© Per O. Jørgensen

Antikkens vittigheder holder stadig

I 300-tallet e.Kr. nedskrev to grækere 265 romerske jokes. Samlingen, der fik titlen “Philogelos” – “Latter-elskeren”, er verdens ældste, og mange af vittighederne holder den dag i dag. Læs selv.

14. marts 2018 af Niels-Peter Granzow Busch

1. Den om kvindehaderen

En mand driller sin ven:

“Jeg kneppede din kone i nat”.

“Som hendes mand er jeg nødt til det”, svarer manden og fortsætter, “hvad er din undskyldning?”


2. Den om spåmanden

En astrolog læser et barns horoskop: “Denne dreng vil blive advokat, præfekt og endelig top-embedsmand”.

Kort efter dør barnet, og moren klager til astrologen, som forsvarer sig: “Jeg sværger, at hvis han havde levet, så ville han være blevet alle de ting!”

3. Den om kujonen

To kujoner ligger og sover i samme seng, da en tyv kommer og stjæler deres tæppe.

“Gå ud og fang ham”, hvisker den ene kujon til den anden.

“Bare rolig”, svarer vennen, “vi fanger ham, når han kommer tilbage for at stjæle vores puder”.


4. Den om landsbytossen

Af alle romernes vitser var de mest populære dem, der handlede om tosser. Næsten halvdelen af vittighedssamlingen handler derfor om ualmindeligt tåbelige borgere i imperiet.

To tosser går på landevejen, da den ene er nødt til at gå afsides for at tisse. Da han kommer tilbage, har vennen på en milesten skrevet “Indhent mig”.

“Nej”, skriver tossen nedenunder, “vent på mig”. 

5. Den første om Roms molboer

I antikken blev folk fra de to græske byer Kyme og Abdera af mange anset for at være ekstraordinært dumme. Vittighederne om byernes borgere var derfor talrige.

En mand fra Abdera forsøger at hænge sig, men rebet brister­, og han slår hovedet. 

Han går til lægen, køber salve til at behandle skaden – og tager derefter hjem og hænger­ sig. 

6. Den anden om Roms molboer

En mand fra Kyme bliver idømt dødsstraf for en alvorlig forbrydelse, mens hans far er på rejse.

Idet han træder ud af retten, råber han højt: “Lige meget hvad, så sig det ikke til min far – han slår mig helt sikkert ihjel!”

Vil du have endnu flere upassende vittigheder?

Så læs vittigheden om den idiotiske slave-ejer og 6 andre jokes her eller få sendt HISTORIE lige til postkassen. Hvis du bestiller nu kvittere vi ovenikøbet med en valgfri gave.

Find dit abonnement her

Læs mere

Dan Crompton: A Funny Thing Happened on the Way to Forum, Michael O'Mara, 2010.

Måske er du interesseret i...

Læs også