Stridsvogneløb

Hvem var de første hooligans?

I år 532 e.Kr. dømmer kejser Justinian 1. en flok hooligans til døden i Konstantinopel. I protest slår byens voldelige sportsbøller sig sammen mod kejseren og indleder et blodbad.

I år 532 e.Kr. dømmer kejser Justinian 1. en flok hooligans til døden i Konstantinopel. I protest slår byens voldelige sportsbøller sig sammen mod kejseren og indleder et blodbad.

Eduardo Ettore Forti

Hooliganisme og ballade ved sportsbegivenheder er ingenlunde et nyt fænomen. Helt tilbage i oldtiden blev romerske storbyer ofte hærget af vold og ødelæggelse, når voldelige sportsfans røg i totterne på hinanden.

Især væddeløb med stridsvogne havde stor tiltrækningskraft på hooligans. Løbene var uhyre populære i oldtidens Rom og foregik typisk mellem fire hold med hver sin farve – rød, hvid, blå og grøn. Rytterne blev tilbedt af hver sin fraktion af tilhængere, som under løbene sad sammen i store grupper og hyldede deres helte, mens de hånede modstanderne.

Stridsvogneløb

Væddeløb med stridsvogne kunne bringe romernes sind i kog – og få blodet til at flyde i gaderne.

© Eduardo Ettore Forti

Hooligans brændte byen ned

Tilhørsforholdet til de fire hold betød enormt meget for tilhængerne – især de unge mænd, som ofte gik iklædt deres holds farver og havde forskellige frisurer og skæg for at adskille sig fra hinanden. Under løbene var stemningen anspændt og hadsk, og udenfor på gaderne brød hadet ud i blodig vold, når fraktionerne stødte sammen – ofte med dødelig udgang.

Nogle af de værste hooligan-optøjer fandt sted i 532 e.Kr. i Konstantinopel, hvor kejser Justinian 1. havde dømt en gruppe hooligans til døden efter uroligheder. Dommen fik den grønne og den blå fraktion til at gå sammen i protest mod kejseren, og optøjerne udviklede sig til en art borgerkrig, som efterlod halvdelen af byen brændt ned og titusinder døde.

Begrebet blev første gang brugt om voldelige fodboldfans i 1894, hvor det optræder i protokollerne fra en britisk retssag.