I 1500-tallet fandt en spansk bonde en bronzeplade, der fortalte historien om en romersk by ved navn Sabora.
Ifølge de antikke inskriptioner havde to romere i år 77 e.Kr. været i audiens hos den romerske kejser Vespasian, der nådigst gav dem tilladelse til at flytte deres by til et mere fordelagtigt sted.
Den nye by fik navnet Flavia Sabora, men hvor den kom til at ligge, har ingen vidst i århundreder. Nu har arkæologer fundet byen under en kornmark nær Malaga i det sydøstlige Spanien.
Ved hjælp af såkaldt georadar kan de se veje, der er anlagt efter det system, som kendetegnede romerrigets byer.
Ved hjælp af georadar kan forskerne nu se lange lige veje og centrale pladser i Flavia Sabora.
Flavia Sabora er noget ganske særligt
Georadar giver arkæologerne mulighed for at få et hurtigt overblik over den antikke by uden at skulle grave sig ned til den.
Gravemaskiner, skovle og finere redskaber håber de spanske eksperter dog at kunne tage i brug inden for en overskuelig årrække, for Flavia Sabora er en ganske særlig by.
I løbet af blot tre generationer løb den tør for vand og blev forladt. Og det er alletiders for nutidens arkæologer, forklarer Lázaro Lagóstena fra Universitetet i Cadiz:
“Det er en by, der er bygget i løbet af én enkelt fase, så Flavia Sabora er ideel til at studere den periodes byplanlægning”.