Modsat arabertal var romertal u­eg­ne­de til avanceret matematik. Beregninger blev derfor ud­ført på kuglerammer eller tavler.

© AKG Images

Hvorfor blev romertal opgivet?

I 1200-tallet introducerede matematiker Leonardo Fibonacci europæerne for et revolutionerende talsystem, som skulle komme til at ændre Europa for altid.

7. august 2019 af HISTORIE

Den italienske matematiker Leonardo Fibonacci udgav i 1202 bogen Liber abbaci, som skulle komme til at ændre Europa for altid.

I Nordafrika havde Fibonacci lært kunsten af de ni indiske symboler – tallene 1 til 9 – der var blevet bragt fra Indien til Mellemøsten af arabiske købmænd.

I Europa brugte handelsmænd stadig det romerske talsystem. Talrækken bestod af blot syv tegn, som angav 1 (I), 5 (V), 10 (X), 50 (L), 100 (C), 500 (D) og 1.000 (M). 

Andre tal blev skrevet ved at lægge disse tegn sammen eller trække dem fra hinanden – fx blev tallet 6 skrevet som 5 + 1 (VI). Resultatet blev kluntede tal, som var uegnede til matematik.

Europæerne fik et fleksibelt talsystem

Europæiske købmænd udførte derfor ofte beregninger med kuglerammer og brugte blot romertal til at registrere deres resultater.

Med arabiske tal fik europæerne derimod et fleksibelt talsystem, som kunne bruges til avancerede beregninger.

Introduktionen af tallet 0 gav desuden mulighed for at udvikle avancerede matematiske formler med ubekendte og variabler.

Simpelhed vs. kompleksitet

Romertal

  • Talrækken har få tegn
  • Svært at skrive store tal
  • Ikke egnet til matematik

Derfor tabte romertal: Større tal var besværlige at skrive med romerske tegn. Desuden gjorde manglen på 0, at romertal var bedst egnet til simple beregninger.

Arabertal

  • Simpelt at lære
  • Let at skrive store tal
  • God til komplekse beregninger

Derfor vandt arabertal: Ved at kombinere tallene fra 1 til 9 (og 0) kunne europæerne både skrive store tal og foretage avancerede beregninger uden andre hjælpemidler.

Måske er du interesseret i...

Læs også