I juli i år 64 e.Kr. udbrød der en brand i nogle boder bag Roms mægtige hestevæddeløbsbane. Store dele af byens huse var bygget af træ, så flammerne sprang hurtigt til nye boligkvarterer. I mere end en uge rasede ilden, tusinder blev hjemløse, og mange mistede livet.
At kejser Nero var skyld i katastrofen, var den romerske forfatter Sueton ikke det mindste i tvivl om: “Under dække af utilfredshed med de gamle bygningers grimhed og de smalle, krumme gader satte han ild til byen”, skrev Sueton (70-130 e.K) i sit værk om de romerske kejsere:
Vanvittig kejser jublede fra sit tårn
“Han betragtede ilden fra Maecenas-tårnet og jublede – som han sagde – over flammens skønhed, mens han sang hele sit digt ‘Plyndringen af Ilium’ iført sit scenetøj”, fnøs Sueton, der arbejdede i den kejserlige administration og ligesom alle andre i Roms overklasse ringeagtede skuespillere. Neros sangstemme beskrives som tynd.
Men den kritiske Sueton måtte dog medgive, at Nero genopbyggede byen i sten, så den blev mere brandsikker. Sueton anførte også, at kejseren for sine egne penge lod opføre verandaer med flade tage, der gjorde det muligt at slukke en brand i de øvre etager.
FOR OG IMOD: Hævn eller fakta
Roms lærde udpegede Nero som brandstifter! Forfatterne Sueton, Plinius den Ældre og Cassius Dio skrev, at Nero var brandstifteren. Kun Tacitus frikendte ham.
Han var skør nok til at gøre det! Nero opførte sig ikke med kejserlig værdighed, som den romerske overklasse forventede. Han var ondskabsfuld og impulsiv. Hellere end at regere spillede han skuespil, og han slog sin mor samt to hustruer og en stedbror ihjel.
Kejseren havde brug for plads! Branden kom på det helt rigtige tidspunkt, så Nero kunne bygge sit nye hjem, Det Gyldne Hus. Byggeriet bestod af et palads, villaer, vingårde, haver og en sø “så stor som et hav”, noterede Sueton.
Han var slet ikke i byen, da branden brød ud! Selvom Nero blev udpeget som brandstifter, opholdt han sig ikke i Rom, da ilden brød ud. Han var i sit palads i kystbyen Antium ca. 60 km syd for hovedstaden. Alarmeret af det røde skær på himlen hastede kejseren Rom til undsætning.
Nero hjalp brandens ofre! Det er svært at påstå, at Nero ikke havde medfølelse med brandens ofre. Han åbnede sit palads for de hjemløse, og efterfølgende indførte han nye regler til brandsikring af byen.
Violinen var ikke opfundet! Myten om, at han spillede violin under branden, er falsk. De første kendte violiner blev først bygget i Norditalien i 1500-tallet.
Nero stod angiveligt bag flere mord: Han fik slået sin magtfulde mor ihjel og dræbte sin gravide hustru, Poppaea Sabina, der blev omtalt som Roms smukkeste kvinde.
KONKLUSION: Kejseren blev sværtet til af Roms overklasse
Bybrande var intet særsyn i oldtidens Rom, hvor husene stod tæt, og indbyggerne skulle tænde ild for at lave mad og drive deres værksteder.
Derfor krævede en omfattende bybrand ingen navngiven gerningsmand. Samtidig er det også omdiskuteret, om branden virkelig ødelagde 10 ud af byens 14 distrikter. Muligvis er dens omfang overdrevet. Men et retvisende indblik i Neros handlinger får vi nok aldrig.
De eneste kilder, nutidens historikere har, er oldtidens forfattere, som havde et klart motiv til at sværte ham til: Ikke bare fordi han hellere ville spille teater end regere, han påtvang også de rige hårde skatter og konfiskerede deres byggegrunde i Rom efter branden.
Underklassen kommer ikke til orde i oldtidens kilder. Men alt tyder på, at han var populær, fordi han bl.a. sørgede for billige fødevarer.
MYTEKNUSERNES DOM: Nero er nok uskyldig i branden.
Med Thomas Lykke med som Special Guest Star kom Myteknuserne for første gang ud i en decideret tiebreaker, der skulle afklare om myten levede videre eller blev knust.