Cæsars råd til dig: Tør du satse stort for at vinde endnu større? Så grib chancen når muligheden byder sig.

© Louvre/Bridgeman Images & Illustration by Kava Giuseppe

Karriere-guide: Cæsars 9 råd til toppen

Julius Cæsars vej til toppen var hård. Takket være en vilje af stål, en forkærlighed for at blære sig samt en eksotisk dronning skiftede han sin stilling som soldat ud med titlen diktator. Her får du den romerske generals bedste tips til, hvordan du klatrer til tops på karrierestigen.

21. december 2017 af Trine Jerichau Roslev

Har du noget at blære dig med – så gør det

Cæsar gjorde en stor dyd ud af at fremstille sig selv som en succesfuld og sejrrig feltherre.

Hans pralende kommentar efter at have knust kong Farnakes 2. af Pontos’ hær under slaget ved Zela i 47 f.Kr. står som et mindeværdigt bevis på Cæsars evne til at sælge sig selv.

Ifølge den græske historiker Appian skrev Cæsar efterfølgende et brev til det romerske senat med de berømte ord, “Veni, vidi, vici” (Jeg kom, jeg så, jeg sejrede) – hvilket havde til formål at vise hans fjender i Rom, hvor overlegen han var på slagmarken.

Cæsar lod sig også gerne hylde med store optog. Det viste han samme år efter sin sejr ved Alex­andria i Egypten. 

Sammen med Kleopatra og 400 skibe sejlede han efterfølgende i procession på Nilen for at fejre triumfen.

Cæsar fór frem på slagmarken

Særligt tre store slag var afgørende for den romerske hærførers politiske karriere:

  1. Slaget ved Alesia
    Cæsars sejr over de galliske stammer sikrede ham erobringen af hele Gallien i 52 f.Kr. og flyttede den romerske republiks grænser mod nord op til Rhinen.

  2. Slaget ved Thapsus
    I 46 f.Kr. vandt Cæsar en afgørende sejr, da han under borgerkrigen fra 49 til 45 f.Kr. besejrede sine modstandere i vor tids Tunesien. Udfaldet bragte Cæsar et stort skridt tættere på at blive enehersker i Rom.

  3. Slaget ved Munda
    Blot et år efter vandt generalen sin karrieres mest afgørende militære sejr. Han sejrede i borgerkrigens sidste slag i Spanien og blev derefter udnævnt til diktator i Rom. 

Cæsars råd til dig: Lad både chefer og kolleger høre om dine succeser på arbejdet, så vil de respektere dig mere.

Tag en høj pris for dig selv

En gruppe sicilianske pirater tog i 75 f.Kr. Cæsar til fange på Det Ægæiske Hav. 

Ifølge den græske forfatter Plutarch grinede romeren af piraterne, da de forlangte en løsesum på 20 talenter sølv – svarende til omkring 500 kg. “De anede ikke, hvem de havde taget til fange”, fortalte Cæsar.

I stedet krævede han, at løsesummen blev forhøjet til 50 talenter. En så stor udbetaling ville imponere hans politiske modstandere i Rom.

De lettere overraskede pirater accepterede uden videre forhandling det større beløb, og Cæsar sendte sit mandskab afsted for at skaffe sølvet. 

Plutarch fortæller, at den kommende enehersker i mellemtiden opførte sig mere som piraternes leder end deres fange – fx brugte han sin tid på at skrive taler, som han forlangte, at de lyttede til.

Cæsars råd til dig: Kræv et højt beløb til lønforhandlingen, for så vil din chef anse dig for at være værdifuld for firmaet.

Cæsar udstedte selv mønter efter sin magt­overtagelse i Rom.

© Tnterfoto/Imageselect

Find som ung en succesfuld rollemodel

Selvom Gajus Julius Cæsar blev født ind i en adelig familie i år 100 f.Kr., lå hans fremtid som enehersker over den romerske republik ikke i kortene. 

Han voksede op i et arbejderkvarter på Roms østside nær det senere Colosseum, og hans far opnåede aldrig mere end en stilling som prokonsul i provinsen Asia – nutidens vestlige Tyrkiet.

I stedet fandt Cæsar inspiration til et politisk topliv hos et andet familiemedlem – onklen Gajus Marius. 

Onklen var en af de mest succesfulde romerske statsmænd og generaler i samtiden, som bl.a. stod for at reformere og udvide den romerske hær. 

Hele syv gange blev han valgt til konsul i Rom – byens højeste politiske embede.

Cæsar startede i den romerske hær, men vendte i 78 f.Kr. tilbage til Rom, hvor han begyndte sin politiske karriere ved at arbejde som advokat.

Cæsars råd til dig: Står du ikke til at arve et sæde som direktør for et stort firma, må du finde en dygtig rollemodel at lære af.

Sigt altid efter at være nummer ét

Sammen med sine legionærer var Cæsar i 61 f.Kr. ved at krydse De Franske Alper. 

Hæren var på vej mod Hispania Ulterior – den romerske provins i Mellem- og Sydspanien, som Cæsar var blevet valgt til guvernør for.

Undervejs passerede hæren på et tidspunkt en relativt lille, falleret landsby. Synet fik Cæsars mænd til at grine, og én af dem udbrød sarkastisk:

“Der er ingen tvivl om, at du også her vil finde mennesker, som kun går efter en højtrangeret stilling. Også her vil der være kamp om førstepladsen og rivalisering blandt store mænd”.

Udsagnet vakte yderligere morskab blandt de andre soldater, imens de marcherede forbi den søvnige landsby. Cæsar lo ikke. 

Ifølge Plutarch vendte han sig i stedet om mod den humoristiske soldat og sagde:

“Jeg forsikrer jer. Jeg ville hellere være førstemand her frem for nummer to i Rom”.

Cæsars råd til dig: Kan du blive formand for en mindre gruppe, er det bedre end at sidde uden beslutningsmagt i en større forsamling. 

Vælg dine kampe

Cæsar brugte størstedelen af sin karriere i tjeneste for den romerske republik. 

Da senatet forsøgte at tvinge ham til at opgive sin militære magt, stod generalen derfor over for sit livs sværeste beslutning.

Da gallerkrigene var ovre i 50 f.Kr., beordrede senatet Cæsar hjem til republik­ken, hvor han skulle opgive sin militære magt. 

Men Cæsar nægtede at adlyde, hvis ikke hans rival og senatets foretrukne, Pompejus, også opgav sin hær.

Den 10. januar 49 f.Kr. stod Cæsar derfor sammen med sine 6.000 legionærer ved floden Rubicon i det nordøstlige Italien. 

Floden adskilte den galliske provins i nord, som Cæsar regerede, fra den romerske republik mod syd – der blev styret af senatet med general Pompejus i spidsen.

Cæsar vidste, at det ville udløse en borgerkrig, hvis han krydsede floden. Senatets hær var ydermere dobbelt så stor – omend Cæsars tropper havde mere erfaring i kamp. 

Et nederlag ville koste ham alt, men adlød han senatet, ville han sandsynligvis miste sin militære og politiske magt. 

Imens han overvejede sin beslutning, hørte Cæsar ifølge Plutarch en hyrdefløjte spille den lyd, der normalt var et kald til tropperne om at rykke videre:

“Lad os tage det som et tegn fra guderne. Terningen er kastet!” råbte Cæsar angiveligt, da han krydsede floden.

Dermed begyndte borgerkrigen. Selvom oddsene indledningsvis ikke var på Cæsars side, sejrede han til sidst i striden og fik efter­følgende titlen diktator.

Cæsars råd til dig: Tør du satse stort for at vinde endnu større? Så grib chancen når muligheden byder sig.

Ved at krydse floden Rubicon satsede Cæsar alt for at blive enehersker i Rom.

© Alamy/Imageselect

Gå forrest

Selvom Cæsar var øverstbefalende for flere end 50.000 soldater – samt led af migræne og epilepsi – levede han som en menig soldat under sine felttog. 

“Han marcherede endeløst, spiste simpel mad, sov udenfor og udholdt enhver lidelse”, fortæller Plutarch.

Ifølge Plutarch fik Cæsar styrke af at presse sig selv. 

En yderligere gevinst var loyaliteten fra soldaterne, som fulgte ham i tykt og tyndt, hvilket gjorde dem til en regulær superhær: Uanset vejr og mangel på mad marcherede de hurtigere end alle andre, fordi deres leder gik forrest. 

En romersk hær marcherede normalt ca. 14 km om dagen, hvor­imod Cæsars ofte klarede 30 km.

Cæsars råd til dig: Vil du have dine ansatte til at adlyde, må du være det gode eksempel.

Studér dine konkurrenter

Under invasionen af England i 55 f.Kr. stiftede Cæsars tropper bekendtskab med brugen af stridsvogne i krig. 

I sine erindringer beskriver han, hvordan de britiske vognmænd “kører i alle retninger og kyler kastespyd, mens hestene og larmen fra hjulene skaber stor forvirring”.

Cæsar bevarede dog fatningen og besejrede briterne – på trods af at de rådede over 4.000 stridsvogne. 

Sin fascination til trods adopterede Cæsar ikke selv de hjulbårne krigsmaskiner. Til gengæld tog han en anden opfindelse med sig fra England. 

Under borgerkrigen kopierede han en båd af træ, flet og skind, som han havde set hos briterne. 

Takket være den kunne hans hær krydse en flod i Spanien og nå deres forsyninger.

Cæsars råd til dig: Vær aldrig for stolt til at kopiere andre menneskers idéer – også selvom de har en lavere stilling end dig.

Få endnu flere historier fra antikken

  • Bestil et abonnement på HISTORIE – få f.eks. 3 numre for kun 49 kr.

  • Som abonnent får du også adgang til vores digitale magasin.

  • Eller køb magasinet i kiosker landet over til 76,95 kr.

Knald dig til tops

Nogle gange afgøres politiske og militære kampe i soveværelset – en lektie, Cæsar lærte som ung og gjorde brug af i sin karriere.

Allerede som 16-årig lærte Cæsar soveværelsets af­gørende magt at kende.

Hans ægteskab med adelskvinden Cornelia blev indgået for at forstærke alliancen mellem brudens far, Lucius Cornelius Cinna, og Cæsars onkel, Gajus Marius. 

De to politikere knyttede dermed et tættere bånd og strammede oppositionen til diktatoren Sulla.

I 48 f.Kr. viste Cæsar, at han havde lært af oplevelsen, da han indledte et forhold til den egyptiske dronning Kleopatra. 

Hun skulle fungere som en brik i et magtspil mellem Cæsar og hendes bror, Ptolemaios 13. 

Den unge konge havde hals­hugget Cæsars fjende Pompejus i håbet om at opnå venskab med den romerske general.

Cæsar begræd imidlertid sin døde rival, og for at få hævn slog han sig i stedet sammen med Kleopatra mod kongen. 

Sammen besejrede de Ptolemaios’ tropper under slaget ved Nilen i 47 f.Kr., og Kleopatra satte sig på Egyptens trone.

Meget tyder dog på, at relationen ikke kun var en praktisk foranstaltning – men at Cæsar holdt af hende. 

De to fortsatte deres forhold efterfølgende, og Kleopatra besøgte flere gange Cæsar i Rom.

Cæsars råd til dig: En god vej til større indflydelse er seksuelle og romantiske alliancer med magtfulde mennesker.

Forholdet til Kleopatra resulterede angiveligt i en søn – Cæsarion – men Cæsar anerkendte aldrig officielt faderskabet.

© Bridgeman Images/Musee des Beaux-Arts

Gennemtænk altid dine beslutninger

Modsat rivalen Crassus var Cæsars afgørelser som oftest velovervejede – og ikke præget af følelsesladede impulser. Og når han havde truffet et valg, forfulgte han det med ildhu:

Julius Cæsar

  • I 52 f.Kr. tvinger Cæsar sine tropper over bjergkæden Cevennerne, der er dækket af et to meter dybt lag sne. Den alternative rute overrasker hans galliske fjender, som hurtigt bliver besejret.

  • Før han krydser Rubicon i 49 f.Kr., overvejer Cæsar nøje sine muligheder. Som romer smerter det ham at skulle føre krig mod staten, men han ser ingen anden vej.

  • Under borgerkrigen samme år marcherer Cæsars hær fra Italien til Den Iberiske Halvø på kun 27 dage, hvor de vinder en stor sejr og erobrer de spanske provinser.

Marcus Licinius Crassus

  • I år 80 f.Kr. deler Cæsar, Pompejus og Crassus magten i Rom – det såkaldte triumvirat. Crassus’ jalousi over Cæsars succes i gallerkrigene truer imidlertid  alliancen, for han ønsker selv at blive hædret for sine militære evner.

  • Da Crassus får tildelt titlen som guvernør for provinsen Syrien i 54 f.Kr., lover han at gøre provinsen rig, men starter i stedet en krig med Partherriget.

  • Crassus har dog ikke undersøgt parthernes styrke og bliver dræbt sammen med tusindvis af sine mænd.

Cæsars råd til dig: Vil du forfremmes, skal du træffe velovervejede beslutninger og stå fast ved dem.

Vi ved, at fortællingerne fra det gamle Rom altid er populært læsestof. Derfor skriver vi også om romerne i næsten alle udgaver af HISTORIE. Tegn abonnement her - så får du:

  • Nordens største historiemagasin leveret direkte til døren
  • Digital adgang til vores seneste 12 udgivelser
  • En valgfri gave

Læs mere om Cæsar og hans lederskab

Bill Yenne: Julius Caesar: Lessons in Leadership from the Great Conqueror, Palgrave Macmillan, 2012. Alan Axelrod: Julius Caesar – CEO, Sterling Publishing, 2012.

Måske er du interesseret i...

Læs også