Bølger af pile flyver ind over de 400 spanske conquistadorer, mens horder af mayaer med sænkede spyd løber frem. Snart er 70 spaniere faldet. De overlevende står over for 8.000 beslutsomme indfødte på den åbne mark nær byen Cintla i slutningen af marts 1519.
Håbet synes ude for spanierne, tror mayaerne. Men fra skovbrynet dukker en helt uventet skikkelse frem: En mand i skinnende udrustning, der synes som vokset sammen med en gigantisk og frygtindgydende… hjort!
Mayaerne har aldrig set en ridder til hest før, men de lærer hurtigt at frygte kamp-enheden, som dundrer frem mod dem og slår adskillige indianere ihjel med sit spyd.
Pludselig stormer en hel flok af de ukendte dødsmaskiner ud af skoven med fråde om munden. Mayaerne bliver skånselsløst skubbet tilbage og efterlader sig et spor af døde krigere på slagmarken. Selv spanierne taler om, at Gud hjalp til på slagmarken.
Tegneserien “Aztec Empire” beskriver, hvordan mødet med de spanske riddere spredte panik blandt indianerne. De troede, at rytter og hest var ét samlet væsen.
Det er første gang i 10.000 år, at der befinder sig heste på det amerikanske kontinent, og de indfødtes frygt for dyret spiller en afgørende rolle for conquistadorerne. Alligevel er slaget om Cintla en af utallige begivenheder, som sjældent bliver belyst i skildringer af de skelsættende år 1519-1521, hvor spanske soldater først mødte mayaerne og siden erobrede det store Aztekerrige.
Dette misforhold vil tegneserien “Aztec Empire” rette op på. Med historisk akkuratesse bliver hverdagen og kampene vakt til live i tæt samarbejde med historikere og arkæologer.
Serien er skabt af den prisvindende amerikanske tegner og historienørd Paul Guinan, som har været fascineret af mødet mellem aztekerne og de spanske conquistadorer siden barnsben.
“Det er en enestående historie, fordi Jorden i tusindvis af år var delt i to: Der var Afrika, Asien og Europa på den ene side af kloden og Amerika på den anden. Da spanierne kommer til Amerika, kunne det lige så godt være væsener fra to forskellige planeter, som mødte hinanden”, forklarer Paul Guinan til HISTORIE.
I det tidlige forår 1519 nåede Hernán Cortés med 500 soldater til Mellemamerika og ankrede op i Grijalva-floden. Ud fra arkæologiske studier lavede Paul Guinan et kort over spaniernes landgang.
Alt skal være historisk funderet
I årene frem mod 500-årsjubilæet for Aztekerrigets fald i 2021 begyndte Paul Guinan i stigende grad at undre sig over, at der aldrig er blevet lavet et stort populærkulturelt værk om dette historiske øjeblik – i hvert fald ikke et værk, som forsøger at beskrive historien fra begge sider.
Guinan besluttede at tage sagen i egen hånd med et medie, han har 20 års erfaring med – tegneserier. Guinan begyndte at researche i 2019 og tog kontakt til særligt mexicanske historikere, antropologer og arkæologer. Aztekerne og mayaernes side af den spanske erobring har sjældent nydt nutidens opmærksomhed, ikke mindst fordi der er meget få historiske kilder til dem.
Begge folkefærd skrev deres historie ned i billedhåndskrifter kaldet kodekser, men tusindvis af dem blev brændt af spanierne. Fra spanierne har historikerne derimod erobreren Hernán Cortés’ mange breve samt soldaten Bernal Díaz del Castillos detaljerede erindringer at støtte sig til.
Soldaten Bernal Díaz del Castillos bog, “Den sande historie om erobringen af Nye Spanien”, var et modsvar til tidligere bøger om erobringen af Aztekerriget, som han ikke fandt korrekte.
I de foreløbige otte episoder af “Aztec Empire” følger vi de spanske conquistadorer anført af Cortés i deres første møde med maya-folket i marts 1519 i den mindre by Potonchán.
Hver episode er udrustet med grundige slutnoter, hvor Guinan forklarer sine valg, for en tilstræbt historisk korrekthed er helt afgørende for projektet.
Når han fx skitserer, at Cortés taber sin sko på vej på land, har han det fra Bernal Díaz’ beskrivelser. Og når Aztekerrigets hovedby, Tenochtitlan, har 200.000 indbyggere, er det arkæologerne Sanders, Parsons og Santleys bedste bud i 1979.
“Nogle af dialogerne kommer fra Bernal Díaz, som skriver begivenhederne ned ud fra sin hukommelse. Jeg kan ikke lave dialogerne præcise, så nogle gange laver jeg små adaptioner, men det er vigtigt for mig altid at vise, hvordan jeg gør”, fortæller Guinan.
Tegneserier skildrer den benhårde historie
Dyrefabel viser Holocaust
“Maus” er en kraftpræstation fra tegneren Art Spiegelman, som skildrer sin egen jødiske far, der sad i en nazistisk kz-lejr. Folkefærdene er fremstillet som forskellige dyr; nazisterne er katte og jøderne mus. Det gør ikke historien mindre hjerteskærende.
To skæbner deler Kina
I dobbeltværket “Boxers & Saints” fortæller Gene Luen Yang om to unge mænd under Bokseropstanden i Kina. Den første bog følger bondedrengen Lille Bao, som bliver leder af oprøret, mens den anden bog fortæller historien om katolikken Vibiana, som vil være en kinesisk Jeanne d’Arc.
Krig danser vals med surrealisme
I Ari Folmans israelske dokumentar-tegnefilm, “Waltz with Bashir”, får den første Libanonkrig et drømmende skær, hvor seeren følger instruktørens tågede fortid som soldat. Langsomt får han hul på den blokerede erindring om en massakre, som blev gennemført i 1980.
Revolution i børnehøjde
I iranske Marjane Satrapis humoristiske grafiske roman “Persepolis” følger vi hendes opvækst under den islamiske revolution i 1979. Serien skildrer shah-styrets fald, den islamiske revolutions triumf og en opslidende krig mod Irak fra børnehøjde samt de utallige konsekvenser for hendes familie.
Slavekvinde var nøglen til Aztekerrigets fald
Seriens første kapitler handler om slagene ved Potonchán og Cintla, hvor de spanske ryttere og artilleriet rulles ud. Men læserne præsenteres også for den unge slavekvinde La Malinche. Hun var en af mange gaver, som Cortés modtog fra mayaerne, i håbet om at han ville stoppe sine angreb. Det er egentlig meningen, at hun skal gå på omgang mellem Cortés’ mænd, men han opdager, at hun taler aztekernes sprog, nahuatl, og han begynder at bruge hende som tolk.
“Hun bliver nøglen, der gør det muligt for de her kulturer at forstå hinanden”, forklarer Paul Guinan. Hendes evner bliver første gang tydelige, da hun står for dialogen mellem Cortés og tlaxcalaerne, der er aztekernes ærkerivaler, og Cortés.
“La Malinche er i stand til at forhandle aftaler og forklarer spanierne, hvordan det politiske spil fungerer i Aztekerriget”. Serieskaber Paul Guinan.
“La Malinche er i stand til at forhandle aftaler og forklarer spanierne, hvordan det politiske spil fungerer i Aztekerriget. Hurtigt bliver hun deres diplomat. Uden hende ville ekspeditionen være faldet fra hinanden, for Cortés ville ikke have været i stand til at indgå alliancer med aztekernes fjender”.
Til den historiske baggrund har Guinan omgivet sig med fagfolk. En af dem er antropologen Alonso Zamora, der forsker i aztekernes og mayaernes hverdag ved Mexicos største universitet, Universidad Nacional Autónoma de México. Zamora er enig i, at La Malinche spiller en hovedrolle i Aztekerrigets fald, men advarer mod de mange popkulturelle fortællinger, der fejlagtigt beskriver mødet mellem hende og Cortés som et romantisk stævnemøde.
“Der er ingen chancer for, at hun udviklede romantiske følelser for Cortés på det tidspunkt. Det rammer serien godt, da mødet fremstilles helt uden romantik. Det viser, at forfatteren er meget fast besluttet på at fremstille begivenhederne historisk korrekt”, fortæller antropologen Zamora.
I tidligere skildringer af La Malinche forfører hun nærmest Cortéz. “Aztec Empire” viser, hvordan hun blev givet væk som sexslave.
La Malinche er en kontroversiel skikkelse i nutidens Mexico. Nogle anser hende som det moderne Mexicos moder, andre som en landsforræder. Mexicanerne bruger sågar ordet malinchista nedsættende om en landsmand, der har vendt Mexico ryggen.
Netop myten om La Malinche som forræder er et af de elementer, Guinan og Zamora gerne vil gøre op med.
Slavekvinden havde haft en broget tilværelse, flere år inden hun blev foræret til Cortés. La Malinche tilhørte sandsynligvis popoluca-folket, som boede i nutidens mexicanske delstat Veracruz, men forskernes viden om stammen er begrænset. Navnet popoluca kommer fra aztekerne og betyder “vås” på nahuatl, da de ikke forstod popolucaernes sprog. Da hendes stamme blev besejret af aztekerne, blev tusinder taget som slaver og hun solgt til mayaerne, inden hun endte i Cortés’ varetægt.
“Konklusionen fra mange historikere er, at hun ikke skyldte aztekerne noget. Hun var nærmere et offer for slaveri. Hun tog som sådan heller aldrig spaniernes parti, men kæmpede for sin egen overlevelse og siden for de rettigheder, hun havde fået”, fortæller Zamora.
500 år gamle tegninger fungerer som oplæg
For serieskaberne Guinan og Hahn har det været vigtigt at holde sig så tæt på de historiske kilder så muligt. Derfor bygger alt i tegneserien på kilder og forskning.
Når aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, skildres i serien, er både huse og klædedragter baseret på historiske kilder.
Tempel er baseret på museumsmodel
I baggrunden ses solguden Tonatiuhs tempel. Templet lå i det store tempel-distrikt i Tenochtitlan. Det er tegnet ud fra den arkæologiske forskning og modeller på Nationalmuseet for antropologi og historie i Mexico City.
Soldat fungerer som politimand
Soldaten viser en budbringer vej. Hans dragt er tegnet på baggrund af Mendoza-kodekset. “Jeg tænkte, at den kongelige budbringer ville spørge en soldat om vej, ligesom man i dag ville spørge en politibetjent”, fortæller Guinan.
Skaberguder pryder porten
Den store port fører ind til hovedtemplet i Tenochtitlan og er bl.a. afbildet med aztekernes skaberguder Ometecuhtli og Omecihuatl, som er hentet hos Borgia-gruppen af kodekser.
Tøjet stammer fra aztekernes egne tegninger
“De to kvinders tøj og gule ansigtsmaling er baseret på illustrationer fra Primeros Memoriales og de florentinske kodekser”, forklarer Guinan. Påklædningen anser forskerne for en normal, ikke prangende påklædning for aztekernes overklasse.
Et væld af eksperter hjælper til
Når historien skal fortælles i et visuelt medium som en tegneserie, er der utallige faldgruber, som kan skabe tvivl om den historiske korrekthed. Udformningen af et sværd, en enkelt replik eller interiøret i et værelse kan føre til kritik.
Derfor rådfører Guinan sig hos sine mange eksperter, hver gang et tvivlsspørgsmål dukker op. Serien er blevet en form for åbent værksted, hvor folk fra hele verden hjælper til i den banebrydende skildring. Det var sådan, Guinan kom i kontakt med antropologen Zamora: Han skrev til Guinan, fordi en lille detalje om glyfferne på et maya-sværd nagede ham, hvorefter tegningen blev korrigeret.
Der er dog ét punkt, hvor Guinan bevidst sætter historiske fakta til side – alderen på La Malinche. Hun var 14-16 år, da hun blev foræret til Cortés, men Guinan understreger i seriens fodnoter, at hun her er 18 år. Det er der en simpel grund til – jura. Tegneren vil ikke afbilde en mindreårig, der bliver seksuelt udnyttet.
Forfatteren Paul Guinan (tv.) og tegneren David Hahn forventer, at det vil tage mange år endnu, før serien er færdig.
Mange år, til værket er færdigt
Paul Guinan har sammen med tegneren David Hahn og et hold af historikere, arkæologer og antropologer indtil videre færdiggjort otte kapitler. Første bog i serien får 10 kapitaler i alt og slutter med, at Cortés indgår en militæralliance med aztekernes rivaler totonac-folket.
Pengene fra bogsalget skal bruges til at færdiggøre resten af projektet.
Guinan håber, at “Aztec Empire” vil ende som et populærkulturelt storværk, der kan aflive nogle af myterne om aztekernes storhed og fald.
“Når jeg går online på sociale medier, finder jeg så mange kommentarer, hvor folk bruger Aztekerriget som et eksempel på den rene ondskab”, siger han og spørger retorisk:
“Hvad med Rom eller de kinesiske dynastier? Selv i det 20. århundrede har vi sovjetterne, Det Tredje Rige og den belgiske kolonimagt, som var blodigere end aztekerne”.
