Den 15. marts 44 f.Kr. trådte den nyudnævnte diktator Julius Cæsar ind i det romerske senat. En større flok romerske senatorer omringede straks diktatoren. Få minutter senere var Cæsar død, dræbt af 23 knivstik.
Motivet til mordet var, at mange republiktro senatorer var bange for, at Cæsar ville udråbe sig selv til enevældig konge.
Resulatet af diktatorens mord blev dog det stik modsatte af senatorernes hensigt.
Efter mordet blev Romerriget kastet ud i en blodig borgerkrig om magten.
Cæsars adoptivsøn, den kun 20-årige Gaius Octavius (senere kejser Augustus), sluttede sig sammen med Cæsars gamle kampfælle Marcus Antonius.
To år efter mordet slog de Cæsars mordere, hvorefter de delte magten i riget.
Efter en årrække med alvorlige sammenstød kom det dog til krig mellem de to magthavere – en krig, Antonius tabte i 31 f.Kr. Fire år senere blev Augustus udnævnt til Romerrigets første kejser.
Da han døde i år 14. e.Kr., overtog fire familiemedlemmer efter tur tronen – den ene mere brutal og vanvittig end den anden.
1. Tiberius byggede luksusbordel på Capri
Tiberius beordrede sine ofre holdt i live længst muligt, så de kunne nå at blive udsat for flere pinsler. I den sidste del af sit liv trak Tiberius sig tilbage til Capri. Her kunne kejseren i ro og fred udleve sine seksuelle fantasier.
Kejser Tiberius blev hurtigt kendt blandt romerne for at være ufatteligt kedelig.
Til gengæld fejlede hans sexlyst ingenting. I sin villa på øen Capri i Napoli-bugten havde han en mængde malerier af dybt perverse sexscener.
I villaens have indrettede Tiberius desuden små elskovspavilloner, hvor unge piger og drenge stod til rådighed for hans fantasier.
En kejser kunne tillade sig alt, og det udnyttede Tiberius til fulde.
Moderen bestemte alt
Tiberius var ellers mere eller mindre kommet til magten mod sin vilje. Han var søn af Livia, som senere giftede sig med kejser Augustus.
Livia ønskede brændende, at hendes søn skulle blive kejser, og hun overtalte derfor Augustus til at adoptere Tiberius.
Da Augustus døde i år 14 e.Kr., blev Tiberius som 55-årig udråbt til kejser. De første år gik godt, selv om romerne anså kejseren for at være temmelig kedelig.
Men efter Livias død begyndte Tiberius at blive dybt paranoid. Snart indførte han såkaldte majestætsprocesser.
Enhver, der udtalte sig dårligt om kejseren, blev stillet for en domstol, og der gik ikke en dag uden henrettelser.
“Selv Døden er bange for Tiberius,” begyndte Roms skrækslagne befolkning at hviske på gaden.
I år 26 e.Kr. trak Tiberius sig tilbage til villaen på Capri. Her udviklede den i forvejen grusomme kejser sig til et monster.
Ud over at han oprettede en såkaldt vellysttjeneste, som tog sig af hans seksuelle fantasier, morede han sig også med at kaste gæster, han ikke brød sig om, ud over Capris klipper.
Ifølge den romerske historiker Sveton fandt han også på at få gæster til at drikke rigeligt vin og dernæst lade deres lem binde til, så de pintes til vanvid af trangen til at tisse.
I år 37 e.Kr. døde den onde kejser på Capri så omsider. Da nyheden blev kendt, festede romerne.
De kunne ikke vide, at det skulle blive meget værre.
2. Caligula gik i seng med sin søster
I år 40 e.Kr. drog Caligula med en stor hær op til Den Engelske Kanal for at erobre England. Han havde dog glemt at sørge for skibstransport, og soldaterne blev derfor i stedet beordret til at samle muslinger på stranden.
Efter blot to år som kejser begyndte Caligulas vanvid at bryde ud i lys lue.
Den kun 24-årige kejser mente lige pludselig, at han var blevet guddommelig.
Og da han også ønskede en guddommelig arving, var han overbevist om, at en sådan kunne kun hans nærmeste kvindelige familiemedlem skænke ham.
Derfor begik han incest med sin søster Drusilla, der dog nåede at dø, inden hun blev gravid.
Men dette var ikke den eneste skræmmende historie, det romerske folk kom til at høre om og opleve.
Grusom allerede som barn
Caligula var søn af Germanicus, kejser Tiberius' nevø.
Som 19-årig blev han hentet til Capri af Tiberius. Ifølge historikeren Sveton udviste den unge mand allerede da psykopatiske træk:
“Sin grusomme og urene natur kunne han dog heller ikke dengang holde i tømme; han overværede med stor interesse de dødsdømtes afstraffelser og sneg sig til stævnemøder med gifte koner iført paryk og lange klæder.”
Da Caligula efter Tiberius' død blev udråbt til kejser, så romerne den unge kejser som en frelser efter de frygtelige år under Tiberius.
Caligula var yderst rundhåndet og arrangerede store gladiatorkampe og forærede folket pengegaver samtidig med, at han brugte enorme summer på egen luksus.
Hurtigt forsvandt hans rigdom, og i løbet af blot et år var statens pengekasse tom.
Nu brød Caligulas vanvid ud for alvor. Han satte skatterne op, opkrævede uhyrlige arveafgifter og tog 12 pct. af de prostitueredes indtjening.
Han lukkede de offentlige kornlagre for at drille befolkningen.
Agtede romere lod han brændemærke eller kaste for de vilde dyr.
I hans eget sind var der ingen tvivl om, at han var en gud, og alle, der irriterede ham, blev dømt til døden. Til gengæld overvejede han seriøst at udnævne sin hest til konsul.
Til sidst blev det for meget for romerne, og efter fire års rædsler blev Caligula myrdet af sin egen livvagt i sit palads.
3. Selv Claudius' egen mor kaldte ham en tåbe
Straks efter mordet på den tidligere kejser Caligula og hans kone fandt soldaterne Claudius stående bag et gardin. Han troede, han også skulle myrdes, men i stedet udråbte de ham til kejser.
Claudius haltede og rystede ofte ufrivilligt med hovedet. Han stammede, hans tale var forvirret, og når han blev ophidset, snøvlede og savlede han.
Selv Claudius' egen mor, Antonia, regnede ham for absolut intet og kaldte ham for en parodi på et menneske og sagde, at han ikke var gjort færdig fra naturens hånd.
“Når hun ville betegne nogen som en klodrian, sagde hun: 'han er dummere end min søn Claudius,” skriver historikeren Sveton.
Kejser ved et tilfælde
Da kejser Caligula blev myrdet i kejserpaladset, var Claudius den sidste mandlige efterkommer i kejserfamilien, som stadig var i live.
Da en soldat fandt den rystende Claudius stående bag et forhæng, var Claudius sikker på, at også han skulle myrdes.
I stedet udråbte soldaterne ham til alles overraskelse – og fortrydelse – til kejser.
Romernes nye kejser var meget interesseret i Italiens historie og havde bl.a. skrevet store værker om etruskerne.
Desuden interesserede han sig meget for jura.
Alligevel blev han ofte taget i at sove under retsmøderne.
Han tog også aktivt del i politikken i Rom – når han ellers var vågen.
Ikke desto mindre blev han latterliggjort af både befolkningen og sine nærmeste – bl.a. på grund af hans temmelig ynkelige kærlighedsliv.
Efter to brudte forlovelser og to forliste ægteskaber giftede Claudius sig med den æggende Messalina.
Med hende fik han sønnen Britannicus, men det viste sig snart, at hun var ham utro med stort set hele Rom, og hun blev derfor henrettet.
Så giftede Claudius sig med sin afdøde brors datter, Agrippina den Yngre.
Hun havde fra et andet ægteskab sønnen Nero, som hun ønskede blev kejser.
Hun fik derfor overtalt Claudius til at adoptere Nero.
Snart efter serverede hun en forgiftet champignonstuvning til Claudius, der spiste med god appetit og derefter forlod denne verden.
4. Nero sparkede sin gravide kone ihjel
Nero beskyldte de kristne for Roms brand og lod mange af dem binde til kors og indsvøbe i olievædet klæde, så de kunne “oplyse natten”. Efter Roms brand lod Nero et enormt palads – Det Gyldne Hus – opføre. Her afholdt han vilde orgier til langt ud på natten.
Kejser Nero nåede at blive gift tre gange.
Hans første hustru hed Octavia og var den afdøde kejser Claudius' datter. Nero giftede sig udelukkende med hende for at komme tættere på magten.
Da han forelskede sig i den smukke Poppæa Sabina, måtte Octavia ryddes af vejen.
Først forsøgte han uden held at kvæle hende, så befalede han, at hun skulle henrettes på grund af utroskab. Hendes årer blev derfor åbnet.
Bedre gik det dog ikke Poppæa Sabina, som Nero snart efter giftede sig med. Under et skænderi mellem de to sparkede Nero den gravide Poppæa så voldsomt i maven, at hun døde.
Kejser som syttenårig
Nero var blevet adopteret af Claudius i en alder af 14 år, og blot tre år senere blev han kejser.
Som elev af Roms største filosof, Seneca, var Nero godt rustet til at regere, og i de første år gik det også godt. Men snart begyndte magten at stige ham til hovedet.
Efter tusmørkets indtræden forklædte Nero sig for at strejfe om i Roms gader, hvor han pryglede sageløse romere.
Da han altid havde anset sig selv for en stor kunstner, begyndte Nero også i al offentlighed at synge og spille skuespil. Desværre havde han ikke meget talent.
I år 64. e.Kr. lagde en brand store dele af Rom øde, og Nero lod straks et gigantisk palads opføre på en stor del af det brændte område.
Rygtet gik, at kejseren selv havde påsat branden. Nero beskyldte på sin side de kristne for gerningen og lod hundreder henrette.
Neros ødselhed havde dog bragt Rom på randen af økonomisk ruin, og i år 68 e.Kr. beordrede det romerske senat kejseren henrettet. Nero nåede dog at begå selvmord med ordene:
“Hvilken kunstner verden mister i mig.” Han døde barnløs og var dermed den sidste af Cæsars og Augustus' slægt – de gale kejsere.