Grådige romerne gik på guldjagt i Spanien
Det romerske imperiums grådighed efter guld kendte ingen grænser. Heller ikke i Spanien, hvor romerske ingeniører udviklede antikkens mest imponerende og frygtindgydende metode til at aftvinge Moder Jord sine gyldne skatte.

Romerne var storforbrugere af slaver, men i Las Medulas blev sliddet udført af spanske stammer. Med hamre, kiler og hakker udgravede arbejderne tunnelerne i det stenhårde ler.
De mange hundrede svedige og tilmudrede arbejdere stirrer anspændte på det 100 m høje bjerg af rødbrunt ler og sten. Det er sommeren år 73 e.Kr., og både landskab og arbejdere vånder sig i heden i området Las Medulas i den romerske provins Hispania Tarraconensis.
I månedsvis har de under ledelse af ingeniører hugget tunneler ned gennem bjerget, og nu skal den endelige styrkeprøve mellem Moder Natur og det romerske imperium afgøres. Vinderen får de tusinder af guldkorn, som gemmer sig i bjergets millioner af tons ler.
I det fjerne lyder en ildevarslende buldren, da arbejderne åbner sluserne til et vandreservoir højere oppe ad bjergkammen. Med over 150 km/t. fosser næsten 20 mio. l vand ned mod en tunnel, som går lodret ned gennem minebjerget ned til grundfjeldet.
Med en brølende gurglen fyldes tunnelen med frådende hast, indtil jordskorpen begynder at sitre under tilskuernes fødder.
Med et øredøvende brag eksploderer bjergets top og kaster sten og træer højt op i luften. Fra sprækkerne skyder gejsere af overophedet luft og vanddamp sig ud fra bjergets indre.
På afstand ser arbejderne med tilfredshed og ærefrygt, hvordan bjerget som en dødeligt såret kæmpe kollapser i et inferno af vand og mudder. Sejren – og guldet – er Roms.
Beretningen om Roms guldjagt i Las Medulas i det nordvestlige Spanien er overleveret af den romerske historiker Plinius den Ældre, som var udsendt som administrator i provinsen i år 73 e.Kr.
For at få fat i guldet udarbejdede romerne ifølge Pliniius en genial og frygtindgydende metode: “Ruina Montium” – bjergødelæggelse. Det blev oldtidens største jordfjernings-projekt og kom til at ændre landskabet for altid. Selv den berejste Plinius var forbløffet: “Hvad der sker her, overgår selv giganters værk”.