Livia Drusilla: Snu skønhed grundlagde Roms kejserdynasti

I artiklen nedenfor kan du blive klogere på seriens hovedperson Livia Drusilla, som muligvis var oldtidens mest magtfulde kvinde.

I året 38 f.Kr. modtog det øverste religiøse råd i Rom en usædvanlig hastesag. En af imperiets mest magtfulde mænd krævede svar på, om han måtte indgå ægteskab med en nyligt fraskilt, højgravid kvinde.

Efter nærmere overvejelser gav rådet tilladelsen, og kort efter var årets skandale en realitet: Roms nye, fremstormende stjerne Octavian, senere kendt som Augustus, ægtede den 19-årige Livia Drusilla.

Ægteskabet var imidlertid ikke bare en saftig historie. Det skulle vise sig at blive altafgørende for Roms fremtid.

Det perfekte par

Den smukke Livia var ikke hvem som helst. Hun tilhørte den fornemme Claudius-familie og var den perfekte alliance for Octavian, der af mange blev anset for lidt af en provinsiel opkomling.

Få år forinden havde han indgået det såkaldte triumvirat med de to hærførere Marcus Antonius og Lepidus. Sammen havde de tre delt magten over imperiet. Samarbejdet gik imidlertid dårligt, og Octavian havde brug for indflydelsesrige venner for at kunne stå sig i konkurrencen mod især Antonius.

Med Livia ved sin side var Octavians magtbase langt stærkere. Desuden var den ellers så kølige unge mand efter alt at dømme forelsket i Livia.

Livia kæmpede for sin søn

Marcus Antonius endte med at tabe magtkampen. Og da senatet i år 27 f.Kr. tildelte Octavian ærestitlen Augustus, og han dermed reelt var Romerrigets første kejser, blev Livia imperiets mest magtfulde kvinde.

På overfladen var Livia den perfekte hustru og en rollemodel for, hvordan en adelig, romersk kvinde skulle opføre sig: ydmyg, ærbar og uselvisk. Hun styrede en simpel bolig, befriet for marmorgulve og overdådige mosaikker, og fremstod som en loyal støtte for sin mand.

I det skjulte arbejdede hun imidlertid ihærdigt for, at Augustus skulle adoptere hendes søn fra første ægteskab, Tiberius, så han kunne arve imperiet. Det krævede dog, at en række andre kandidater blev elimineret.

Arvinger døde én efter én

Augustus havde ikke selv sønner. Hans førstevalg til arving var derfor nevøen Marcellus. Til Livias store held døde nevøen imidlertid af sygdom blot 18 år gammel.

Rygtet lød ifølge den romerske historiker Dio Cassius, at Livia havde en finger med i spillet. De følgende kandidater døde også én efter én af uforklarlige sygdomme.

Livias ældste søn, Tiberius, var gift med Vipsania, som han elskede højt. Sønnens kærlighed bekymrede ikke Livia, som fik arrangeret, at Tiberius blev skilt fra Vipsania og i stedet blev gift med Augustus' datter fra et andet ægteskab.

Tiberius var sønderknust. Ifølge den romerske forfatter Sueton stødte han ved et tilfælde senere ind i Vipsania:

“Han fulgte hende med et så tårefyldt blik, at man sørgede for, at hun aldrig igen viste sig for hans øjne”.

Tiberius havde i mange år været en af Augustus' betroede hærførere. Roms hersker kunne imidlertid ikke fordrage sin nye svigersøn, som efter brylluppet flygtede i eksil på Rhodos. I år 4 e.Kr. måtte Augustus dog omsider bøje sig for presset og adoptere Tiberius. Livia havde vundet magtkampen.

Tiberius isolerede Livia

Livia og Augustus nåede at være gift i hele 52 år. I løbet af det halve århundrede blev årtiers uro og borgerkrig afløst af fred og velstand. Ifølge de romerske historikere tilfaldt en stor del af æren Livia, som altid bistod sin mand med gode råd.

Da Augustus døde i år 14 e.Kr., blev han ophøjet til en gud af senatet, som kort efter også tildelte Livia ærestitlen “Augusta”. Den 71-årige enke havde dermed opnået stort set alt, hun havde kæmpet for. Ved Augustus' død blev Tiberius nemlig udråbt til Roms nye hersker.

I det følgende halve århundrede kom alle Roms kejsere fra det familiedynasti, som Livia mere end nogen andet havde kæmpet for at grundlægge. Hendes kamp blev dog ikke belønnet af sønnen Tiberius, som aldrig havde tilgivet, at hun havde tvunget ham til at lade sig skille fra sit livs kærlighed.

Tiberius sørgede derfor for, at Livia ikke fik nogen indflydelse på hans regering og forbød endda senatet at ære hende med titlen “Fædrelandets moder”.

Livia Drusilla døde ensom i år 29 e.Kr.