Arkæologiske fund viser, at nogle romerske soldaterhjelme var prydet med en stor børste af hestehår.
Børsten kunne have forskellige farver, men blev oftest farvet i en aggressiv, rød kulør til ære for krigsguden Mars, der netop blev associeret med rødt.
Den farvede hårpragt kunne have flere formål.
Et af formålene var at angive hjelmbærerens militære rang.
Ifølge den romerske forfatter Vegetius, der levede sent i 300-tallet e.Kr., bar legionærerne – de menige soldater – hårbørsten på langs med hjelmen fra front til bag.
Deres overordnede, centurionerne, havde børsten fra side til side på tværs af hjelmen.
Derudover havde børsten den funktion, at den fik soldaterne til at fremstå fysisk større og dermed mere faretruende i kamp.
Den græske historiker Polybios fortæller, at romerne satte børster – og undertiden også store fjer – i deres hjelme for at “give ham en fremtoning, som ville skabe rædsel hos hans fjende”.
Fund af bl.a. statuer indikerer imidlertid, at romerske soldater med tiden opgav hårbørste-hjelme på slagmarken og kun bar dem ved parader og festivaler.
Legionærens våben
Gladius var et kort sværd, der både kunne stikke og hugge. Sværdet var legionærens primære våben.
Pilum var et spyd på ca. to meter, som blev kastet mod fjenden inden kamp for at bryde deres formation.
Scutum var et aflangt, firkantet skjold, som blev brugt til beskyttelse og til at skubbe og slå fjenden.