Legionær-rustning med dramatisk historie udgravet

Arkæologerne kalder pladebrynjen fra Varusslaget for intet mindre end århundredets fund. Den 2.000 år gamle rustning er både komplet og velbevaret.

Arkæologerne kalder pladebrynjen fra Varusslaget for intet mindre end århundredets fund. Den 2.000 år gamle rustning er både komplet og velbevaret.

Roland Warzecha/kalkriese-varusschlacht.de

Romernes pladebrynjer er bedst kendt fra billeder på triumfbuer, mens arkæologiske fund af 2.000 år gamle panserplader er uhyre sjældne.

Derfor røg armene da også i vejret på de tyske forskere, som i 2019 kom på sporet af den ældste bevarede romerske pladebrynje.

Fundet blev gjort i Kalkriese 120 km vest for Hannover, hvor forskerne mener, at det såkaldte Varusslag fandt sted i år 9 e.Kr. Her faldt tre romersk legioner i baghold og blev udslettet af en germansk hær.

Kort, Varusslaget, romere

Varusslaget fandt sted langt nord for romerrigets grænse. Mange moderne historikere hælder i dag til, at hærene ikke – som hidtil antaget – kæmpede i Teutoburgerskoven, men derimod i Kalkriese, 70 km længere nordpå.

© Shutterstock

Selv rustningens læderremme er bevaret

De tyske forskere gravede i 2019 en 500 kg tung klump jord op med hele brynjen i, så den ikke skulle ruste op, mens de langsomt fritlagde del for del.

Jordklumpen blev fragtet til et laboratorium, hvor brynjen under kontrollerede forhold blev gravet fri.

Brynjen er nu ved at blive konserveret, og de tyske forskere fra Museum und Park Kalkriese betegner den som århundredets fund.

Alt fra lamellerne (pladerne af jern) til spænder og rester af læderremme har overlevet. Skulder- og brystpladerne er allerede konserveret, mens pladerne, der beskyttede maven, stadig befinder sig inde i jordklumpen.

Romersk rustning, pladebrynje, Varusslaget
© Kalkriese-varusschlacht.de

FØR: Brynjens rustne lameller som de så ud inden restaurering.
© Kalkriese-varusschlacht
https://www.kalkriese-varusschlacht.de/forschung/fund-schienenpanzer/

Romersk rustning, pladebrynje, Varusslaget
© kalkriese-varusschlacht.de

EFTER: Del for del sættes lamellerne sammen og konserveres. Hver jernplade var forsynet med messingbeslag (den lille rødlig plet i midten), som brynjens hængsler og remme kunne gribe fat i.
© Kalkriese-varusschlacht

Romersk rustning, pladebrynje, Varusslaget
© Roland Warzecha/kalkriese-varusschlacht.de

Pladebrynjen som den vil komme til at se ud, når den er klar til at blive udstillet. Den såkaldte lorica segmentata er romerrigets bedst kendte rustning og blev afbildet på kejsertidens triumfbuer. Desuden har Asterix-tegneserien lært sine læsere, at sådan så en ægte legionær ud.
© Roland Warzecha/Kalkriese-varusschlacht.de

Soldaten blev lænket

Noget tyder på, at legionæren, der bar brynjen led en grum skæbne. Oven i rustningsdelene lå nemlig de lænker, som romerske legionærer medbragte til at føre krigsfanger bort i efter slaget.

Med hænderne lænket til metalringen om halsen blev legionæren måske selv ført bort af germanerne – enten til et liv i slaveri eller en grusom henrettelse på et kultsted.

romerske håndjern, halsgeige
©

Forskere har tidligere rekonstrueret den type romerske håndjern, som blev fundet sammen med pladebrynjen.
© Klaus Grote

Romerske håndjern, halsgeige
©

Romernes fanger fik hænderne fikseret, og blev herefter ført til nærmeste slavemarked.
© Klaus Grote
http://www.grote-archaeologie.de/roemer.html