Byggeriet af Colosseum blev indledt i år 72 e.Kr. under kejser Vespasian.
Selvom datidens amfiteatre typisk var placeret ved udkanten af byerne, valgte Vespasian at opføre Colosseum midt i Rom – ifølge nogle historikere for at iscenesætte Colosseum som en gave til Roms indbyggere.
Colosseum indviet med blodige kampe
Udgifterne til det enorme byggeri blev i stor grad betalt med krigsbytte fra det store tempel i Jerusalem, som var blevet plyndret af romerne efter et jødisk oprør i år 70 e.Kr.
Mange af de 100.000 jøder, der blev ført til Rom som slaver, blev også tvunget til at arbejde i byggeriet.
Da kejser Vespasian døde i år 79 e.Kr., var byggeprojektet kun omtrent 75 pct. færdigt.
Hans stedfortræder, sønnen Titus, fuldførte arbejdet året efter og indviede Colosseum med et gigantisk 100 dage langt show med daglige, blodige gladiatorkampe.
Colosseum fik en tilbygning
Den enorme bygning, som kunne rumme over 50.000 tilskuere, blev yderligere udbygget af Vespasians yngre søn, Domitian, der fulgte Titus.
Han byggede bl.a. en række tunneller, hvor dyr og slaver blev spærret inde.
Det blev Colosseum også brugt til:
SØSLAG
Søslag – naumachia – krævede, at Colosseum blev tætnet og fyldt med vand. Små krigsskibe genopførte derefter berømte søslag for tilskuerne.
HENRETTELSER
Henrettelser blev udført i pauserne mellem gladiatorkampene. Nogle dødsdømte blev dræbt ad bestias – ved at blive flået ihjel af rovdyr.
STORVILDTJAGT
Storvildtjagt – såkaldt vanatio – foregik ved, at arenaen blev fyldt med eksotiske dyr, som “jægere” derefter kunne slå ihjel.