Pavens brev til mongolerne

Pavens brev til Güyük Khan

Lyon, Frankrig, 11/3 1245

Til tatarernes konge og folk

Dette er skrevet, så tatarernes konge og folk skal kende den sande vej.

Vi er af den opfattelse, at Gud har skabt en stabil og fredelig verdensorden. Ikke kun mennesker, men også dyr – som jo ellers er uden fornuft og tanke – indgår i denne orden.

Ja selv elementerne, som tilsammen udgør verdens store maskineri, adlyder de himmelske ånders lov.

I betragtning af alt dette er det ikke uden grund, at vi nu føler os nødsaget til i stærke vendinger at udtrykke vor forbløffelse over, hvad vi har hørt, nemlig at du har invaderet adskillige lande.

Og det gælder ikke kun kristne lande, men også områder, som tilhører mennesker, som bekender sig til andre trosretninger.

Med din skændige hærgen har du lagt landene øde. I uophørligt raseri fortsætter du med at strække din hærgende hånd ud til stadig fjernere lande.

Du bryder naturens orden og skåner ingen uanset køn og alder. Mod alle farer du frem med dit straffende sværd.

Vi derimod følger fredsfyrstens eksempel og ønsker, at alle mennesker skal leve i fred og fordragelighed, forenet i frygt for gud.

Vi formaner, beder og trygler derfor dig og dit folk om, at I fremover vil afholde jer fra den slags angreb.

Særligt beder vi dig om at afholde dig fra at forfølge de kristne. Samtidig opfordrer vi dig til at sone dine mange og grove krænkelser med en passende bod.

På den måde kan du mildne den himmelske majestæts vrede, som du uden tvivl har vakt med dine provokationer.

Du skal dog ikke lade dig forlede til at fortsætte dit barbari, blot fordi den almægtige Gud hidtil har tilladt dig at undertvinge andre nationer.

Nogle gange udsætter han nemlig straffen for at give den overmodige mulighed for frivilligt at ændre sig og ydmyge sig for Herren.

Sker det ikke, kan ingen forvente, at straffen i denne verden vil blive udsat i det uendelige. Og måske vil den straf, Herren tildeler i den næste verden, endda blive endnu hårdere.

Ud fra disse tanker anser vi det for passende at sende vores elskede søn (Munken, der overleverer brevet, red.) og hans ledsagere til dig med dette brev.

Mine budbringere er stærke i troen, dydige og i besiddelse af stor viden om de hellige skrifter.

Modtag dem venligt, og behandl dem med ærefrygt af ærbødighed over for Gud. Vær over for dem, som I ville være over for mig, hvis jeg stod der i egen person.

Vær ærlig og redelig over for dem, for de er kommet for at tale med dig på mine vegne.

Når I har talt om de sager, som jeg netop har nævnt, herunder særligt emnet fred, så fortæl mine udsendinge, hvorfor du har ødelagt andre lande, og hvad du agter at foretage dig fremover.

Sørg herefter for, at mine udsendinge frit kan fortsætte deres videre færd, og giv dem alle fornødenheder til deres videre rejse, så de i sikkerhed kan vende hjem til mig igen.

Güyuk Khans svar til paven

Karakorum, Mongoliet, november 1246

Vi, som i kraft af den evige Guds magt, hersker over Mongoliet og regerer over både land og hav, befaler hermed dette:

Hvis mit brev når frem til folkeslag, som har underkastet sig, lad dem respektere og beundre min besked.

Dette er et direktiv til den store Pave. Gid han må læse og forstå, hvad jeg her skriver og tage mine ord til efterretning. Din anmodning, som er bragt hertil af dine udsendinge, er nu blevet hørt.

Hvis budbringeren når frem til dig med denne rapport, må du – den store Pave – sammen med dine fyrster personligt komme her, så I kan tjene os.

Til den tid skal jeg bekendtgøre befalingerne, som er nedfældet i vores lov, som kaldes Yassa. Du har desuden sagt, at det ville være en fordel for mig at blive døbt.

Sådan har du forelagt sagen for mig og anmodet mig om at handle.

Det forstår jeg ikke.

Desuden har du sendt mig den følgende besked: “Du har erobret alt det land, som tilhører ungarerne og de andre kristne. Det forekommer mig mærkeligt. Fortæl mig, hvori deres forbrydelse består”.

Det forstår jeg heller ikke.

Djengis Khan såvel som den store Khan Ögedey har begge videregivet ordren til jer fra den evige gud, som befaler, at hele verden skal være underlagt Det Mongolske Rige.

Men dine folk så bort fra ordren. De opførte sig på den mest arrogante måde og dræbte tilmed vore udsendinge.

Således er det faktisk Den Evige Gud selv, som har dræbt og udryddet folk i de lande, som du nævner i brevet.

For hvordan kan nogen – uden at Gud har givet ordre til det og ved egen styrke alene – dræbe og plyndre et folk?

Nu gør du måske indvendinger og siger: “Jeg er kristen, og jeg ærer Gud”.

Hvordan kan du tro, at du ved, hvem Gud vil tilgive, og til hvis fordel han vil udstrække sin nåde? Hvordan kan du tro, at du ved nok til at give udtryk for den mening?

Ved Guds magt er alle riger fra det sted, hvor solen står op, og til det sted, hvor den går ned, blevet givet til os. Vi ejer dem.

Hvordan tror du, at nogen kan opnå den slags, uden at Gud har beordret, at det er sådan, at det skal være?

Af et ærligt hjerte må du sige følgende: “Også vi skal adlyde og stille vor styrke til rådighed for jer”. Du skal, som kongernes leder, personligt hylde og tjene mig.

Så skal vi nok tage din underkastelse til efterretning. Men hvis du ikke accepterer Guds ordrer, og handler imod vore befalinger, så ved vi, at I er vore fjender.

Dette bekendtgør vi hermed. Hvis du handler imod det, så ved vi ikke, hvad der sker. Hvorfra skulle vi kunne vide det? Det gør kun Gud.

Efterskrift

Güyük Khans drøm om at underlægge sig Europa gik aldrig i opfyldelse. Han døde halvandet år senere under en rejse.

Khanens efterfølgere vendte i stedet blikket mod Kina, og i 1270’erne erobrede mongol-lederen Khubilai Khan (Güyük Khans fætter) landet og grundlagde det såkaldte Yuan-dynasti.