For at knytte et 98 x 108 cm stort tæppe, måtte indianere i USA indsamle hele 11.550 kalkunfjer. Sådan konkluderer forskere fra Washington State University.
De undersøgte et velbevaret tæppe fra 1200-tallet, som såkaldte puebloindianere i det sydvestlige Amerika havde fremstillet.
Kalkunfjerstæppet fra 1200-tallet (tv), og andet tæppe som møl havde ædt, så kun de sammenvævede snore var tilbage.
Kalkuner var værdsatte husdyr
De store mængder fjer fik indianerne ved at holde kalkuner som husdyr, og arkæologer har tidligere fundet kalkuner, der nænsomt var blevet begravet.
Det tyder på, at fuglene ikke blev betragtet som mad, men var værdsatte medlemmer af en husholdning.
En kalkun fælder sine fjer under to årlige fjerskift. I løbet af fuglens ca. 10-årige liv kunne den derfor levere masser af fjer.
SÅDAN GJORDE DE: 11.40 inde i denne video viser arkæologen Mary Weahkee, hvordan kalkunfjerenes spidse ende blev uskadeliggjort.
Fjerspidsen blev omhyggeligt svøbt ind
Fjerene blev viklet tæt om en snor, indtil den spidse ende var pakket godt ind.
På den måde undgik ejeren at blive stukket af fjerspidsen, når de mange snore med fjer på til sidst blev vævet sammen.
Fjer afløste pels
Puebloindianere fremstillede oprindeligt tæpper ved at sy kaninpels sammen. Da pelsdyrene blev jagtet til noget nær udryddelse, skiftede indianerne til kalkunfjerstæpper.
Arkæologen Mary Weahkee iført et kalkunfjerstæppe knyttet med hendes forfædres teknik. Især kalkunens dunklædte brystfjer var velegnede til fremstillingen af lune tæpper.