Da arkæologerne fandt denne fresko i en villa i Pompeji, stemplede de huset som et bordel. Ny forskning viser imidlertid, at enhver romer med respekt for sig selv havde erotik på væggen.
Gæsterne i en romersk forretningsmands villa i Pompeji kunne nyde synet af et elskende par, opvartet af en slave.
Romerriget var styret af mænd, men i sengen var de to køn lige, for kun hvis begge parter nød akten, fik man sunde børn, sagde overtroen.
“Jeg kan lide det sådan”, lyder inskriptionen på medaljonen, der er fundet i den romerske provins Gallien.
Frugtbarhedsguden Priapus fandtes i ethvert romersk hjem. Guden bragte held og velstand.
Ejeren af dette spejl var sandsynligvis den kvinde, som her er portrætteret på dets bagside. På forsiden er afbildet astrologiske stjernetegn, som kvinden brugte til at finde ud af, hvornår hun ifølge stjernerne havde størst chance for at blive gravid.
Også i Pompejis tavernaer har arkæologerne fundet erotiske freskoer. Ligesom i de private hjem skulle malerierne løfte gæsternes humør.
Gruppesex ses afbildet på både vægge og lamper. Freskoen her var en del af udsmykningen i omklædningsrummet i et af Pompejis store, offentlige bade.
Forskerne har registreret over 90 forskellige samleje-stillinger ud fra romernes mange erotiske billeder.
Den ultimative lagengymnastik kan ses afbildet på denne lampe, hvor en kvinde tilsyneladende bruger håndvægte til at øge nydelsen.
Skulpturen af Pan og hun-geden forargede i 1752 Karl den 7. i en sådan grad, at han beordrede den låst inde. Selv tidens største forskere blev nægtet adgang.
For romerne var munden et helligt organ. Det var derfor ildeset at dyrke oralsex – især mand på kvinde. Begge køn kunne dog købe ydelsen hos prostituerede.
Homoseksualitet var tolereret blandt de fleste romere. Det var dog altafgørende for en romersk mand, at han var den “aktive part”. Mænd, som lod sig udnytte seksuelt af andre mænd, blev anset for at være kvindagtige.
“Her bor lykken”, lyder indskriften på dette relief, som hang i et bageri i Pompeji.