ArchaiOptix & University of Cordoba
Romersk parfume

Hvordan duftede romerne?

Spanske arkæologer fandt i 2019 en lille flaske med resterne af ægte romersk parfume. Efter grundige analyser kan forskerne nu afsløre, hvordan romerne duftede for omkring 2.000 år siden.

Parfumer var særdeles populære blandt oldtidens romere, og både kvinder og mænd gjorde en dyd ud af at dufte godt.

Duftene blev udvundet af en lang række forskellige blomster og urter, men indtil for nylig havde arkæologer aldrig fundet fysiske rester af romernes parfumer eller velduftende salver.

Det ændrede sig i 2019, da arkæologer fra universitetet i Cordoba fandt et romersk gravkammer i forbindelse med et boligbyggeri i den sydspanske by Carmona.

Den store grav stammede fra 1. århundrede e.Kr. og rummede en lang række urner og gravgaver – bl.a. en lille flaske, som var så godt forseglet, at den stadigvæk indeholdt noget, der viste sig at være en velbevaret, parfumeret salve.

Den ca. 2.000 år gamle salve blev underkastet flere avancerede undersøgelser for at identificere ingredienserne, og forskerne kunne konkludere, at salven udover olivenolie indeholdt en æterisk olie.

Olien stammede fra planten patchouli. Den er kendt for at have en intens, eksotisk, moskusagtig og lidt jordslået duft, som også nu om dage bliver brugt i parfumer.

Romersk parfume

Analyser af indholdet af en lille parfumeflaske viser, at romerne bl.a. duftede af planten patchouli.

© ArchaiOptix & University of Cordoba

Første fund af romersk parfume

“Selvom arkæologiske udgravninger har fundet et stort antal krukker, som blev brugt til at opbevare parfumer og salver i oldtidens Rom, er vores viden begrænset om den kemiske sammensætning eller oprindelse af de stoffer, som de indeholdt. Så vidt vi ved, er dette første gang, at en parfume fra romersk tid er blevet identificeret,” skriver forskerne i deres videnskabelige artikel.

Patchouli-planten stammer fra det sydøstlige Asien, og den æteriske olie må derfor være importeret tusindvis af kilometer til Spanien.

Forskerne konkluderer derfor, at ejerne af graven må have været velhavende og formentlig tilhørt aristokratiet.