“Gladiator” slagter historien i underholdningens navn

Romerriget vækkes til live i Ridley Scotts underholdende storfilm. Desværre lider de historiske fakta samme skæbne som gladiatorerne i Colosseum.

Romerriget vækkes til live i Ridley Scotts underholdende storfilm. Desværre lider de historiske fakta samme skæbne som gladiatorerne i Colosseum.

Atlaspix/Imageselect

Døden hænger tungt over Ridley Scotts storfilm, “Gladiator”, der foregår i Romerrigets storhedstid i år 180 e.Kr. Den retskafne kejser Marcus Aurelius har styret imperiet med relativt mild hånd i 19 år, men da han bliver syg, overdrager han i al fortrolighed magten til sin trofaste hærfører, Maximus.

Kejserens magtsyge og sadistiske søn Commodus får nys om den beslutning. Han kvæler sin syge far med en pude og beordrer hærføreren myrdet. Maximus må flygte og ender som gladiatorslave i Nordafrika, mens hans kone og børn bliver dræbt af Commodus’ lakajer.

Maximus’ blodige kamp for at nå til Colosseum for at få hævn over den tyranniske kejser kan ses lige nu på Netflix.

Se traileren til “Gladiator”:

Historisk konsulent ville fjernes fra plakaten

Da “Gladiator” fik premiere i år 2000, var det en halv menneskealder siden, at Hollywood havde indspillet en såkaldt sværd og sandal-film fra det gamle Rom. Under genrens storhedstid omkring 1960 hev “Ben-Hur” og “Spartacus” millioner af mennesker i biografen.

Begge film er fyldt til bristepunktet med historiske fejl, som var fuldt ud acceptable dengang – flere af skuespillerne i “Ben-Hur” bærer endda armbåndsure.

Så slemt står det ikke til i “Gladiator”, men der er en grund til, at filmens historiske konsulent, Kathleen Coleman, bad om at få fjernet sit navn fra filmen, da hun så det endelige resultat.

© Photo 12/Imageselect

Filmen: Tommelfinger op skåner et liv

I “Gladiator” er en tommelfinger ned fra kejseren tegn på, at en gladiator skal dø. Tidligt i filmen skåner Commodus gladiatoren Maximus’ liv ved at vende tommelfingeren opad.

© Jean-Léon Gérôme

Fakta: Tommel op var en dødsdom

“Gladiator” er til dels inspireret af Jean-Léon Gérômes maleri “Pollice Verso” fra 1872, hvor en tommelfinger ned signalerer en dødsdom. Reelt er forskernes bedste bud dog, at en tommelfinger op betød døden.

Filmens udgangspunkt, hvor kejser Marcus Aurelius myrdes af sin egen søn, er fri fantasi. I realiteten døde kejseren af sygdom – sandsynligvis pest – og Commodus regerede sammen med sin far i de sidste år af Aurelius’ liv.

Ridley Scott tegner et meget sympatisk billede af den gamle kejser, som bandlyser gladiatorkampe og i smug ønsker republikken genindført. Begge påstande har intet med virkeligheden at gøre. Kejseren brugte i stor stil kampene for at distrahere borgerne fra rigets dårlige økonomi.

Filmens ekstremt negative skildring af kejser Commodus er dog ikke helt ved siden af, når han fremstilles som sadistisk og narcissistisk og sågar er seksuelt tiltrukket af sin søster.

Ifølge de antikke kilder var han endnu værre og fordrev tiden med at afholde sexorgier og tvang fanger til at slå hinanden halvt ihjel for sin underholdnings skyld. Det bør dog nævnes, at beskrivelserne bygger på tekster af de romerske senatorer, som var meget kritiske over for de diktatoriske kejsere.

© Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

Filmen: Lucilla undslipper brorens tyranni

Ifølge filmen bliver Commodus myrdet kort inde i sit regime, og hans undertrykte søster Lucilla og hendes søn udlever deres liv i et mere demokratisk og fredeligt Rom.

© Carole Raddato from FRANKFURT, Germany, & Shutterstock

Fakta: Commodus fik Lucilla henrettet

Commodus regerede i 12 år. Søsteren Lucilla ønskede selv at sidde på tronen og blev brutalt henrettet i år 182 e.Kr., da Commodus opdagede, at hun havde forsøgt at få ham myrdet.

Sikkert er det, at Commodus gerne selv stod i arenaen, hvor især dyr måtte lade livet. Under en af gladiatorlegene aflivede han fire flodheste, to elefanter, et næsehorn og en giraf. Når han kæmpede imod mennesker, var kampen aldrig retfærdig. Hans modstander blev fx såret forinden, var bundet eller fik et sløvt våben.

Filmen skal have ros for at bruge disse elementer i den store finale, hvor Maximus og Commodus skal kæmpe i Colosseum.

Når det gælder Maximus, er der til gengæld store problemer. Gladiatorslaven har aldrig eksisteret. Han er syet sammen af så mange historiske personer, at han fremstår som en romersk udgave af Frankensteins monster – med dele af fx den oprørske Spartacus og bryderen Narcissus, der tog livet af Commodus i virkeligheden. I det første udkast til manuskriptet, der blev skrevet om adskillige gange, mens filmen blev optaget, hed hovedpersonen faktisk Narcissus.

Kampene er filmens største trækplaster, og de fremstår stadig flotte og medrivende i dag. I virkeligheden var de dog sjældent så voldsomme og kaotiske, som kampene fremstilles her. Der var klare regler samt dommere. Historikere anslår, at blot 1 ud af 10 gladiatorer døde i arenaen, idet de fleste kampe sluttede med, at den ene part overgav sig.

© Photo 12/Imageselect

Filmen: Commodus bliver myrdet af Maximus

“Jeg vil have min hævn i dette liv eller det næste”, snerrer Maximus, da han afslører sin sande identitet for Commodus. Hævnen får han, da han omsider kan bore sin kniv i kejserens hals.

© Fernand Pelez/Tylwyth Eldar

Fakta: Kejser blev kvalt i badet

Commodus blev forsøgt myrdet flere gange. Han døde først, da en række senatorer betalte kejserens brydetræner, Narcissus, for at kvæle ham, imens han var i bad.

Fakta bliver slagtet i filmens arena

“Are you not entertained?!” råber Maximus på et tidspunkt ud mod publikum, efter at han har kappet hovedet af sin modstander i arenaen. Selv i dag, 22 år efter filmens premiere, er det svært at svare andet end “Jo, for fanden!” til det spørgsmål.

Filmen er ekstremt underholdende og visuelt bjergtagende. Dermed når Ridley Scott sit mål, men som historisk skildring har “Gladiator” ikke meget at byde på.

HISTORIES DOM: 2/6 STJERNER