Den amerikanske regerings modsvar var en straffeekspedition, som skulle tvinge indianerne tilbage til deres reservater.
Den berømte officer George Armstrong Custer blev valgt som ekspeditionens leder. Den 25. juni 1876 førte han sine 675 mand i et angreb mod indianerlejren ved Little Bighorn.
Styrken blev delt op i tre enheder, som skulle angribe fra forskellige sider. Tusinder af veltrænede indianerkrigere standsede angrebet og dræbte Custer og hans soldater.
Sitting Bull blev hyldet for sejren, men førte senere sit folk til Canada for at undgå den amerikanske hærs gengældelse.
Hvorfor?
Under ledelse af høvdingen Red Cloud havde siouxerne fra 1866 til 1868 ført en succesfuld krig mod den amerikanske hær.
Ifølge den fredsaftale, som blev indgået, skulle militæret rømme et antal forter, som var anlagt på indianernes område.
Siouxfolket blev også lovet et stort landområde, der inkluderede den skovklædte bjergkæde Black Hills, som havde en hellig status blandt indianerne.
På trods af denne aftale førte oberstløjtnant George Armstrong Custer en ekspedition ind på indianernes territorium. Ekspeditionen bekræftede rygter om store guldforekomster i området.
Fundene udløste en guldjagt, som startede en ny krig mellem siouxerne og USA’s hær. Custer planlagde derefter at knuse indianernes alliance med et hurtigt angreb mod deres lejr ved Little Bighorn.
Men Sitting Bull og hans krigere var klar, og de knuste Custers styrker i et bagholdsangreb.