Hvor udbredt var korsfæstelse i Romerriget?
I Romerriget blev døden på korset set som den mest brutale og ydmygende straf, og den blev kun udført mod ekstraordinært forkastelige forbrydelser. Men hvor ofte henrettede romerne dødsdømte på korset?
Korsfæstelse var straf for de mest forkastelige forbrydelser begået af slaver og fattige.
Korsfæstelser er nævnt i flere oldtidskilder, men ingen af dem nævner, hvor ofte romerne brugte korsfæstelse som straf.
Den græske historiker Appian fortæller, at general Crassus lod 6.000 slaver korsfæste langs vejen til Rom efter et oprør i 71 f.Kr. På lignende vis henrettede romerne et stort antal jøder på kors i år 70 e.Kr., skriver historikeren Josefus.
Trods disse blodige masse-henrettelser havde de fleste romerske borgere formentlig ikke set en korsfæstelse.
Brutal og ydmygende straf
Døden på korset blev set som den mest brutale og ydmygende straf og blev kun brugt over for slaver og medlemmer af underklassen, som havde udført ekstraordinært forkastelige forbrydelser – fx forræderi.
Heller ikke arkæologiske fund kan give et klart svar på, hvor udbredte korsfæstelser var. Eftersom de dødsdømte blev efterladt på korset og ikke måtte begraves, kender forskerne kun til ét skelet, som kan være blevet korsfæstet.
Døden på korset blev afskaffet i første halvdel af 300-tallet, da kejser Konstantin den Store tog kristendommen til sig.