For en romer svarede togaen til et jakkesæt og blev kun båret ved særlige formelle lejligheder – fx vigtige møder eller festlige begivenheder.
Togaen blev derfor forbundet med høj social status og var omgærdet med traditioner og love, som dikterede brugen af den; fx måtte togaen kun bæres af frie mænd, der var romerske statsborgere. Andre regler fastslog bl.a., hvilke farver og mønstre bestemte grupper måtte iklæde sig.
Selve togaen bestod af et stort stykke stof af uld, som blev kastet over skulderen og sirligt viklet om kroppen. Det fire til seks meter lange og op til tre meter brede stof var særdeles besværligt at sætte på plads, og ofte måtte romerne få hjælp fra deres slaver for at tage togaen korrekt på.
I stedet for den upraktiske toga gik de fleste romere til daglig iklædt en ærmeløs tunika, som gik til omkring knæene.
Mange samfundsspidser foretrak dog at iklæde sig paenula – en slags poncho, som gav større bevægelsesfrihed, men stadig mindede om togaen.
VIDEO – Se hvordan en romer fik sin toga på:
Romerne kendte godt til bukser fra de folkeslag, som de underlagde sig, men betragtede benklæder som primitivt tøj, som blev båret af barbarer.
Togaen faldt ud af mode i de sidste århundreder af Romerrigets levetid og erstattet af tunika og kappe.
Kun syndige kvinder gik i toga
Den romerske toga var forbeholdt mænd – og faldne kvinder. Oprindeligt gik både mænd og kvinder i toga, men fra omkring år 200 f.Kr. dikterede de sociale normer, at togaen kun skulle være for mænd.
Kvinder skulle derimod iklæde sig en lang kjole og en kappe, som blev anset for at være mere ærbar.
En undtagelse var finere prostituerede og utro kvinder, som skulle bære toga, så de kunne adskilles fra ærbare kvinder.