Aztekerne ofrede mennesker for at søge gudernes velvilje.
Folket fra nutidens Mexico var overbevist om, at mennesker og guder var afhængige af hinanden og måtte ofre sig for hinanden; fx fortæller en skabelsesberetning, at gudinden Tlaltecuhtli lod sig rive i to for at skabe Jorden.
Derfor måtte aztekerne fodre hende med blod for at betale deres “gæld” og sikre verdens orden.
En ofring blev derfor set som en uselvisk handling, og de ofrede blev betragtet som martyrer, der var sikret et godt liv efter døden.