Omkring år 200 forlod indbyggerne i mayabebyggelsen El Mirador i det nordlige Guatemala pludselig byen. Bortset fra en kort periode i 900-tallet forblev stedet ubeboet, og træer og planter opslugte stenhuse og tempelpyramider.
Først ca. 1000 år senere, da arkæologer i 1978 begyndte at udforske området, dukkede El Mirador igen frem fra glemslen.
Udgravningerne foregår stadig, og nu har forskerne taget den nyeste teknologi i brug. Med såkaldt lidar, en særlig radar der gør det muligt at ”se” gennem junglens tætte trækroner fra luften, har arkæologer udforsket området. Resultaterne af den nye forskning danner, sammen med tidligere udgravninger, et billede af et enormt, glemt maya-rige, som arkæologerne stadigvæk kun har afsløret en flig af.
Pyramidebyggeri krævede enorm arbejdsstyrke
Da arkæologer i 1978 for første gang hakkede sig igennem de filtrede junglegevækster i El Mirador, fik byens størrelse dem til at antage, at byen var grundlagt i maya-civilisationens såkaldt klassiske periode, som strakte sig fra omkring 250-900 e.Kr.
Men fund af fx stensteler med ornamentering i en meget ældre stil gjorde det hurtigt klart, at byen var grundlagt helt tilbage omkring år 600 f.Kr.
På dette tidspunkt havde mayaerne allerede udviklet både et skriftsprog og en kalender. Men den var den gængse opfattelse i forskningen, at det først var i den klassiske periode, at større riger med mægtige konger opstod.
De nye fund vendte dog fuldkommen den tanke på hovedet. Byens størrelse alene afslørede, at mayaerne allerede i 600-tallet f.Kr. rådede over betydelige organisationsfærdigheder.
Siden da har El Mirador kun ført til flere og flere imponerende opdagelser anført af den amerikanske arkæolog Richard D. Hansen. Med ham som udgravningsleder blev der bl.a. fundet tre store pyramider i området, hvoraf den største, La Danta, med sine 27 meter i højden og et rummål på 2.800.000 m3 hører til blandt verdens største.
Junglen har overtaget ruinerne i El Mirador, men mindre pyramider som denne findes mange steder.
Byggeriet krævede mindst 15 mio. mandedage, og forskning har vist, at stenene blev hentet i et brud, som lå mere end 600 meter væk fra byggepladsen.
“Det krævede 12 mænd at bære en enkelt blok, som vejede 450 kg”, fortalte Hansen i 2011.
Han havde da undersøgt 51 oldtidsbyer i det såkaldte El Mirador bassin og var ikke i tvivl.
”Hvad vi ser her, er det første statssamfund på den vestlige halvkugle – tusind år før nogen forventede det”, sagde han dengang.
3D-model af hvordan det enorme pyramidekompleks La Danta så ud, inden det blev forladt.
Avanceret teknik finder glemte byer
At gennemføre udgravninger i den dybe jungle er dog utrolig besværligt og dyrt, så allerede fra 2015 stod Hansen i spidsen for et forskerhold, som ved hjælp af lidar udforskede både El Mirador og byens umiddelbare omgivelser.
Lidar – en sammenskrivning af “light” og “radar” – aflæser fra luften ved hjælp af laserteknik afstanden til genstande på jorden. Teknikken virker selv ved tæt bevoksning, som i Guatemalas jungle.
Med tilstrækkeligt mange målinger kan forskerne udarbejde nøjagtige 3D-billeder af jordens overflade i det skannede område. Efter års arbejde er de nyeste resultater blevet offentliggjort, og de bekræfter Hansens antagelser.
Billederne viser, at der rundt om El Mirador ligger intet mindre en 417 hidtil ukendte, forladte byer og landsbyer, samt hundredevis af andre strukturer inkl. adskillige ceremonipladser.
Bebyggelserne er opført i samme tidsperiode som El Mirador og forbundet med et 170 km langt net af brede veje, en konstruktion, som må have krævet en stor organisation anført af en overordnet ledelse. Vejene har været bygget over områdets sumpede terræn og var fra 9 meter til hele 40 meter brede.
Det er altså intet mindre end beviset på en større civilisation, som lidar-undersøgelserne har fundet frem til.
“Lidar har været revolutionerende for arkæologien i dette område, hvor den tropiske skov gør synligheden meget begrænset. Lidar gør det muligt for os at se tingene i et stort perspektiv og en større sammenhæng. Forskningen betyder, at vi kan se dette område for første gang, og dataen er transformativ for, hvad vi ved”, fortæller Marcello Canuto, direktør på Det Mellemamerikanske Forskningsinstitut ved Tulana Universitet.
Lidar-billeder viser, at Mirador var en del af et netværk af byer forbundet med veje.
Hansen og hans forskningshold har bl.a. identificeret mindst 30 tidligere boldspilsarenaer, snesevis af monumentale strukturer til brug til religiøse og politiske ceremonier samt 195 vandreservoirer.
Opbygningen med mindre byer rundt om en storby ligner desuden bebyggelserne ved Tikal, hovedby og hjemsted for eliten i mayacivilisationens klassiske periode. Dette tyder på, at El Mirador har lagt grundstenen for opbygningen af de senere mayasamfund, som forskerne kender mere til.
Forskning har dateret civilisationen omkring El Mirador til at have eksistet fra omkring 1000 f.Kr. til 150 e.Kr. Det er dog stadig et mysterium, hvorfor mayaerne pludselig forlod det store rige omkring år 200.
En teori går ud på, at voldsom afskovning simpelthen gjorde det umuligt at dyrke jorden. Træerne blev fældet, fordi de bl.a. skulle bruges til fremstilling af de mange ornamenter, som præger El Miradors templer og monumenter, lyder tesen.
Men det endelige svar ligger, ligesom El Miradors mange andre hemmeligheder, endnu gemt dybt i Guatemalas jungle.