Omkring år 265 f.Kr. er bystaten Karthago den dominerende stormagt ved Middelhavet. Byens styrke hviler på en mægtig flåde og en hær af lejesoldater.
Men en konkurrent er ved at vokse frem; Rom har sikret sig kontrollen med den italienske halvø og ønsker nu at indlemme Sicilien, der er en af Karthagos besiddelser.
Magtkampen mellem Romerriget og Karthago fører til tre krige i årene 264-146 f.Kr. Efter krigene står Romerriget som den altdominerende stor-magt, der kan fortsætte sin ekspansion i Middel-havet og nord for Alperne.
Den 1. puniske krig (264 -241 f.Kr.)
Krig om magten **på **Sicilien 264-262 f.Kr.
Sicilien er delt mellem Karthago og flere græske bystater, der står under romersk beskyttelse. To lokale herskere kommer i konflikt og henter hjælp hos hver sin stormagt. Romerske tropper erobrer det meste af øen. Karthago svarer igen med havneblokade og plyndringstogter mod selve Italien.
Rom bygger sin første flåde 261-257 f.Kr.
Romerne har ingen flåde til at imødegå Karthagos angreb. På bare to måneder bygger romerne 150 skibe, men de første søslag ender med nederlag. Krigslykken vender, da romerne udruster deres skibe med entrebroer.
Under de hidtidige søslag forsøgte krigsskibene at vædre hinanden; ved hjælp af de nye entrebroer indfører romerne en ny krigsstrategi, hvor de nedkæmper deres modstandere om bord, mand for mand – som under en landkrig.
Rom besejrer Karthago i søslag 252-241 f.Kr.
Rom forsøger at erobre Karthagos sidste byer på Sicilien. I 241 f.Kr. tørner flåderne atter sammen, og Rom vinder den afgørende sejr. Karthago bliver tvunget til at afstå Sicilien og betale en stor krigserstatning.
Karthago udskyder nederlaget 256-255 f.Kr.
Rom ønsker en hurtig afgørelse på krigen og landsætter en hær i Nordafrika. Hæren tvinger Karthago til fredsforhandlinger, men forhandlingerne bryder sammen, og den romerske hær overvindes.

Rom besejrer Karthago i søslag. 252-241 f.Kr.
Den 2. puniske krig (218-202 f.Kr.)
37 elefanter krydser Alperne 218-217 f.Kr.
Karthago har udlignet tabet af Sicilien med erobringer langs den iberiske kyst (Spanien). En af Karthagos generaler, Hannibal, angriber byen Saguntum, der står under romersk beskyttelse, og Rom erklærer krig. Hannibal krydser Alperne med sin hær og 37 elefanter. I Norditalien slår han den komplet uforberedte romerske hær. Herefter fortsætter han mod syd.
Slaget ved Cannae 216 f.Kr.
Rom samler 87.000 mand og drager mod Hannibal. Ved Cannae i Syditalien nedkæmper han den romerske hær og dræber næsten 50.000 soldater.
Hannibals togt gennem Italien 215-211 f.Kr.
Hannibal vil bryde Roms magt ved at knække byens allierede rundt om i Italien. Han belejrer og plyndrer flere byer i Syditalien, men han kan ikke lokke romerne til store, afgørende slag – og han har ikke mænd nok til at indtage større byer. I mellemtiden erobrer Karthago romernes besiddelser i Spanien.
Karthagos offensiv **går i stå i Syditalien 210-205 f.Kr.**
Scipio Africanus landsætter en hær i Spanien. Han slår karthagerne og gør landet til en romersk provins. Hannibal bliver isoleret i det sydligste Italien, men Karthago vil ikke sende ham forstærkninger.
Rom besejrer **Karthago 204-202 f.Kr.**
Scipio Africanus invaderer Nordafrika og vinder to store sejre. Hannibal bliver kaldt hjem for at beskytte Karthago. Ved Zama taber Hannibal sit livs eneste slag, da Scipios hær hugger Hannibals hær ned stort set til sidste mand. Rom beslaglægger Karthagos flåde, pålægger bystaten en 50-årig skat og forbyder Karthago at gå i krig uden Roms samtykke.

Hærføreren Scipio lærte af de romerske fejltagelser og besejrede Hannibal. Efter hjemkomsten til Rom blev han æret med tilnavnet Africanus.
Den 3. puniske krig (149-146 f.Kr.)
Rom finder et påskud for at knuse Karthago 149-146 f.Kr.
Karthago er ved at komme sig efter nederlaget til Rom, men bystaten har ikke længere en hær, der er stor nok til at forsvare sine grænser. Gentagne gange bliver Karthago udsat for angreb fra nabolandet Numidien, der er en romersk vasalstat.
I Rom arbejder stærke kræfter på at få knust den sydlige konkurrent, og en “ulovlig” karthagisk krigserklæring mod Numidien kommer derfor romerne tilpas.
De erklærer Karthago krig. I tre år bliver byen belejret, før den falder. Den erobrede by bliver brændt ned til grunden, og alle dens 500.000 indbyggere sælges som slaver.

Karthago blev revet ned til grunden. De efterladte ruiner stammer fra romerne.