Gennem størstedelen af Romerrigets eksistens var militærtjeneste forbeholdt frie mænd. Kun når nøden var størst, gjorde romerne undtagelser.
Men det hændte mere end én gang, at slaver på ulovlig vis forsøgte at skaffe sig adgang til et liv i frihed ved søge ind i hæren – en alvorlig forseelse, romerne slog hårdt ned på.
Fx skrev en guvernør i år 110 e.Kr. til kejser Trajan, at han havde opdaget to slaver blandt sine rekrutter.
Slaverne fortjente dødsstraf, skrev Trajan tilbage, men “det er afgørende at finde ud af, om slaverne meldte sig frivilligt, blev udvalgt af officerer, eller om andre sendte dem. Blev slaverne udvalgt, er officererne de skyldige. Blev slaverne sendt som substitutter for andre, er afsenderne skyldige i en forbrydelse”, påpegede Trajan.
VIDEO: Oplev en dag i livet som romersk legionær
Kun i den yderste nød gjorde romerne en undtagelse fra deres slaveforbud. I de tilfælde fik slaverne altid status af frie mænd.
Det skete fx efter romernes nederlag til Hannibal ved Cannae i 216 f.Kr. I forsøget på at stoppe den karthagiske hærfører fik 8.000 slaver deres frihed, så to nye legioner kunne oprettes.
