Kvinder havde særstatus i stor indianerstamme
Nye dna-analyser viser, at social status kan være blevet nedarvet fra mødre til deres døtre blandt indfødte i Nordamerika.
Kvinder kan have ledet indfødte amerikanere i chacoan-samfundet.
Dna-analyser af 14 indfødte amerikanske mænd og kvinder fra chacoan-samfundet i USA viser, at ni af individerne har det samme mitokondrielle dna i deres celler.
Mitokondrielt dna nedarves kun fra moren, og det får forskere fra Penn State University til at sige, at chachoan-samfundet for ca. 1.000 år siden var hierarkisk, og at lederskab og social status blev nedarvet fra kvinde til kvinde igennem flere generationer.
Kvinder havde indflydelse
Det kan sammenlignes med betegnelsen som jøde, som kun gives til børn med en jødisk mor.
“Kvinder havde sandsynligvis stor magt og indflydelse på, hvad der skete i samfundet”, siger Douglas J. Kennett, der er antropolog ved Penn State University, til mediet Seeker.
Men det betyder dog ikke nødvendigvis, at kvinderne sad alene på magten i chacoan-civilisationerne.
Stammen levede i komplekset “Pueblo Bonito” i New Mexico.
Sten og halskæder undersøgt
I 1849 fandt løjtnant James H. Simpson resterne af et stort bokompleks i den amerikanske stat New Mexico, som han navngav “Pueblo Bonito”.
Ca. tusind år tidligere havde komplekset været hjem for chacoan-samfundet, og det havde omkring 650 rum.
I et af rummene i krypten – rum 33 – lå de 14 mennesker begravet, som nu er blevet undersøgt af forskerne, sammen med bl.a. 20.000 turkis-sten og 11.000 halskæder.