250.000 gik amok i Circus Maximus

I 700-tallet f.Kr. anlagde legesyge romere en improviseret væddeløbsbane. De ydmyge forhold ændrede sig med tiden drastisk, for den mudrede bane blev til Circus Maximus, Roms største skueplads.

I 700-tallet f.Kr. anlagde legesyge romere en improviseret væddeløbsbane. De ydmyge forhold ændrede sig med tiden drastisk, for den mudrede bane blev til Circus Maximus, Roms største skueplads.

Gianni Dagli Orti/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Kappelystne romere begyndte allerede ved Roms grundlæggelse i 753 f.Kr. at køre kapløb i stridsvogn på en mudret bane ved Tiberen.

Omkring 600 f.Kr. opførte Roms femte konge, Tarquinius Priscus, en officiel bane til væddeløbene med tribuner af træ i Murciadalen mellem højene Palatin og Aventin.

Væddeløbsbanen blev omkring 190 f.Kr. forsynet med siddepladser i tre etager, beretter den græske historiker Dionysios fra Halikarnassos i år 7 f.Kr. Anlægget var, tilføjede historikeren, “en af de smukkeste og mest beundringsværdige bygninger i Rom”.

Dionysios omtaler anlægget som Circus Maximus – Roms største skueplads.

Foruden væddeløb bød Circus Maximus også på bl.a. dyrejagter, gladiatorkampe og atletik.

Tilbygninger husede værtshuse, restauranter og bordeller.

Skiftende kejsere demonstrerede Roms magt og storhed gennem udvidelser og tilbygninger til Circus Maximus.

Udforsk Circus Maximus

Mens Romerriget under kejser Trajan (98-117) nåede sin største udbredelse, udvidede kejseren Circus Maximus, så det blev antikkens største.

Da riget gik til grunde, forfaldt også Circus Maximus. Skuepladsen blev dækket af et seks meter tykt lag af affald og slam fra Tiberens oversvømmelser.

Udgravninger har senere fritlagt en del af bygningerne, og anlægget bruges i dag som park.