I 2020 fandt en trekking-entusiast tilfældigvis en romersk mønt mellem nogle småsten 2.500 meter oppe i Alperne, i den schweiziske kanton Bern.
Fundet blev rapporteret til Berns offentlige arkæologiafdeling – så arkæologerne pakkede rygsækkene og drog op for at grave i bjergene. Og det viste sig at være turen værd.
Nu har arkæologerne offentliggjort fund af bl.a. 100 mønter, 27 bjergkrystaller og flere offergaver.
De mener, at området var et helligt ofringssted for romerne, som tog den farlige vandring op i bjergene for at komme tættere på guderne.
Den schweiziske bjergbestiger fandt en romersk mønt som denne højt oppe i Alperne.
Stedet lå langt fra alt menneskelig aktivitet
Det er ikke fuldkommen ualmindeligt for arkæologerne at finde romerske mønter eller andre småting i Alperne. Der var passager i bjergene, som blev benyttet som handelsveje, så det er naturligt, at ting er blevet mistet på rejser over bjergene.
“Dette sted er dog langt fra enhver menneskelig kontakt, både i dag og på romersk tid. Og her, 2.590 meter over havets overflade, har der i hvert fald heller ikke været en bjergpassage”, fortæller Regula Gubler, arkæolog i Bern og leder af udgravningsprojektet.
Genstandene er fundet på et plateau mellem toppene på de to bjerge Ammertenhorn og Wildstrubel. Den meget usædvanlige beliggenhed – samt koncentrationen af skatte, der er blevet fundet – har fået forskerne til at konkludere, at stedet må have haft stor religiøs betydning for romerne.
27 bjergkrystaller blev fundet ved ofringsstedet. Romerne brugte ikke kun krystaller i smykker, men mente også, at de havde magiske egenskaber.
“Vi tror, at dette var et helligt sted, som folk vandrede til for at give ofringer til guderne – primært mønter, men også andre ting – for at takke dem eller bede dem om hjælp. Du kunne kalde det en form for pilgrimsrejse”, fortæller Gubler.
Det kan have været de mange bjergkrystaller i bjergene, som har fået romerne til at anse området som helligt. Noget tyder i hvert fald på, at bjergkrystaller er blevet samlet omkring ofringsstedet.
Cæsar måtte give op i Alperne
Allerede Julius Cæsar forsøgte i 57 f.Kr. at erobre de schweiziske alper, men det var først i år 7 f.Kr., at det lykkes under kejser Augustus, som gjorde det til et mål, at sikre rigets grænser.
Mønterne fundet ved ofringsstedet stammer fra mellem ca. 30 e.Kr. og 400 e.Kr., og da romerne blev drevet ud af Schweiz af burgunderne i starten af 400-tallet, så har stedet sandsynligvis været i brug stort set ligeså længe, at Alperne var under romersk kontrol.
Mange af de tilrejsende til stedet kan være kommet fra byen Thun, som ligger ca. 18 km væk i en bjergdal. Under tidligere udgravninger i byen har arkæologerne fundet inskriptioner, som nævner en lokal romersk gudinde tilknyttet Alperne.