1. Rom blev en kulturby
Nero sørgede for, at romerne kunne more sig med andet end de traditionelle, blodige gladiatorkampe.
Han fik fx bygget nye amfiteatre, hvor hestevæddeløb og atletik blev udøvet. Desuden indførte han i år 60 e.Kr. en græsk-inspireret festival, hvor romerne kunne nyde bl.a. musik og poesi.
Tusinder af romere fyldte Circus Maximus for at se hestevæddeløb.
2. Kejseren var de fattiges forsvarer
Nero kæmpede flere gange de fattiges sag. Fx gik han i rette med Roms korrupte toldere, som ifølge kejseren flåede de fattige i skat.
Nero forlangte, at alle afgifter på køb af varer og tjenester skulle ophæves, men han måtte gå på kompromis med senatet og acceptere, at afgifterne kun blev halveret.
Nero var dog langtfra tilfreds og fik også flere embedsmænd anklaget og arresteret for korruption.
3. Nero slukkede Roms brand
Ifølge nogle romerske kilder stod Nero bag den store brand, som i år 64 e.Kr. hærgede Rom.
Moderne historikere har dog så godt som frifundet kejseren.
Fx blev Nero beskyldt for at have påsat ilden for at gøre plads til et nyt palads, men kejseren var udenbys på selve dagen og gjorde senere en stor indsats for at slukke ilden.
Desuden startede branden over 1 km fra, hvor paladset senere blev bygget – formentlig i nogle værksteder.
Den store brand hærgede i hele seks dage, og blot fire af Roms 14 bydele undgik flammerne
4. Alle hyldede fredsmageren
Omkring år 60 e.Kr. lå den romerske vasalstat Armenien flere gange i krig med Roms store fjende mod øst: Partherriget.
Neros generaler talte ivrigt for et angreb på partherne, men kejseren nægtede. I stedet fik Nero forhandlet en fredsaftale, som gjorde ham yderst populær i både Roms østlige provinser og i Partherriget.
Bl.a. hyldede filosoffen Apollonius fra Tyana kejseren for at have sikret freden med “visdom og mådehold”.
5. Slaverne fik bedre kår
Så godt som alt praktisk arbejde i Rom blev udført af slaver, som ofte levede under hårde kår uden nogen form for rettigheder.
Med Neros overtagelse af kejsermagten blev tilværelsen en smule lettere for de romerske slaver.
Bl.a. gav den nye kejser alle slaver tilladelse til at indberette klager over deres ejere og dermed også retten til at kunne sagsøge dem.
Da senatet senere vedtog en lov, som dikterede, at alle slaver i et hushold skulle straffes for blot én slaves forbrydelse, fik Nero gennemtrumfet, at loven ikke gjaldt frigivne slaver.
6. Mord på mor var “selvforsvar”
Én af årsagerne til Neros brutale ry er, at han fik myrdet sin egen mor. Moren, Agrippina, havde sikret sønnen kejsertitlen ved at gifte sig med kejser Claudius og overtale ham til at adoptere Nero.
Snart døde både Claudius og alle rivaler til titlen under mystiske omstændigheder, som ofte tilskrives Agrippina. Teenage-kejseren Nero var i praksis morens marionet, indtil han begyndte at gøre oprør.
Derefter besluttede Agrippina at afsætte den trodsige søn.
To gange forsøgte moren sig med et kup og allierede sig bl.a. med Neros storrival, Rubellius Plautus.
Truslen og forræderiet gjorde Nero så rasende, at han fik arrangeret mordet på sin egen mor for at bevare sin magt.
Kilderne er uenige om, hvordan Agrippina blev dræbt, men hun blev formentlig forgiftet.