge conquistadoren Andrés de Tapia, som deltog i erobringen af Aztekerriget, var 136.000 kranier udstillet i centrum af byen, da den blev indtaget af spanierne i 1519-21.
Om nogle lod sig ofre frivilligt, er svært at fastslå. De fleste ofre var mænd, kvinder og børn, der var taget til fange i krig.
Nogle blev ofret i grupper, mens andre blev klædt ud til ære for bestemte guder. Især børn var yndede ofre til regnguden Tlaloc.
Ifølge spanske kilder blev der alene i aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, foretaget 18 årlige ofringer, hvor 60 personer blev dræbt hver gang.
Følg en ofring her:
I hele Aztekerriget kan 20.000 mennesker have været ofret hvert år.
Hvordan ofrene blev henrettet, var afhængigt af, hvem blodet skulle ofres til; fx krævede Tlaloc, at børn fik halsen skåret over og blev smidt i en sø, mens gudinden Chicomecoatl ville have halshuggede piger.
Krigerguden Huitzilopochtli foretrak, at bankende hjerter blev skåret ud af mænd.
