Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Indianernes ukendte hverdag

Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

Nogle indianere dyrkede græskar, andre fangede hvaler og enkelte stammer byggede etageejendomme. Det Vilde Vesten var andet end nybyggernes billede af krigere til hest, der skød bisoner med bue og pil.

Library of congress
Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

I det nordøstlige Amerika stødte briter, franskmænd og hollændere på indianerstammer, der
havde forenet sig i et stærkt forbund.

© akg-images/ritzau scanpix

Indianernes FN inspirerede USA – IROKESER

Ikke alle indianere levede i små klan­sam­fund, der konstant bekrigede hinanden. I store dele af det nord­øst­li­ge Amerika herskede der fred, da europæerne nåede frem.

Freden skyld­tes det såkaldt Irokeserforbund – en sammenslutning af mohawkstammen og fem andre irokesisk-talende folk.

Forbundets beslutninger blev truffet af 50 såkaldte fredshøvdinge, der mødtes i et langhus. Høvdingene blev udpeget af kvinderne, der hos irokeserne hav­de arveretten.

Ifølge indianernes le­gen­der blev forbundet grundlagt i 1500-tallet af medicinmanden Hiawatha og profeten Deganawida, som i et syn hav­de set stammerne forenet under et stort fredstræ.

Nogle historikere mener, at George Washington og de øvrige grundlæggere af den amerikanske nation fandt inspiration i Irokeserforbundet, da de skrev USA’s forfatning.

Hos irokeserne var magten fx delt mellem to kamre, og reglerne forbød en høvding at have to embeder i forbundet på samme tid.

Hopiernes huse, Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

Hopierne brugte stiger til at komme op til de højt placerede døre i deres huse.

© Library of congress

Byer skød op i ørkenen - PUEBLO-INDIANERE

Spanske soldater spærrede øjnene op, da de i 1500-tallet trængte frem til ørkenerne i nutidens Texas og New Mexico. Langs Coloradofloden og Rio Grande så de byer med huse på op til seks etager.

På spansk kaldes landsbyer “pueblos”, og stammerne, der boede i byerne, fik derfor navnet pueblo-indianere. Hvad spanierne ikke vidste, var, at indianerne tilhørte forskellige stammer.

Såvel zunier som hopier og kewaer huggede deres boliger ud af porøs sandsten eller brugte en blanding af mudder og strå til at skabe deres byer.

Af frygt for fjendtlige angreb havde de huse, der udgjorde nederste etage, små vinduer og slet ingen døre. I stedet klatrede beboerne ned gennem et hul i taget ved hjælp af lange stiger.

Det flade tag på ét hus dannede gulvet i huset ovenover eller ovenboens terrasse, for etagebyggeriet var som regel anlagt som en kæmpemæssig trappe op ad en bjergside.

Kvinderne byggede husene, mens mændene stod for at skaffe de svære bjælker, der bar loftet. Bjælkernes ender ragede ud gennem væggene, så de kunne bruges til at tørre kød, frugt og grøntsager på.

vædder, Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

Navajo-churro-væddere har ofte fire horn. Men dyr med hele seks horn ses også.

© getty images

Får blev hurtigt et hit – NAVAJO

Indianerne var begejstrede for de husdyr, som spanske kolonister havde med sig, da de i løbet af 1500- og 1600-tallet trængte ind i Nordamerika.

Hesten blev brugt som trækdyr under jagt og i krig, men enkelte stammer tog også får og geder til sig. Kendtest er navajoernes fåreavl.
Navajoerne var krigeriske jæger-samlere, indtil de blev fredeligere fåreavlere.

De nøjsomme dyr kunne overleve i ørkenen, hvor navajoerne holdt til, og leverede kød, mælk og uld til indianerne. Især sidstnævnte var en vigtig råvare for navajoerne, der vævede farvestrålende tæpper og tøj af ulden.

Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

I 1885 fremstillede amerikanske etnologer denne kopi af en ojibwa-barkhuskeseddel.

© cj lippert

Indianere skrev huskesedler på bark - OJIBWA

Ojibwa-indianerne i nutidens Minnesota og Wisconsin ridsede tegn på bagsiden af birkebark. Tegnene dannede ikke ord, men gengav fx dyr og historiske personer og blev brugt som huskesedler.

Som mange andre indianere genfortalte ojibwaerne århundredgamle beretninger om heltegerninger, katastrofer og livets oprindelse ifølge deres tro.

Huskesedlerne hjalp fortælleren, der oftest var medicinmand eller shaman, med at memorere lange beretninger.

Huskesedlerne var lette at fremstille: Indianerne flåede barken af birketræer om foråret, hvor de var fulde af saft og barken dermed ekstra blød og smidig.

Tegnene blev indgraveret med en spids benstump, hvorefter barkstykket blev rullet sammen til en wiigwaasabak (skriftrulle).

Når rullerne var tørret, kunne de holde sig i årtier og blev først fornyet, når de var på nippet til at falde fra hinanden. Læseretningen var som regel fra venstre mod højre.

Cherokee, indianere, Indianernes ukendte hverdag

Ud over med pusterør jagede cherokee’erne også ved at bedøve fisk i mindre vandløb med gift.

© bridgeman images

Jægere nedlagde byttet med pusterør – CHEROKEE

Selvom Nordamerikas mest udbredte jagtvåben var flitsbuen, ned­lag­de indianerne deres bytte med alt fra spyd og køller til snarer. Cherokee-stammens specialitet var pusterør, som blev brugt til at skyde dyr som kaniner, fugle og egern med.

De op til to meter lange rør blev fremstillet af bam­bus­-lig­nen­de siv, der voksede naturligt i cherokee’ernes skove. Pilene var af hårdt træ og en halv meter lange. I enden havde de som regel en tot dunede tidselfrø, der fungerede som prop, når jægeren blæste i røret.

I luften fungerede tid­sel­frø­e­nes dun som styrefjer. Pusterør var mange cherokee-drenges første vå­ben, og jagten på smådyr fungerede som fortræning, inden de fik lov at deltage i storvildtjagt.

I modsætning til sydamerikanske indianere dyp­pe­de cherokee-stammen ikke deres pile i gift, men listede helt tæt på byt­te­dy­ret. Jo længere pusterøret var, jo præcisere ramte pilen. En dygtig jæger kunne nedlægge bytte på 20 meters afstand.

Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

En mojave-høvding med hverdagsmaling i ansigtet.

© bridgeman images

Bar hud blev dækket med kulørt maling – MOJAVE

I modsætning til de fleste andre stammer malede mojave-indianerne sig ikke kun, når de gik i krig, men også til hverdag. Stammen levede langs Colorado­floden nær Mojave-ørkenen, og på grund af varmen var indianerne usædvanlig letpåklædte.

Både mænd og kvinder dekorerede de dele af kroppen, der ikke var dækket af et lændeklæde eller et skørt. Røde, sorte og hvide farver blev fremstillet af ler, mineraler og plantedele og smurt i ansigtet samt på arme og ben.

Mænd og kvinder bar desuden tatoveringer i ansigtet med geometriske prik- og stregmønstre.

Mojaverne skilte sig ud på flere måder:

  • Når de skulle krydse Colorado­floden, brugte mojave-indianerne ikke kanoer, men stagede sig frem på tømmerflåder bygget af store bundter rørplanter.
  • Mens de fleste indianerstammer havde mokkasiner af dyreskind på fødderne, bar mojaverne luftige sandaler eller gik barfodede omkring.
  • Både mænd og kvinder holdt deres lange hår skinnende ved jævnligt at vaske det med shampoo fremstillet af bark.

Totempæle stod kun langs vestkysten

Makah-indianere harpunerede hvaler i Stillehavet, shoshonerne jagtede gaffelbukke i skovene ved foden af Rocky Mountains, og comancherne slagtede deres heste, hvis jagten svigtede. De mere end 500 forskellige indianerstammer i Nordamerika levede på vidt forskellige måder – afhængigt af om de boede på prærien, nær havet eller i ørkenen.

Shutterstock

Store kunstnere

Tlingit-stammen og en ræk­ke andre indianere langs Ca­na­das Stillehavskyst rejste høje totempæle.

Ingen andre indianere i Nordamerika fulgte sam­me skik.

De udskårne og far­ve­lag­te træstammer stod på en plads nær tlingit-landsbyen og skul­le ære vigtige personer eller mar­ke­re skelsættende be­gi­ven­he­der.

Shutterstock, Bridgeman Images
Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

Religiøse fyldebøtter

Creek og andre indianerstammer i det sydøstlige Amerika drak så meget kristtjørn-bryg, at de kastede op og fik hallucinationer.

Formålet med den koffeinholdige drik var at rense sindet og komme i kontakt med ånderne.

Shutterstock, akg-images/ritzau scanpix
Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler,

Utrættelige nomader

Prærieindianere som sioux og cheyenne var nomader og fulgte bisonoksernes vandring over stepperne i det centrale Nordamerika.

Jægerne skulle helt tæt på for at kunne nedlægge det 900 kg tunge dyr med bue og pil.

Shutterstock, getty images
Geronimo, Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler, indianernes ukendte hverdag

Frygtede krigere

Apachekrigere som Geronimo (yderst th.) forsvarede indædt deres jagtmarker i områderne, der senere kom til at udgøre staterne New Mexico og Arizona.

Shuterstock, Getty Images
indianere, Makah-stammen,

Modige hvalfangere

Makah-stammen havde boet langs Amerikas nordlige Stillehavskyst i 3.800 år, inden hvide nybyggere nåede frem. Indianerne jagtede op til 15 m lange gråhvaler og pukkelhvaler fra små kanoer.

En knivskarp muslingeskal udgjorde harpunens spids, og jagten krævede rigelige mængder mandsmod.

Efter at hvalen var harpuneret, måtte makah'erne vente på, at den forblødte.

Når de antog, at hvalen var død, sprang en indianer i havet og bandt et reb om hvalens hoved, så dens mave ikke blev fyldt med vand, mens makah'erne roede deres bytte ind til land.

Library of congress
Mandan-indianere spiller lacroesse, Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

Spillerne måtte ikke slå hinanden med staven, men ellers var næsten alt tilladt under indianernes lacrosse-kampe.

© Getty images

Syvårige drenge legede krig – MANDAN

Indianerne levede et hårdt liv og brugte de fleste af deres vågne timer på at skaffe mad. De fandt dog også tid til at lege.

Talrige stammer vest for Rocky Mountains spillede fx lacrosse – en mellemting mellem håndbold og hockey, hvor en særlig ketsjer blev brugt til at kaste bolden.

En række andre lege blev dyrket med samme passion af indianerne. I 1841 skrev maleren George Catlin, der rejste rundt på prærien og portrætterede stammerne: “Mandan-drengenes fingerede krig er en vigtig del af deres regelmæssige motion”.

I sommerperioden blev stammens drenge i alderen 7-15 vækket ved solopgang og samlet på sletten uden for lejren.

De blev delt i to grupper, og hver “hær” modtog herefter instruktion i kampteknik af en erfaren kriger, der efterfølgende førte sine tropper under “slaget”.

Drengene kæmpede nøgne og brugte legetøjsbuer med stumpe pile mod deres fjender. Ifølge Catlin løb alle legens deltagere endda rundt med en græs-toupé, så de kunne lade, som om de tog hinandens skalpe, når fjenden var besejret.

Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler

Majs gav indianerne forråd til vinteren. Majskernerne blev tørret, malet til mel og kogt til majsbrød.

© Bridgeman images

Indianerne dyrkede jorden - IROKESER

Talrige indianske folk var bønder, der dyrkede jorden. Irokeser-stammer som mohawk, seneca og oneida kaldte majs, bønner og squash for “de tre søstre”, fordi afgrøderne kunne sås på samme mark.

Mens bønnestagerne snoede sig op ad de høje majsstængler for at få del i sollyset, trivedes squash i halvskyggen nede ved jorden.

Marker-ne skulle ikke luges for ukrudt, da “de tre søstre” tilsammen kvalte al anden vegetation.

Planterne delte sol og næring og tillod irokeserne at høste betydelig mere føde pr. hektar end eksempelvis bønderne i 1600-tallets Europa.

Længere vestpå udnyttede pueblo-indianerne, at enorme mængder smeltevand fra bjergene fik Coloradofloden til at gå over sine bredder hvert forår.

I det næringsrige slam, som oversvømmelserne efterlod, plantede puebloerne “de tre søstre”. Andre stammer dyrkede solsikke, tobak og chili.

squaw, indianere, Indianerne boede i højhuse, holdt får og skød hvaler
© Getty Images

Fløjtespil var vejen til en squaws hjerte – FOXSTAMMEN

Indiansk musikkultur var meget mere end buldrende trommer og sejrssange ved bålet. Hos fox-indianerne og flere andre stammer var fløjtespil en essentiel del af ethvert vellykket kurmageri.

Når en ung mand fik et godt øje til en kvinde i den giftemodne alder, viste han sine intentioner ved at spille for hende på en ne ni gwe i – kærlighedsfløjte.

Kvinden blev ikke kun ledsaget af ungersvendens fløjtespil om dagen, når hun fx var nede ved floden for at vaske tøj, men også om natten, hvor hendes længelsfulde bejler sad og spillede på behørig afstand af hendes forældres bolig.

Ifølge skikken skulle kvinden ignorere bejlerens tilnærmelser i dagevis. Men hvis hun en skønne dag vendte sig om og smilede til ham, var det et tegn på, at hun var interesseret.

Bejleren skulle derpå i gang med at overbevise hendes forældre om, at han ville udgøre et godt parti.

Tipien var kun for nomader

Ikke alle indianere boede i tipier med bøffelskind svøbt rundt om et skelet af tynde træstammer. På det nordamerikanske kontinent fandtes en række forskellige hustyper, der alle var tilpasset klimaet og indianernes yderst forskellige levevis.

Læs også:

Indianere

21 facts om indianere

14 minutter
Indianere

Hvornår røg indianerne på fredspibe?

2 minutter
Caluso indianere florida
Indianere

Indianere skabte genial madmaskine

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul