Hvornår?
1831-1890
Hvor?
I Nordamerika, først og fremmest i de områder, som i dag udgør staterne North Dakota og South Dakota.
Hvordan?
Efter at have ført guerillakrig mod de hvide i flere år blev Sitting Bull i 1869 valgt som leder af alle lakota-sioux-grupper.
På dette tidspunkt var han blevet berømt for sin modstand mod den amerikanske regerings planer om at placere indianske folk i forskellige reservater.
I de efterfølgende år skabte Sitting Bull en alliance af krigere fra flere forskellige stammer af prærieindianere.
Den amerikanske regerings modsvar var en straffeekspedition, som skulle tvinge indianerne tilbage til deres reservater.
Den berømte officer George Armstrong Custer blev valgt som ekspeditionens leder. Den 25. juni 1876 førte han sine 675 mand i et angreb mod indianerlejren ved Little Bighorn.
Styrken blev delt op i tre enheder, som skulle angribe fra forskellige sider. Tusinder af veltrænede indianerkrigere standsede angrebet og dræbte Custer og hans soldater.
Sitting Bull blev hyldet for sejren, men førte senere sit folk til Canada for at undgå den amerikanske hærs gengældelse.
“Den store ånd har givet os vores fjender. Vi skal knuse dem”. Sitting Bull efter en soldans under et møde mellem flere indianerstammer.
Hvorfor?
Under ledelse af høvdingen Red Cloud havde siouxerne fra 1866 til 1868 ført en succesfuld krig mod den amerikanske hær.
Ifølge den fredsaftale, som blev indgået, skulle militæret rømme et antal forter, som var anlagt på indianernes område.
Siouxfolket blev også lovet et stort landområde, der inkluderede den skovklædte bjergkæde Black Hills, som havde en hellig status blandt indianerne.
På trods af denne aftale førte oberstløjtnant George Armstrong Custer en ekspedition ind på indianernes territorium. Ekspeditionen bekræftede rygter om store guldforekomster i området.
Fundene udløste en guldjagt, som startede en ny krig mellem siouxerne og USA’s hær. Custer planlagde derefter at knuse indianernes alliance med et hurtigt angreb mod deres lejr ved Little Bighorn.
Men Sitting Bull og hans krigere var klar, og de knuste Custers styrker i et bagholdsangreb.
Indianerhøvdingen Sitting Bull endte sit liv i et reservat.
Sitting Bull blev en del af den tidligere bøffeljæger “Buffalo Bills” omrejsende westernshow.
Hvad skete siden?
Samtidig med indianerkrigene drev de hvide voldsom jagt på bisonokser, som længe havde været prærieindianernes vigtigste byttedyr.
De hvide jægere skød bisonokserne for deres fornøjelses skyld og for at skaffe plads til udbygningen af jernbanerne.
Dyrene blev desuden skudt med det bevidste formål at svække indianernes modstandskraft.
1881
Efter at bisonokserne er forsvundet fra prærien, sulter Sitting Bulls folk. Han kapitulerer derfor ved Fort Buford og føres med flodbåd til reservatet Standing Rock.
1885
Myndighederne giver Sitting Bull tilladelse til at forlade reservatet for at deltage i Buffalo Bills Wild West Show.
Han præsenteres som “Custers morder” og rider fjerprydet rundt i arenaen, mens publikum skriger skældsord efter ham.
Efter nogle år vender han tilbage til reservatet.
1890
Sitting Bull bliver fejlagtigt udpeget som leder af den såkaldte åndedans-bevægelse og pågribes af reservatets eget politikorps.
Under pågribelsen affyres skud, og den gamle indianerhøvding bliver dræbt.
