For en romer svarede togaen til et jakkesæt og blev kun båret ved særlige formelle lejligheder – fx vigtige møder eller festlige begivenheder.
Togaen blev derfor forbundet med høj social status og var omgærdet med traditioner og love, som dikterede brugen af den; fx måtte togaen kun bæres af frie mænd, der var romerske statsborgere. Andre regler fastslog bl.a., hvilke farver og mønstre bestemte grupper måtte iklæde sig.
Selve togaen bestod af et stort stykke stof af uld, som blev kastet over skulderen og sirligt viklet om kroppen. Det fire til seks meter lange og op til tre meter brede stof var særdeles besværligt at sætte på plads, og ofte måtte romerne få hjælp fra deres slaver for at tage togaen korrekt på.