Fornem romersk blærerøvs-maske fundet

Den er uhyre sjælden, og i antikken blev masken kun båret af kavalerister med mange penge eller usædvanlige evner.

Den er uhyre sjælden, og i antikken blev masken kun båret af kavalerister med mange penge eller usædvanlige evner.

Anadolu Agency/Getty Images

I det nordlige Tyrkiet har arkæologer gjort et bemærkelsesværdigt fund. 100 km fra Sortehavets kyst er resterne af en ansigtsmaske dukket op i ruinerne af den romerske by Hadrianapolis.

Masken, der er fra 200-tallet e.Kr., har været båret som en del af en hjelm, der sandsynligvis var enten forsølvet eller forgyldt.

Uhyre få eksemplarer af ryttermasker er indtil nu udgravet, for kun den romerske elite bar dem.

Hjelmen har sandsynligvis tilhørt en officer i equites romani – den romerske hærs kavaleri. Maskerne blev båret af ryttere med en høj status inden for den romerske hær og blev brugt under særlige rytterlege kaldet hippika gymnasia.

Legene blev afviklet foran et stort publikum – både for at træne kavaleristernes færdigheder med sværd og lanse og for at underholde provinsens indbyggere.

Rytterhjelme var pragtstykker i romertiden. Et særlig velbevaret eksemplar blev udgravet nær Nijmegen i Holland i 1915.

© Museum Het Valkhof, Carole Raddato

Øjenvidne så maskerne i aktion

Den græske filosof Arrian beskrev omkring år 136 e.Kr., hvordan hjelme af denne type blev brugt under legene:

“Rytterne kommer ind (på paradepladsen, red.) fuldt pansrede. De af høj rang eller med særlige færdigheder bærer forgyldte hjelme af jern eller bronze for at tiltrække opmærksomhed fra tilskuerne. I modsætning til de hjelme, der er lavet til kamp, dækker disse ikke blot hovedet og kinderne, men er lavet, så de dækker hele ansigtet på rytteren – med små slidser til øjnene”.