Romerne havde en gigantisk industri for udvinding af ædelmetaller, ikke mindst sølv, som var den primære ingrediens i den romerske denarii (på dansk denar), rigets mest almindelige mønt. Fremstillingen, der krævede udsmeltning af sølvet fra malm og senere raffinering af sølvet på møntværker, resulterede i en omfattende blyforurening.
Allerede i oldtiden var denne forurening så voldsom, at den via atmosfæren drev ud over Atlanterhavet og efterlod blyaflejringer på den grønlandske Indlandsis.
Hvert år lejrede sneen sig som et lag i isen, og godt 2.000 år efter har forskere kunnet tælle sig gennem lagene og påvise en markant nedgang i blyforurening i isen, der stammer fra årene omkring den sen-romerske republik. Nedgangen i forureningen skete, selvom historikerne ved, at møntproduktionen fortsatte i denne periode.
Jonathan Wood og Matthew Ponting er eksperter i arkæologisk metallurgi og deres nye forskning, støttet af Liverpools Universitet, tyder på, at faldet i forurening skyldes genbrug.
Krise førte til mangel på ny sølv
Romerriget havde store problemer i årene 139-33 f.Kr. Perioden, der også kaldes “Senrepublikens krise”, var præget af borgerkrig og oprør. De var så voldsomme, at det til sidst førte til Republikkens endeligt – efter udråbelsen af Julius Cæsar til diktator og siden med kejser Augustus, som omdannede riget til et monarki.
Krisen betød, at Roms adgang til sølvminer på den iberiske halvø og i det sydlige Frankrig blev afbrudt. Derfor var Romerriget nødt til at forringe renheden af sølv i mønter som denarii, ved fx at blande kobber i metallet.
Disse fald i sølvmønternes renhed er velkendte fra tidligere analyserede mønter – men det reducerede sølvindhold giver ikke hele forklaringen på nedgangen i blyforureningen, som er blevet påvist i den grønlandske is.
Forskningen tyder på, at romerske denarer begyndte at blive af en højere kvalitet igen, efter Julius Cæsar vendte hjem fra sit erobringsrogt i nutidens England.
I stedet begyndte arkæologerne Jonathan Wood og Matthew Ponting at analysere et andet metal i sølvmønterne – guld. Alt sølv produceret i oldtiden indeholder små mængder guld, der blev udvundet samtidig med sølvet. Guldniveauet ændres stort set ikke, når sølvet raffineres. Derfor kan guldindholdet bruges til at fastslå, om sølvmønter er lavet af sølv udvundet i samme område.
Generelt har romersk sølv et ganske højt guldindhold, men omkring 120 f.Kr. kan forskerne se, at der i kriseårene blev fremstillet store mængder af sølvmønter med et meget lavere guldindhold. Senere i århundredet blev møntmetallet blandet med andet sølv, hvilket igen betød lidt højere guldniveauer.
Dette har fået forskerne til at konkludere, at romerne begyndte at anvende sølv, de ikke selv havde udvundet, til at slå nye sølvmønter. Dette sølv kan fx være blevet plyndret efter konflikter i Iberien, det sydlige Frankrig og Lilleasien (vore dages Tyrkiet).
I 49 f.Kr. ser det ud til, at der kom en ny tilførsel af sølv med større guldindhold i omløb – samme år som Julius Cæsar kom tilbage til Rom efter sejren over gallerne. Derfor foreslår forskerne, at det nye sølv var blevet plyndret fra gallerne af Cæsars hær.
Genbrug var godt for den romerske økonomi
Forskningsartiklen fastslår, at selvom sølvmængden i nogle mønter er blevet forringet for at få flere mønter ud af den samme mængde sølv, så har tidligere forskning konkluderet, at denne måde af nedgøre valutaen stadig fører til blyforurening, som ville kunne måles i den grønlandske is. Den voldsomme nedgang må betyde, at selve sølv-udvindingen faldt drastisk, fordi romerne smeltede plyndret sølv fra andre lande, om til deres egne mønter.
Det er langt fra det tidligste eksempel på dette skete. Lignende nævnes fx på stentavler fra 1800-tallet f.Kr., fundet i ruinerne af byen Mari i nutidens Irak. Men det er et af de tidligste håndfaste beviser på, at det skete i stor statslig skala.
Dr. Jonathan Wood konkluderer: “At forringe sølvet var én måde at håndtere udsving i sølvforsyningen på. At smelte eksisterende sølv om, enten dit eget eller andres, var en anden. For romerne ville genbrug af mønter have været betydeligt billigere end at udvinde nyt sølv – en fordel for deres egen økonomi såvel som for miljøet.”