1. Roms hær fornyede sig
Efter et nederlag i år 107 f.Kr. til germanere reformerede general Gajus Marius hæren, og romerne gik fremover fra sejr til sejr.
Marius standardiserede legionærernes træning og ophævede reglen om, at soldater skulle være jordejere, der selv betalte for våben og udstyr.
Med titusindvis af fattige romere at tage af opbyggede riget verdens største professionelle hær, der ovenikøbet tog ved lære af fjendens bedste idéer.
Hver legion havde sin egen aquila (ørn) som vartegn.
2. Nye undersåtter blev en del af familien
For de fleste erobrede kulturer betød indlemmelse i Romerriget en forbedret levestandard.
Med tiden kunne indbyggerne desuden nyde samme beskyttelse og få de samme rettigheder som romerne selv. Romerne forstod vigtigheden af at respektere de lokale kulturer, fordi en fredelig provins sjældent gør oprør og betaler mere i skat.
Over flere århundreder blev riget dermed en smeltedigel, hvor selv kejserne kom fra alle dele af imperiet: Claudius 2. kom meksempelvis fra Illyrien på Balkan.
Erobrede lande tog hurtigt romersk kultur til sig.
3. Imponerende byggeri skabte fundamentet
Romerriget er mere end noget andet historisk imperium synonymt med byggeri, og mange af romernes bygningsværker har stået i to årtusinder takket være et enkelt, men afgørende element: buen.
Romerne opfandt ikke buen, men var de første, der for alvor forstod at udnytte dens kraft til at opføre storslåede bygninger, broer og akvædukter.
Ved at benytte en fladere konstruktion end tidligere civilisationer skabte romerne en såkaldt segmental bue, der – placeret i bestemte intervaller – fordelte vægten ligeligt og forhindrede enorme bygningsværker som Colosseum i at styrte sammen.
4. Hestestalde bandt riget sammen
Romerne rådede over et efter datidens standard lynhurtigt kommunikations-system af ryttere.
Med 20-30 kilometers afstand lå skiftestationer, hvor budbringeren kunne få en frisk hest og et måltid mad. Med en fart på 100 km om dagen kunne vigtige beskeder bringes frem.
5. Middelhavet var nøglen til økonomisk vækst
Mange forbinder romerne med krig på landjorden, men de rådede over en stor flåde og var også dygtige til at kæmpe på havet.
Efter mange års søkrig mod bl.a. makedonske pirater og stor-magten Kartago i Nordafrika fik romerne kontrol over Middelhavet, som de døbte Mare Nostrum – vores hav.
Dermed herskede Rom over mange blomstrende handelsbyer og fik andel i deres enorme indtægter.
Rigdommene blev en vigtig forudsætning for Romerrigets vækst.
I store galejer erobrede Rom Middelhavet.
6. Vejene nåede Jorden rundt
Når hæren havde erobret nyt land, anlagde ingeniørerne straks nye veje, så tropper hurtigt kunne nå frem og slå eventuelle oprør ned.
Vejene blev anlagt med en blanding af jord, grus og sten og var højest på midten, så regnvand nemt kunne løbe fra. Romerne byggede solidt, og mange af deres veje findes endnu.
I alt anlagde de 372 hovedveje med en samlet længde på over 85.000 km. Det er nok til at nå to gange rundt om Jorden.