Mange indbyggere i de romerske byer boede i små boliger uden eget køkken. Derfor var gademad særdeles populær blandt oldtidens romerske byboere.
De fleste fik deres daglige måltider hos et thermopolium, der solgte hurtige og billige retter, som kunne spises på farten.
Disse lokale fastfood-steder var placeret i bunden af store bygninger ud til befærdede gader og havde sjældent siddepladser.
Romerne satte tonsvis af stærk fiskesovs til livs hvert eneste år.
Fiskesauce passede til alt
Romerne elskede fiskesovsen garum, som blev hældt over nærmest alt spiseligt. Sovsen blev fremstillet ved at lægge fiskerester i store kar, der blev overdrysset med salt. Vin og urter blev tilføjet, og sovsen fik lov til at gære i månedsvis, indtil den havde den rette konsistens.
I stedet fik kunderne udleveret små portioner færdiglavet mad – bl.a. æg, linser, syltede grøntsager, fisk eller forskellige kødretter – som de kunne tage med.
Det hurtige måltid kunne afsluttes med en håndfuld nødder og ost med honning eller skylles ned med en varm, velkrydret vin.
Spisestederne lå typisk i et lokale i bunden af en insula – en stor bygning, hvor romere boede til leje i små boliger uden køkkener. Mange lejere fik derfor et dagligt måltid i deres lokale thermopolium.
Vin blev opbevaret i små beholdere ved disken og skænket op i kopper. Vinen blev blandet med urter og krydderier og spædet op med varmt vand.
Disken havde en række hulrum, hvor store krukker – kaldet dolium – blev placeret. Krukkerne indeholdt tørret eller kold mad, som blev taget op og opvarmet ved bestilling. I ruinerne af romerske spisesteder har arkæologer fundet rester af bl.a. nødder i krukkerne.
Arkæologer har fundet ruiner af spisesteder i bl.a. byen Pompeji.
Gademad blev især indtaget af Roms underklasse, da de velhavende ofte boede i store villaer med køkken og slaver.
Fastfood-stederne var da også ildesete blandt samfundets spidser og havde ry for at være tilholdssteder for bl.a. tyveknægte, drukkenbolte og spillefugle.
Ifølge den romerske historiker Dio Cassius forsøgte kejser Claudius sågar at forbyde spisestederne i år 41 e.Kr., “og han straffede dem, som ikke adlød i denne sammenhæng.”
Enkelte fastfood-steder skilte sig ud, og arkæologer har fundet fint udsmykkede spisesteder med diske af marmor og vægge prydet med mosaik, hvor kunderne kunne sidde ned og spise.