Historisk invasion ender som et gakket syretrip

Den britiske TV-serie “Britannia” læner sig mere op ad fantasy end fakta i skildringen af romernes besættelse af Storbritannien for 2.000 år siden.

Den britiske TV-serie “Britannia” læner sig mere op ad fantasy end fakta i skildringen af romernes besættelse af Storbritannien for 2.000 år siden.

AA Film Archive/Alamy Stock Photo

Den 26. august år 55 f.Kr. forsøgte Julius Cæsar at invadere Storbritannien. Få år forinden havde den romerske hærfører erobret kelterområdet Gallien i Vesteuropa, og nu ville han sikre sig magten over kelternes sidste bastion på De Britiske Øer.

Men invasionen gik ikke som planlagt. Da Cæsar sejlede ind til Pegwell Bay nær vore dages Canterbury, blev han mødt af en hær af keltiske krigere.

Romerne blev tvunget til at trække sig, og først knap et århundrede senere, i år 43 e.Kr., vendte stormagten tilbage – denne gang med 400 skibe og 20.000 mand under ledelse af general Aulus Plautius.

Endnu en gang blev de mødt af frygtløse keltiske klaner – styrket af menneskeofrende druider, der beherskede sort magi.

Sådan lyder optakten til den britiske TV-serie “Britannia”, og det står hurtigt klart, at serien, som kan ses på HBO Nordic, er mere interesseret i fantasy end fakta.

Se traileren til “Britannia”

Skæve druider ofrer til guderne

“Britannia” er fortalt gennem et kludetæppe af forskellige karakterer. Hovedskurken er den sadistiske general Aulus Plautius. Andre virkelige personer som den romerske kejser Claudius dukker også op, men der er ikke meget i skildringen af de personer, som er hentet fra historien.

Druiderne skildres som romernes stærkeste modstandere i “Britannia”, men de ligner mest af alt udsultede narkomaner med hang til piercinger og tatoveringer. De keltiske troldmænd ryger sig knokkelskæve for at komme i kontakt med ånderne fra underverdenen.

De ofrer mennesker for at opnå gudernes gunst og kan hypnotisere folk til at skære hovedet af deres venner blot ved at kigge på dem. En af druiderne – spillet af den danske skuespiller Nikolaj Lie Kaas – er sågar besat af en dæmon.

© Tumblr

Serien: Stonehenge er arnested for sort magi

Druidernes magiske højborg er det såkaldte Amber Palace, som tydeligvis er baseret på virkelighedens Stonehenge. Her kommer de i kontakt med guderne for at få hjælp til at udøve deres sorte magi.

© Shutterstock

Virkeligheden: Stonehenge var en gravplads

I 1600-tallet hævdede arkæologen John Aubrey, at Stonehenge var bygget af druider og brugt som offerplads til guderne. Senere fund tyder dog på, at monumentet snarere fungerede som en keltisk gravplads.

“Britannia” er altså ikke så meget et indblik i de begivenheder, der førte til romernes invasion af Storbritannien, som den er en gakket fantasyfortælling med magiske elementer uden hold i historien.

Den øverstbefalende druide, Veran, påstår fx at være over 10.000 år gammel og et af de første mennesker, der satte fod på Jorden. Senere genopstår hans bror, Harka, fra de døde.

Til seriens forsvar skal det siges, at historikerne ved meget lidt om kelterne og druiderne fra denne periode. Kelterne var et skriftløst folk, og de eneste kilder, eksperterne kender til, stammer fra romerne selv.

Julius Cæsar beskrev kort efter sin mislykkede invasion af Storbritannien kelterne og druiderne således: “Kelterne tror, at de kan henrykke guderne ved at nedslagte fanger og kriminelle, og når forsyningen slipper op, ofrer de sågar de uskyldige”.

© AF archive/Alamy Stock Photo

Serien: Plautius er en blodtørstig krigsgeneral

Aulus Plautius er den romerske general, der anførte romerne i kampen mod kelterne. Han skildres som en brutal leder, der ikke er bleg for at dræbe sine egne mænd og korsfæste sine slaver.

© Pinterest

Virkeligheden: Mere strateg end blodig bøddel

Plautius var den første romerske guvernør i Britannien. Han var en god taktiker, der spillede de keltiske stammer ud imod hinanden, men den brutale afstraffelse overlod han sandsynligvis til sine kommandanter.

Roms senere hersker påstod også, at druiderne ofrede mennesker ved at tvinge dem til at spise giftig mistelten og efterfølgende spærre dem inde i en stor menneskestatue og brænde den.

Historikere er generelt enige om, at romernes beskrivelser af kelterne som barbariske hedninge med hang til magi og menneskeofringer, er overdrevne. I 1984 fandt arkæologer dog liget af den såkaldte Lindow Man, som støtter romernes fortælling en smule.

Det mumificerede lig er nogenlunde intakt efter 2.000 års ophold i en mose, så det var muligt at lave meget præcise undersøgelser af det. Arkæologerne konstaterede, at manden var blevet dolket og kvalt, inden han var blevet kastet i mosen. Hans mave indeholdt pollen fra mistelten, som druiderne ifølge sagnene gav til deres ofre, inden de slog dem ihjel.

© Sky Group

Serien: Magtfulde kvinder leder kelternes kamp

To af de mest magtfulde keltiske ledere er kvinderne Antedia og Kerra, der slår deres respektive stammer sammen og går forresten på slagmarken i kampen mod romerne.

© National Portrait Gallery & Shutterstock

Virkeligheden: Andre mægtige dronninger fandtes

Antedia og Kerra er opfundet til serien, men der fandtes stærke keltiske kvinder. Mest berømt er dronning Boudicca, der regerede over icenernes stamme og anførte et stort oprør mod romerne i år 61 e.Kr.

“Britannia” er fordummende

“Jeg håber, at serien gør historiske principryttere rasende. Min holdning er, at jeg gik til fortællingen så ærligt som muligt, og hvis det ikke virker for nogle, så er jeg faktisk fuldstændig ligeglad”, har seriens skaber, Jez Butterworth, sagt til den britiske avis The Guardian.

Selvom historiske fakta om perioden og druiderne er sparsomme, har “Britannia” altså ingen intentioner om at udbygge vores forståelse af kelterne og deres mystiske druider. Resultatet er, at serien fremstår som en blanding af “Game of Thrones” og “Asterix”.

Det mærkværdige syretrip gennem romernes invasion af Storbritannien er til tider både underholdende og medrivende at overvære, men som historielektion er serien i bedste fald frustrerende og i værste fald fordummende.

HISTORIES DOM: 1/6 STJERNER