I år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv pludselig i udbrud og spyede rødglødende aske og klippestykker ud. Da vulkanen faldt til ro efter to dage, var den romerske kystby Pompeji, der lå syd for Napoli, begravet under flere meter aske.
Sådan lå byen i over 1.500 år, og dens navn og placering blev glemt – indtil 1592, hvor en italiensk arkitekt stødte på mure med kulørte malerier under arbejdet med at grave en akvædukt.
Giuseppe Fiorellis teknik skabte livagtige gengivelser af Pompeji-indbyggernes sidste øjeblikke.
Italiener støbte Pompeji-indbyggernes sidste sekunder
I 1860’erne udviklede den italienske arkæolog Giuseppe Fiorelli en banebrydende teknik, som på sin vis bragte Pompejis døde tilbage til live. Vha. en gipsblanding genskabte Fiorelli indbyggernes sidste øjeblikke, inden Vesuv tog livet af dem.
Af uvisse årsager gjorde arkitekten dog ikke mere ved sagen, og ruinerne af Pompeji blev atter glemt.
Først omkring 100 år senere fandt de første udgravninger sted, og i løbet af 1700-tallet gik det langsomt op for forskellige arkæologer, hvilket fund de stod overfor. Udgravningerne havde dog primært karakter af trofæjagt, og først i 1800-tallet blev udforskningen af Pompeji mere systematisk.
Pompeji afslører stadig nyt
Den første egentlige videnskabelige udgravning blev foretaget af arkæologen Giuseppe Fiorelli, som også lavede de første af Pompejis berømte gipsafstøbninger. Fiorelli delte ruinbyen op i mindre zoner, så alt kunne undersøges minutiøst og dokumenteres i rapporter.
Mange af de ca. 15.000 indbyggere i Pompeji omkom under Vesuvs udbrud – enten under flugt eller i deres huse.
Alle Pompejis hemmeligheder er dog endnu ikke afsløret. En tredjedel af byen mangler at blive udgravet, og arkæologer gør løbende nye opdagelser; fx fandt forskerne i efteråret 2021 et såkaldt slaverum, der havde været beboet af en familie af slaver.