Stjernen på Circus Maximus
Hestene skraber utålmodigt i sandet, mens de fnysende presser sig mod de lukkede døre. Bag dem står kusken Gaius Appuleius Diocles klar i sin væddeløbsvogn. Atmosfæren er elektrisk.
150.000 romere fylder Circus Maximus' tribuner. Kejseren er på plads i sin loge og afventer ligesom alle andre startsignalet. I samme sekund dommeren giver tegn, brager startboksenes døre op. Vognene skyder ud i arenaen til publikums jubelbrøl. Jorden skælver under hjul og hove, og piskene smælder. Den første stridsvogn runder svinget og modtager publikums hyldest.
Diocles ligger nummer tre. Kusken foran pisker sine heste frem. Sveden driver af ham, og hestenes rygge skummer hvidt. Med brystet spændt læner Diocles sig frem og giver hestene løsere tøjler.
Modstanderen forsøger at blokere vejen, men han kan ikke længere kontrollere sine heste. De tager svinget for hurtigt, og med et uhyggeligt brag bliver vognen knust mod barrieren, mens Diocles stormer forbi. Han sparer ikke på pisken. Hvid fråde dækker hestenes muler, og sandet sprøjter fra vognhjulene.
Diocles indhenter den forreste vogn. Tilskuerne rejser sig i spænding. Diocles vrider de sidste kræfter ud af firspandet. Med 70 km/t. klemmer han sig op på siden af den førende vogn. Den anden kusk forsøger at mase Diocles ind i barrieren. Men lige meget hjælper det. Diocles tordner over målstregen først, som han har gjort det utallige gange før.
Diocles begyndte sit liv på det romerske samfunds bund og var med stor sikkerhed analfabet. Ikke desto mindre endte han som en af sin tids allerstørste sportsstjerner. Ifølge den inskription, som kuskens tilhængere lod opsætte i Rom i år 146, vandt han i sin 24-årige karriere ikke færre end 1.462 sejre.
De antikke tekster har ikke overleveret detaljerede beskrivelser af Diocles' løb, men ifølge mindetavlen førte han 815 gange løbet fra begyndelse til ende, og 502 gange vandt han efter at have ligget lige efter nummer et over et langt stykke: “Og 67 gange vandt han efter at have kørt allerbagerst”, lyder inskriptionen, som hylder ham som “mesteren over alle væddeløbskørere”.
I løbet af sin karriere nåede Diocles at tjene ufattelige summer i Roms mest populære sport, som på festdage fik tusinder af romere til at valfarte til Cirkus Maximus for at følge deres største passion – væddeløb med stridsvogne.
Fra markedsleg til Roms topsport
De første stridsvognsvæddeløb blev ifølge de antikke forfattere kørt i Rom i 753 f.Kr. og var simple markedslege, der fandt sted på en improviseret bane ved Tiberfloden. Men omkring 600 f.Kr. opførte Roms femte konge, Tarquinius Priscus, byens første rigtige væddeløbsbane i Murciadalen. Den primitive bane med trætribuner blev forløberen til det mægtige Circus Maximus.
I begyndelsen dystede rige romerske aristokrater mod hinanden om æren i deres private stridsvogne. Væddeløbsfeberen greb også den almindelige befolkning, og i 200-tallet f.Kr. indførte det romerske bystyre et system, hvor enhver romer kunne få tilladelse til at stille med heste og kuske til et væddeløb.
Almindelige borgere gik derfor sammen og investerede i stalde, der med tiden voksede sig større og større.