Forsker: Tørke drev Attilas hunner mod Europa

Studier af træers årringe afslører, at hunnerkongen Attila i 400-tallet ikke kun var drevet af jagten på guld, men faktisk var tvunget til at angribe det mægtige Romerrige.

Studier af træers årringe afslører, at hunnerkongen Attila i 400-tallet ikke kun var drevet af jagten på guld, men faktisk var tvunget til at angribe det mægtige Romerrige.

A. De Neuville

I 400-tallet e.Kr. blev Romerrige flere gange invaderet af hunnerne – et nomadefolk fra Centralasien. De svækkede romere måtte betale tribut i guld til hunnernes frygtede leder, Attila.

Længe har det derfor heddet sig, at tørsten efter guld fik hunnerne til at hærge Romerriget. Nu viser ny forskning, at det meget vel kan have været ganske almindelig tørst, der drev hunnerne mod vest.

Arkæologiprofessor Susanne Hakenbeck og geografiprofessor Ulf Büntgen fra Cambridge University har undersøgt årringene på 1.600 år gammelt træ fra Centralasien:

“Vi opdagede, at perioder med tørker, stemte overens med øgede tilfælde af militære angreb”, forklarer Büntgen.

Attila herskede i 450 e.Kr. over et rige, der var større end både det vestromerske og østromerske rige til sammen.

© HISTORIE, Shutterstock

Hunnerne krævede grønt græs

Forskerne mener, at tørke i Centralasien tvang hunnerne mod Europa, hvilket den romerske diplomat Priscus også omtalte. Priscus mødtes med Attila og hørte her om hunnernes første angreb på romerriget, som skyldtes hungersnød på stepperne, skrev han.

Tørken forvandlede ifølge forskerne hunnernes fredelige hyrder til blodtørstige krigere, der med bue og pil førte krig fra hesteryg.

Senere krævede Attila også land langs Donaufloden i bytte for fred. Sandsynligvis for at råde over frodige græsgange til heste og husdyr, hvis tørken blev ved med at hærge stepperne mod øst.