Den gode, den onde og den gale: Syv romerske kejsere, du skal kende

Roms første kejser

I år 27 f.Kr. blev Gajus Octavinus kronet som Roms første kejser efter en langvarig borgerkrig.

Den nye kejser blev tildelt navnet Augustus (den ophøjede) af senatet, og hans mere end 40 år lange regeringsperiode fra 27 f.Kr. til 14 e.Kr. blev kendt som pax romana – den romerske fred.

Freden og fremskridtet smittede også af på imperiets hovedstad, som blev beriget med imponerende byggerier, herunder det storslåede Pantheon, som stadig står.

“Jeg fandt Rom bygget af mursten, og jeg efterlod det bygget i marmor”, udtalte Augustus selv om sin regeringsperiode.

Efter sin død blev Augustus guddommeliggjort – en ære, som kun to mænd opnåede i den 500 år lange periode med romerske kejsere.

Rigets leder gemmer sig på Capri

Augustus’ 56-årige stedsøn, Tiberius, overtog i år 14 e.Kr. magten.

Den nye regent var mistroisk over for alle og erklærede som en af sine første gerninger, at det fremover blev betragtet som “forræderi at skrive eller sige noget dårligt om kejseren”.

Befalingen var ikke uden konsekvenser, og den romerske historiker Tacitus beskrev Tiberius’ regeringsperiode som “en rådden, jammerlig tid med for mange ja-sigere”.

På trods af nikkedukkerne kunne Tiberius ikke slippe sit forfølgelsesvanvid, og den romerske kejser valgte at isolere sig i sit palads på øen Capri. Her levede han i 26 år, mens hans beslutninger blev sendt med kurér til Rom, hvor rygterne om Tiberius' vanvid voksede, efterhånden som årene gik.

Ifølge historierne nød Tiberius bl.a. at mishandle drenge seksuelt i sin villa og fik myrdet enhver, han anså for forræder.

Romerne var alt andet end glade for deres kejser, og da han døde i år 37, råbte masserne, “I Tiberen med Tiberius” – floden, hvor de kriminelle blev begravet.

En sexgal sadist får magten

I år 37 e.Kr. indtog Caligula tronen i Rom – og romerne skulle i de næste fire år leve under en af de mest skruppelløse herskere i imperiets levetid.

Ifølge Seneca beordrede Caligula bl.a. under en gladiatorkamp sine vagter til at kaste “dele af publikum ind i arenaen i pausen for at blive spist af de vilde dyr”, fordi han kedede sig.

Den nye romerske kejser, Caligula, havde desuden en forkærlighed for at besøge byens horehuse iført paryk og lange gevandter.

Når han gik sine ture gennem Rom og så attraktive kvinder, tøvede han ikke med at “invitere” dem og deres mænd til fest i paladset – en invitation, der var forbundet med livsfare, hvis kvinden takkede nej.

Seneca den Yngre beskrev Caligula som en sindssyg kejser, der var sexgal og kort for hovedet og nød at myrde løs.

Efter kun fire år på magten blev den gale romerske kejser Caligula myrdet i år 41 af tre officerer fra prætorianergarden.

Handicappet kejser vinder romernes hjerter

Hans egen mor kaldte ham “et misfoster af et menneske”, og ifølge kilder så familien helst, at Claudius blev holdt væk fra offentligheden, fordi han både stammede, savlede og var halvdøv.

Alligevel blev Claudius i år 41 udråbt som ny romersk kejser, da soldaterne bag mordet på Caligula overraskende aflagde troskabsed til ham – sandsynligvis fordi riget trængte til mere ydmyge kejsere end Caligula og Tiberius.

Claudius belønnede dem med en pæn sum på 15.000 sestertier og gik så i gang med at bevise sit værd.

På trods af sine fysiske skavanker viste Claudius sig som en dygtig kejser. Han indførte bl.a. love om, at slaveejere ikke måtte slå slaven ihjel, hvis vedkommende blev syg, ligesom han gav folk fra provinserne mulighed for at blive tildelt romersk borgerret.

Claudius tog sig også omhyggeligt af at forbedre Roms kornforsyning, så den romerske befolkning ikke sultede.

Tiltagene var – sammen med afholdelsen af hundreder af gladiatorkampe – med til at gøre den handicappede kejser populær blandt folket.

Som den første siden Augustus blev den romerske kejser guddommeliggjort efter sin død i år 54.

Brugte kristne som levende fakler

Kejser Nero var blot 17 år, da han fik magten i år 54, og folket anede snart, at de havde fået en forrykt kejser.

Først lod han sin mor dræbe, og siden kom turen til hans hustru.

“Ingen fyrste før mig har vidst, hvor meget han kan tillade sig”, pralede Nero ifølge Sueton.

Mest kynisk var den romerske kejsers opførsel, da en fjerdedel af Rom brændte ned til grunden i år 64.

Her nød Nero – ifølge rygterne – flammehavet fra sit palads, mens han sang og spillede lyre, og da han blev beskyldt for at have påsat branden, skød han skylden på de kristne.

Kejseren lod nogle af de udvalgte syndebukke blive ædt levende af hunde.

Andre blev smurt ind i tjære og hængt op i paladsets have, så de kunne fungere som fakler, når vagterne satte ild til dem om aftenen. Et orkester sørgede for, at ofrenes skrig ikke kunne høres.

Rom åndede lettet op, da Nero døde i år 68.

“Tænk, hvilken kunstner verden nu mister”, lød hans sidste ord.

Mure skulle beskytte hans rige

Hadrian, som blev Roms kejser i år 117, så det som sin fornemste opgave at stabilisere Romerrigets grænser.

I 10 år rejste han derfor rundt i alle afkroge for personligt at kontrollere, at provinserne blev styret ordentligt, og at ingen fjender kunne true verdens mægtigste rige.

Under sit besøg i provinsen Britannia besluttede Hadrian at opføre sin berømte, 120 km lange forsvarsmur i det nordlige England, som med 5 m høje mure skulle forhindre skotske stammer i at angribe.

For hver 1,5 km lå et lille fort, og derudover havde Hadrians Mur 16 store borge med voldgrave omkring.

Også andre steder langs Romerrigets 10.000 km lange grænse opførte Hadrian befæstede anlæg, ligesom den romerske kejser anlagde et net af veje, der lettede logistikken i riget, hvor alle veje endte med at føre til Rom.

Dumheden var kejserens fjende

Få romerske kejsere var så tænksomme som Marcus Aurelius, der overtog magten i år 161. Da også hans adoptivbror, Lucius Verus, ønskede posten, truede en borgerkrig.

For at undgå et blodbad gjorde Aurelius Verus til medregent. Først efter Verus’ død i 169 blev Marcus Aurelius enekejser, og selvom han ofte lå i krig, fordi Romerrigets grænser var truede, var han mest optaget af at skabe retfærdighed og harmoni.

Han ændrede arvefølgeloven, så børn kunne arve efter deres mor, og han forbedrede slavers forhold ved at indsætte skuespillere i gladiatorkampe.

Aurelius søgte også en indre harmoni, hvor had og hævnlyst ikke styrede hans handlinger, og skrev sine tanker ned i hele 12 filosofiske bøger, hvori han bl.a. påpegede, at “ondskaben blandt mennesker beror på dumhed”.

Han mente heller ikke, at han som kejser var hævet over andre mennesker. “Hvorfor græde over mig i stedet for at tænke på pesten og så mange andres død?” sagde han på sit dødsleje i 180, da en pestepidemi havde taget livet af en fjerdedel af Romerrigets befolkning.