Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Caluso indianere florida

Indianere byggede imperium­ på fisk og østers

Ny forskning viser, at Floridas indianere fandt en genial metode til at skaffe mad nok til at skabe et mægtigt rige uden landbrug.

Florida Museum/ illustration: Merald Clark

Enorme bassiner bygget af millioner af østerskaller og med plads til tusinder af fisk kan ifølge en ny undersøgelse forklare, hvordan Floridas Calusa-indianere for 700 år siden fik skabt et mægtigt imperium.

Modsat mayaerne, aztekerne og inkaerne, som byggede deres riger på landbrugsproduktion, så levede Calusa-indianerne primært af fisk og jagt.

“Antagelsen har længe været, at samfund, der var afhængige af fiskeri og jagt, var mindre avancerede”, forklarer William Marquardt fra Floridas naturhistoriske museum i en pressemeddelelse.

Caluso indianere florida

Når indianerne drev fiskene ind i bassinerne, kunne de holdes friske, indtil de skulle spises.

© Florida Museum/ illustration: Merald Clark

Imperier kræver madoverskud

Ikke desto mindre lykkedes det Calusa-indianerne at opbygge et rige med kæmpe byggerier og en slagkraftig hær.

Hvordan de fik madoverskud nok til det, har længe undret forskerne.

Ifølge Marquardt, der sammen med andre forskere står bag opdagelsen, undersøgte de to kunstige fiskebassiner på øen Mound Key i udmundingen af Estero-floden. Her lå imperiets hovedstad, Calos.

Den største af de rektangulære bassiner, der begge ligger ud til en stor kanal, dækker over 3.300 m2, svarende til næsten fem fodboldbaner.

Fisk indianere multe

Fiskeskæl fundet i bassinerne viser, at indianerne gik efter multer, sild og knappenålfisk, som alle er kendetegnet ved at svømme i store stimer.

© Florida Museum, photo by Zachary Randall

Fisk holdt sig friske

Bassinernes fundament består af østerskaller, og rundt om bassinet ligger en 0,9 m høj vold også af østersskaller.

Ifølge forskerne har bassinerne åbninger ud imod kanalen, så indianerne kunne drive fiske ind i bassinerne og derefter lukke det af med net.

Palads indianere florida

Fiskebassinerne gjorde det muligt for indianerne at bygge et palads på øen Mound Key. Paladset havde plads til 2.000 mennesker og lå på en 10 m høj platform af østersskaller.

© Florida Museum, illustration:Merald Clark

Forskerne vurderer, at bassinerne har fungeret som en slags folde, hvor fiskene har holdt sig friske, indtil de blev fanget og tilberedt.

Kulstof14-analyser viser, at bassinerne stammer fra mellem år 1300 og 1400, hvor indianerne bl.a. byggede et enormt palads med plads til 2.000 mennesker.

Ifølge forskerne var det Calusa-indianernes evne til at omskabe landskabet i deres favør, som gjorde det muligt for dem af opbygge et imperium med omkring 20.000 indbyggere og vidtstrakte handelsruter.

Læs også:

Indianere

21 facts om indianere

14 minutter
Geronimo
Indianere

Blodig massakre vækkede Geronimos hævntørst

5 minutter
Indianere

Hvornår røg indianerne på fredspibe?

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul