Sortfodsindianerne tog navn efter deres mokkasiner, hvor lædersålerne var farvet sorte.
Ifølge indianernes egen mytologi kom den sorte farve fra at have gået igennem aske fra bål og afbrændt prærievegetation.
Sortfødderne var oprindeligt kun én ud af fire sammensluttede stammer af prærieindianere, som holdt til i det nordlige Montana og sydlige Alberta i Canada.
Men de europæiske kolonister, som først mødte indianerne i 1700-tallet, slog alle fire stammer over én kam, og stammerne er i dag kendt som Sortfodskonføderationen.
Dette par mokkasiner tilhørte meget vel en sortfodsindianer og kan dateres til mellem 1870 og 1880
Indianerne levede langs Rocky Mountains og havde deres vinterbopladser ved bredderne af floder, hvor de jagede hjorte, elsdyr og bjørne.
Om sommeren boede de på prærien i store tipier dækket af bøffelskind.
Sortfodsindianerne var dybt afhængige af bøffeljagten, og de hvide kolonisters udryddelse af bøffelflokkene blev katastrofal for dem.
Helt galt gik det i vinteren 1883, hvor flere end 800 sortfødder omkom af sult.
De hvide indvandreres sygdomme tog også livet af mange sortfødder.
De overlevende gik med til at opgive deres land og lade sig flytte til reservater. Som modydelse fik de husdyr og økonomisk støtte fra staten.
I dag bor omkring 32.000 sortfodsindianere i reservater i USA og Canada.
De fleste lever af kvægavl og landbrug.