Læs HISTORIE JUNIOR med dine børn

Du kan gratis hente vores digitale specialudgave HISTORIE JUNIOR, der er spækket med underholdende og skarpe fakta fra historiens verden.

Du kan gratis hente vores digitale specialudgave HISTORIE JUNIOR, der er spækket med underholdende og skarpe fakta fra historiens verden.

Det er en underlig tid, vi lever i lige nu, med masser af hjemmetid og ikke mindst hjemmeskole for børnene.

Og det kan være en udfordring at holde skolebørnene beskæftiget på en sjov og lærerig måde, og dagene bliver nemt lange.

Den udfordring vil vi gerne prøve at hjælpe med at løse - i hvert fald for en stund.

Vi har derfor sammensat en helt særlig udgave af HISTORIE, der henvender sig netop til børnene, og du kan downloade det gratis lige her.

Med HISTORIE JUNIOR håber vi at kunne give et sjovt afbræk i hverdagen.

Det er nemlig underholdende historielæsning til børn, som interesserer sig for gamle dage.

Vi har samlet masser af sjove fakta og vilde historier om oldtidens egyptere og romere, om vikinger og Nordamerikas indianere.

Vidste du fx, at vikingerne sendte en slags sms’er til hinanden?

Eller at egyptiske læger brugte griseøjne og musehaler som medicin?

Magasinet er måske mest til de lidt større børn, for der er også historier om, hvordan man laver mumier af døde mennesker, om gladiatorer, der slås i arenaen og om de uhyggelige monstre, som vikingerne troede på.

Men mange af historierne kan altså også læses sammen med far og mor, som sikkert også vil støde på et par overraskende fakta eller tre.