Circus Maximus var Romerrigets største og vigtigste arena. I 500 år var det her, romerne afholdt halsbrækkende hestevæddeløb, gennemførte offentlige henrettelser og fejrede imperiets største triumfer.
I løbet af 500-tallet forsvandt aktiviteterne dog fra arenaen, og igennem de seneste årtier har den mest af alt været en bunke arkæologiske ruiner på en mudret mark midt i Rom.
Men nu er Circus Maximus genopstået fra ruinerne.
Syv års restaurering
Igennem syv år har et udgravningshold arbejdet på højtryk for at genskabe Circus Maximus' storhed.
Undervejs er oldtidsfund væltet op af jorden - blandt andet resterne af en triumfbue, der blev rejst til kejser Titus' ære efter erobringen af Jerusalem i år 70 e.Kr.
Alle fundene er nu en del af det genrejste Circus Maximus, der i sin storhedstid havde plads til flere hundrede tusinde mennesker fra alle samfundslag,