Dosseman & AA
Aizanoi, Zeus tempel, Hadrianus

Arkæologer finder 2000 år gammel romersk make-up

Romerske kvinder elskede at pynte sig – på trods af de lærdes fordommelse. Det understreger fundet af en hel romersk butik fyldt med skønhedsprodukter i form af bl.a. farverige, knuste sten.

Oldtidens romerske kvinder var pyntesyge – lidt for pyntesyge, mente datidens lærde mænd.

De kloge herrer så nemlig brugen af kosmetik som et tegn på umoral. “En kvinde køber cremer og parfumer, når hun vil være utro”, skrev digteren Juvenal misbilligende.

Men fordømmelsen fik ikke kvinderne til at miste interessen for kindrødt og farvestrålende øjenskygger.

Det er fundet af en 2000 år gammel kosmetikbutik – med indhold – i den romerske by Aizanoi i Tyrkiet et tydeligt bevis på.

I butikken har arkæologer foruden parfumeflasker og smykker fundet rester af make-up i ti forskellige farver med rødt og pink som de mest dominerende nuancer.

“Den største overraskelse var at finde make-up-pigmenter, som er ligesom dem, kvinder i dag bruger til kindrødt og øjenskygge”, siger Gökhan Coskun, leder af Arkæologisk Institut ved det tyrkiske Dumlupinar Universitet. i Turkiet.

Tidligere fund viser, at romerske kvinder farvede kinderne med rød okker eller cinnober. Som øjenskygge brugte de bl.a. knust malakit, et grønt kobberholdigt mineral, eller lapis lazuli, naturligt ultramarin.

I butikken fandt arkæologer desuden store mængder af de østersskaller, som de romerske kvinder brugte til opbevaring af skønhedsprodukterne.

Aizanoi, antikens Rom, kosmetik

Farven er velbevaret på fundene, selvom nogle pigmentstykker blot er en enkelt mm lange.

© AA

Aizanoi var en driftig handelsby

Byen Aizanoi tilhørte oprindeligt oldtidsriget Frygien. I 133 f.Kr. blev området en del af den romerske provins Asia.

Under romersk herredømme blev Aizanoi en velstående by med et blomstrende handelsliv. Udover handelen var byen kendt for sit store stadion og et Zeus-tempel, som formentlig er opført under kejser Hadrian.

Kosmetikboden blev fundet i et område, som huser flere butikker og som ligger lige øst for Zeus-templet.

Området har været under udgravning siden 1970, fra 2011 udført under tyrkisk ledelse, skriver nyhedsmediet Anadolu Agency.

Aizanoi, antikens Rom, kosmetik

Skal från exempelvis ostron såg dekorativa ut och var idealiska för förvaring av kosmetika.

© AA