Shutterstock

Mayaer, inkaer og aztekere: Sådan kender du forskel

Tre store kulturer herskede i Syd- og Mesoamerika før spaniernes indtog i 1500-tallet. Berømte og berygtede blev de for deres avancerede kalendersystemer og brutale menneskeofringer, men de klædte sig også ud som jaguarer, byggede pyramider og spiste popcorn.

Hvor boede de?

Mayaerne slog sig ned på Yucatán-halvøen, inkaerne opbyggede et imperium i Sydamerika, og aztekerne havde hjemme i nutidens centrale Mexico.

På kortet viser vi rigerne, da de var størst

Mayariget ca. år 900

Mayaernes storhedstid var i 600-900 e.Kr. I perioden bestod civilisationen af mere end 40 byer med mellem 5.000 og 50.000 indbyggere.

Allerede inden spanierne ankom, begyndte riget at gå i opløsning – muligvis pga. langvarig tørke.

Aztekerriget ca. år 1521

Ifølge myten havde aztekernes høvding arrangeret et bryllup med en anden høvdings datter, men i stedet for at gifte sig skar han kvindens hjerte ud og ofrede hende til guderne.

Andre flåede hendes hud af og bar den under en dans for faren, som rasende greb til våben og fordrev aztekerne til øen i Texcoco-søen.

Her byggede aztekerne Tenochtitlan, i dag Mexico City, og snart erobrede de store dele af nutidens Mexico.

Inkariget ca. år 1530

Til at begynde med var Inkariget blot et lille bysamfund i det nuværende Peru.

Med centrum i Cuzco voksede riget via militære erobringer og diplomatiske annekteringer af nabobyer og samfund.

Inkariget blev et kæmpe imperium, der dækkede dele af nutidens Peru, Chile, Bolivia, Ecuador, Colombia og Argentina.

På aztekernes solkalender ses billeder af månedens 20 dage. Fx begyndte en ny måned altid med krokodille-dag.

© Latinamericanstudies.org, Kausachunperu.com & Shutterstock

Hvad opfandt de?

Alle tre kulturer var relativt højtudviklede samfund, som gjorde vigtige opfindelser før eller samtidig med resten af verden.

Både mayaerne og aztekerne havde avancerede kalendersystemer, som overgik europæernes.

Aztekerne brugte faktisk to kalendere. De havde en almindelig kalender, der inddelte året i 365 dage fordelt på 18 måneder a 20 dage – de fem overskydende dage blev anset for at bringe uheld.

Dertil havde de en religiøs kalender på 260 dage fordelt på 20 måneder.

Alle tre civilisationer gjorde store opdagelser inden for sundhed og hygiejne. Især mayaerne var langt fremme inden for lægevidenskab.

De syede sår sammen ved hjælp af menneskehår og lavede tand-, ben- og armproteser.

Under operationer brugte de lokale planter til bedøvelse, der også kunne anvendes som narkotika under religiøse ceremonier.

Når det kom til medicinske opfindelser, fulgte inkaerne i mayaernes fodspor og var eksperter i avancerede hjerneoperationer, som patienterne oftest overlevede.

Aztekerne opfandt formentlig tyggegummiet i form af harpiks fra chicozapote-træet. De benyttede det til at rense tænder med.

Mayaerne

  • Et fælles lovsystem – mayaerne havde et retssystem med dommere, der lagde vægt på retfærdighed.
  • Tallet 0 – forskere mener, at mayaerne benyttede tallet nul i deres udregninger. En opfindelse, de var kommet frem til uafhængigt af inderne, der ellers er krediteret for den.
  • Vulkaniseret gummi – flere århundreder før Charles Good­year opfandt det vulkaniserede gummi, vi i dag benytter, brugte mayaerne en lignende teknologi.

Aztekerne

  • Varm chokolade – aztekerne var glade for kakaobønner og udvandt kakao, som blandet med vand bl.a. blev brugt i religiøse ceremonier.
  • Tyggegummi – gummi lavet af harpiks fra bestemte træer blev tygget som en form for tandbørstning.
  • Popcorn – aztekerne spiste store mængder popcorn, som de tilberedte over bål. Snacken blev også ofret til guderne.

Inkaerne

  • Postvæsen – løbere bragte varer og informationer mellem poststationer placeret langs rigets omfattende vejnetværk.
  • Frysetørret mad – i Andesbjergenes kulde kunne inkaerne frysetørre kartofler under stof om natten og derefter trampe væsken ud af dem om morgenen, så kartoflerne kunne holde længere.
  • Hjerneoperationer – kraniefund afslører, at inkaernes læger var i stand til at lette tryk i hjernen og måske endda fjerne svulster og fremmedlegemer med en relativt høj succesrate.

Mayaerne havde et fuldgyldigt skriftsprog og skrev bøger.

Latinamericanstudies.org, Kausachunperu.com & Shutterstock

Flere velbevarede maya-kranier har filede tænder og smykkesten.

© AKG-images, Historia de la Odontologia & Shutterstock

Hvordan så de ud?

Mayaerne

Mayaerne var ekstremt optagede af deres udseende og gik drastisk til værks for at forskønne sig selv.

Fx krævede moden, at de filede tænderne i facon og fik indlagt kostbare sten som pynt. De formåede at gøre det uden at skade tandens indre nerve (pulpa).

Babyer fik sat deres bløde hoveder i pres mellem træplader for at gøre panden mere flad.

Let skelende øjne var også populære, så forældrene lod genstande dingle i snore foran babyernes ansigter for at gøre dem skeløjede.

Blandt adelige var ørnenæsen et ideal, så de brugte ler i forsøget på at ændre formen på deres børns næser.

Både rige og fattige mayaer yndede at pynte sig med smykker, men de fattige havde ikke råd til jade og guld.

I stedet lavede bønder og håndværkere smykker af grene, knogler og malet ler.

For både mænd og kvinder var det skamfuldt at have kort hår, og en typisk straf for småforbrydelser var at blive klippet korthåret.

Aztekerne

Strenge straffe tilfaldt den, der klædte sig uden for sin stand.

Ligesom hos inkaerne kunne aztekerne kende rige fra fattige på kvaliteten af det tøj, de bar.

Adelige var ofte klædt i bomuld, mens fattiges tøj var lavet af grovere stoffer.

De adelige var også oftere iført farvet stof – jo mere farverigt, jo højere på strå var en person.

Det samme gjorde sig gældende for smykker. Antallet, størrelsen og detaljegraden afspejlede bærerens sociale klasse.

Inkaerne

Rige og fattige inkaer bar stort set den samme type klædedragt. Kvinderne gik i lange kjoler, mens mændene oftest var iført lange, ærmeløse tunikaer.

Som overtøj bar både mænd og kvinder kapper eller ponchoer.

Klasseforskellen kunne ses i kvaliteten og dekorationerne på stoffet, og de rige gik med smykker af guld.

Kongen bar kun hvert stykke tøj én gang, herefter blev det brændt.

“El Castillo” er på listen over verdens syv nye vidundere. Inkaernes by Machu Picchu er også et af verdens syv nye vidundere.

© Bridgeman & Shutterstock

Hvad byggede de?

Mayaerne

Chichén Itzá

Den velbevarede by var en af mayaernes største og var ikke alene hjemsted for mayaer, men også tilrejsende og handlende fra andre riger, der satte deres præg på byen.

Centralt i Chichén Itzá lå den store tempelpyramide dedikeret til guden Kukulkán. Den blev bygget omkring år 800 e.Kr.

Rundt om pyramiden bestod Chichén Itzá af et ca. 5 km2 stort område med templer, offentlige bygninger, boldpladser m.m., og rundt om dette område lå private hjem og mindre bebyggelser.

I alt har arkæologer fundet 13 boldbaner i byen, den største måler hele 96,5 x 30 meter.

Aztekerne

Templo Mayor

Det gigantiske næsten 100 gange 80 m store og 60 meter høje dobbelttempel i Tenochtitlan var hovedsædet i aztekernes religion.

Her ofrede de mennesker til krigsguden Huitzilopochtli og regnguden Tlaloc.

Ofrene blev ført op ad de 114 trappetrin på bygningens forside og fik skåret hjertet ud, og den døde krop blev efterfølgende sparket ned ad trappetrinene igen.

Op til 700 blev ofret hvert år.

Inkaerne

Machu Picchu

Højt oppe i Andesbjergene byggede inkaerne en by for kongen, hans hof og højtstående inkaer.

Byen blev forladt allerede inden Inkarigets fald men lå så afsondret, at den først blev fundet igen flere hundrede år senere.

Machu Picchu var bygget op ad klippeskrænter på menneskeskabte terrasser, der understøttede murværket, så det ikke styrtede i afgrunden.

De mange sten, der blev brugt til at anlægge byen og dens prægtige soltempel, måtte bæres næsten 2.500 meter op ad smalle stier kun vha. lamaer.

Hvordan var samfundet opbygget?

Mayaerne

I modsætning til Inka- og Aztekerriget var mayakulturen ikke samlet under en fælles konge.

I stedet havde de mange, mere eller mindre selvstændige, byer med hver deres konge.

Fra tid til anden kunne en enkelt by dog opnå så stor en magt, at dens konge dominerede de andre og kunne styre dem.

Under kongerne var Mayariget inddelt i en række sociale lag af gejstlige, handlende, bønder og slaver.

Aztekerne

Aztekerne havde en konge, men imperiet var ikke samlet under en fælles regering.

Riget havde udvidet sig meget på kort tid, og den letteste måde at organisere det på var ved at lade de erobrede naboriger regere sig selv som vasalstater og så blot inddrive skatter fra dem og kræve, at de stillede med soldater i krigstid.

Systemet fungerede, så længe vasalstaterne ikke indgik alliancer med hinanden. Skattebetalingen var fx kakaobønner og sjældne fjer.

Inkaerne

En “chunca camayok” havde ansvar for 10 familier.

“Pachaca camayokken” var chef for 10 chuncaer og dermed for 100 familier.

“Huaranga camayokken” holdt øje med 1.000 familier.

Sådan fortsatte systemet med kongen som den øverste ­ansvarlige. Han regerede over alle rigets familier.

Aztekernes elitetropper klædte sig i jaguarpels. En flad trækølle påsat obsidian (vulkansk glas) var et af aztekernes foretrukne våben.

© hossocan.seesaa.net & The Ancient Web

Hvad var deres krigstaktik?

Fælles for både inkaerne, aztekerne og mayaerne var deres mangel på kavaleri.

De havde ingen heste og angreb derfor altid fjenden til fods. Desuden var de fuldstændig afhængige af deres general. Hvis han faldt, flygtede resten af krigerne.

Det udnyttede spanierne, der ved hjælp af deres kavaleri gik målrettet efter at få ram på generalerne.

Især aztekerne gjorde sig umage for ikke at dræbe fjenden men blot gøre ham ukampdygtig og tage ham til fange.

Årsagen var, at krigsfangerne senere kunne bruges som slaver eller som offergaver til guderne.

  • Et angreb blev indledt med en regn af pile, kastespyd og sten. Det gjaldt både for aztekerne, inkaerne og mayaerne.
  • En tredjedel af hæren angreb fjendens front, en tredjedel forsøgte at omgå en flanke, mens den sidste tredjedel blev holdt i reserve.
  • De angreb helst i sumpområder, skove og andre terræner, som var upraktiske for spaniernes heste.

Hvad troede de på?

Aztekerne, inkaerne og mayaerne havde religioner med guder knyttet til naturfænomener som fx regn og ild.

De troede på, at konger og guder kunne tale sammen, og inkaerne mente, at deres konge nedstammede direkte fra guderne.

Desuden troede inkaerne, at de fik støtte fra deres afdøde forfædre, som de derfor ikke nødvendigvis begravede.

Fx bar de gerne en død, balsameret inkakonge med i felten, når inka-hæren drog i krig.

Mayaerne og aztekerne troede derimod på et liv efter døden i en særlig dødeverden.

For aztekernes vedkommende var denne verden inddelt i forskellige riger.

Døde en mand i krig, havnede han i den særlig prestigefyldte dødeverden for soldater.

Samme verden tog imod kvinder, der døde i barselssengen, da de på en måde også havde mistet livet på ærens mark.

Alle tre byggede store templer til deres guder og ofrede både dyr og mennesker.

Især aztekerne var berygtede for deres menneskeofringer, hvor præster skar hjertet ud af levende ofre, flåede huden af og bar den som tøj.

Hvis de løb tør for ofre, arrangerede de en “blomsterkrig”, hvor krigere frivilligt kæmpede mod hinanden, og taberne blev givet til de højere magter.

Ildgudens ofre blev brændt levende, mens vandguden elskede tårerne fra små børn, inden de døde.

Også inkaerne ofrede børn og lod dem mumificere. Når en inkakonge døde, fik han slaver med sig i graven.

Aztekerne brugte knive som denne til at skære hjerter ud på ofre.

© British museum & Shutterstock

De vigtigste guder

Mayaerne

Itzamna – gud for ild, himlen, dag og nat. Han skabte jorden, kalenderne og skriftsproget.

Kukulkán – sendebud mellem kongen og guderne. Han var en fjerklædt slangegud, som mindede meget om aztekernes Quetzalcoatl.

Chaac – gud for regn og lyn. Havde en økse, som han brugte til at hugge hul på skyerne, så der kom storm og tordenvejr.

Aztekerne

Huitzilopochtli – gud for krig og sol. Han var herre over både sejre og nederlag, og mange mennesker døde på offerstenen for at sikre hans gunst.

Quetzalcoatl – gud for vind, viden og kreativitet. Blev afbildet som en fjerklædt slange og havde som den eneste et rundt tempel.

Tlaloc – gud for regn og vand, frugtbarhed og landbrug. Gav liv til afgrøder, men havde også magt til at skabe ødelæggende tordenvejr og oversvømmelser.

Inkaerne

Inti – gud for solen og forfader til den menneskelige inkakonge. Han var gift med måne­guden, Mama Quilla.

Mama Quilla – gud for månen og ægteskaber og forsvarer for kvinder. Inkaerne troede, at måneformørkelser skyldtes, at Mama Quilla blev angrebet af et dyr.

Pachamama – gud for jorden, frugtbarhed, kærlighed, landbrug og høst. Kunne forårsage jordskælv, hvis hun blev vred.

Drenge kunne blive opdraget som piger, hvis familien havde for mange sønner.

© Image Select

Hvordan blev børnene opdraget?

Mayaerne

Mayaerne havde ingen skoler, men præster stod for oplæringen af overklassens og adelens børn.

Almindelige mayabørn måtte nøjes med at lære fra deres forældre, og det forventedes, at pigerne blev husmødre, og at drengene fik farens erhverv.

En pottemagers søn skulle således ikke gøre sig store forhåbninger om at få en karriere som tømrer.

Aztekerne

Aztekerbørn skulle leve op til strenge krav. Fra de var ganske små, forventedes det, at de tog del i de huslige gerninger. Samtidig blev de sendt i skole, som var gratis og for både drenge og piger.

Jævne folks sønner blev oplært som krigere eller landmænd og i et håndværk efter eget valg.

Overklassens sønner blev præster eller fik en uddannelse inden for administrationen af det store rige. Pigerne blev oplært i madlavning, vævning og sang, så de kunne blive gode hustruer.

Uvorne azteker-børn kunne, fra de fyldte 11 år, straffes ved fx at blive bundet og sove på den kolde jord, blive stukket med torne eller tvunget til at indånde røgen fra brændende chili.

Inkaerne

Skolen var primært for drenge fra rige familier, men en heldig inkapige kunne, fra hun var 10 år, blive udvalgt som “aclla”, også kaldet solens jomfruer.

I de næste fire år blev hun sammen med andre udvalgte piger trænet i at væve og brygge øl og i at udføre religiøse ritualer.

Resten af livet levede hun i kloster, hvis hun ikke blev bortgiftet som belønning til mænd, der havde tjent kongen godt.

Aclla-karrierens højdepunkt nåede kun de allerdygtigste, som blev peget ud og ofret til guderne under religiøse ceremonier.

Hvordan var arbejdsfordelingen?

Alle tre folk havde traditionelle opdelinger mellem kønnene.

Kvinderne tog sig af huset og havde ansvar for rengøring og madlavning, mens mændene passede markerne og stod til rådighed for fyrsterne, når der skulle laves offentlige byggerier eller udkæmpes krige.

Både aztekerne og mayaerne havde en udbredt tradition for at opdrage drenge som piger, hvis en familie fik mange sønner.

Søn nr. fire blev derfor klædt som en pige og levede hele sit liv med at udføre traditionelle kvindeopgaver.

Han kunne også blive doneret til et tempel, hvor han ved højtiderne havde ceremoniel sex med mandlige præster.

Både kvinder og mænd, som følte sig tvunget ind i kvinderollen, havde mulighed for at gøre karriere.

Aztekerkvinder kunne fx udfylde højt værdsatte administrative positioner i regeringen, drive handel eller blive præstinder i templerne. Men de måtte ikke være krigere.

Hvilke andre kulturer fandtes der?

Inkaer, aztekere og mayaer er de mest berømte folkeslag i Syd- og Mesoamerika før spaniernes ankomst. Men ca. 350 andre stammer levede før eller samtidig. Fx:

Teotihuacán

Byen Teotihuacán var i århundreder en stor magtfaktor, indtil ukendte begivenheder fik den til at sygne hen i 600-tallet e.Kr.

Både mayaerne og aztekerne lod sig inspirere af den store solpyramide i Teotihuacán.

Olmekerne

Amerikas første kendte civilisation var olmekerne, der forsvandt omkring 700-tallet f.Kr.

Dele af deres kultur levede videre hos mayaerne, som fx var inspirerede af olmekernes skriftsprog og boldspil.

Nazca

I Andesbjergene boede nazca-folket, der er kendt for Nazca-linjerne. Mellem 300 f.Kr. og 800 e.Kr. skabte nazcaerne de gigantiske linjer, der forestiller dyr og mennesker.