Indianerne knyttede bløde tæpper af stive kalkunfjer

Tusindvis af fjer skulle indsamles, før indianerne kunne knytte blot et enkelt tæppe. De enorme mængder fjer krævede andet end jagt, siger forskerne bag ny undersøgelse.

Tusindvis af fjer skulle indsamles, før indianerne kunne knytte blot et enkelt tæppe. De enorme mængder fjer krævede andet end jagt, siger forskerne bag ny undersøgelse.

Photo by Martin Perea, NMDG&F

For at knytte et 98 x 108 cm stort tæppe, måtte indianere i USA indsamle hele 11.550 kalkunfjer. Sådan konkluderer forskere fra Washington State University.

De undersøgte et velbevaret tæppe fra 1200-tallet, som såkaldte puebloindianere i det sydvestlige Amerika havde fremstillet.

Kalkunfjerstæppet fra 1200-tallet (tv), og andet tæppe som møl havde ædt, så kun de sammenvævede snore var tilbage.

© Edge of the Cedars State Park Museum

Kalkuner var værdsatte husdyr

De store mængder fjer fik indianerne ved at holde kalkuner som husdyr, og arkæologer har tidligere fundet kalkuner, der nænsomt var blevet begravet.

Det tyder på, at fuglene ikke blev betragtet som mad, men var værdsatte medlemmer af en husholdning.

En kalkun fælder sine fjer under to årlige fjerskift. I løbet af fuglens ca. 10-årige liv kunne den derfor levere masser af fjer.

Fjerspidsen blev omhyggeligt svøbt ind

Fjerene blev viklet tæt om en snor, indtil den spidse ende var pakket godt ind.

På den måde undgik ejeren at blive stukket af fjerspidsen, når de mange snore med fjer på til sidst blev vævet sammen.

Fjer afløste pels

Puebloindianere fremstillede oprindeligt tæpper ved at sy kaninpels sammen. Da pelsdyrene blev jagtet til noget nær udryddelse, skiftede indianerne til kalkunfjerstæpper.

Arkæologen Mary Weahkee iført et kalkunfjerstæppe knyttet med hendes forfædres teknik. Især kalkunens dunklædte brystfjer var velegnede til fremstillingen af lune tæpper.

© Photo by Martin Perea, NMDG&F