Den 10 marts 241 f.Kr tørnede op mod 400 krigsgalejer fra Rom og Karthago sammen i slaget ved De Ægadiske Øer ud for Sicilien.
Det skulle blive et afgørende slag i 1. Puniske Krig, der ændrede magtbalancen i Middelhavet.
Siden 2010 har arkæologer fundet arkæologiske spor efter slaget – især metal-rambukke, der var placeret forrest på skibene, så de kunne vædre og gennembryde siderne på fjendens galejer.
De undersøiske udgravninger fortsætter stadig, og for nylig fandt et internationalt forskerhold yderligere to rambukke.
I alt er der nu fundet 27 rambukke fra det store, antikke søslag.
Som noget nyt har marinearkæologerne denne gang også fundet mønter fra nogle af slagets tusindvis af faldne soldater og søfolk.
Søslaget ændrede magtbalancen
Foruden rambukke og mønter har arkæologerne under den seneste udgravning også hentet 27 hjelme fra søslaget op fra Middelhavets bund.
De fleste af hjelmene er af typen montefortino, en oprindelig keltisk hjelmtype, der blev populær i Roms hær, da den var nem at masseproducere. Hjelmtypen blev også brugt af soldater fra Karthago.
Selvom mønter og hjelme primært peger på, at ofrene var romere, var det Karthago, der led nederlag i søslaget ved De Ægadiske Øer.
Inden slaget havde Rom været stærkest til lands, mens deres fjender styrede til søs.
Med ødelæggelsen af deres flåde ud for Sicilien havde Karthago intet andet valg end at søge om fred og afstå store landområder på Sicilien til Rom.
Rambukkene havde tre ”finner”, der var smallest forrest og blev tykkere bagtil. Det sikrede, at de kunne forrette størst mulig skade, med mindst mulig risiko for at de satte sig fast i fjendens skib.