“Nu om dage mister også kvinderne håret”

Italien ca. år 65

Folk siger, at “de gamle tiders visdom udelukkende gav råd om, hvad man skulle gøre, og hvad man ikke skulle gøre, men at folk dengang alligevel var langt bedre mennesker.

Nu, hvor flere mænd med viden er kommet til, er mænd med visdom blevet færre. Den ligefremme, simple dyd er erstattet af fordækt og snu viden. Vi lærer, hvordan vi skal argumentere, men ikke, hvordan vi skal leve”.

Selvfølgelig var den gamle visdom –særligt i begyndelsen – simpel, men sådan forholdt det sig også med andre kunster: Udøverens behændighed ud­vik­le­de sig med tiden og øvelsen.

Men dengang havde folk heller ikke behov for omhyggeligt tilrettelagte kure. Lasterne havde endnu ikke nået nutidens niveau og var heller ikke så udbredte.

Almindelige laster kun­ne dengang behandles med almindelige kure. Nu bliver vi nødt til at oprette for­svars­vær­ker med større om­hyg­ge­lig­hed på grund af de stærkere magter, som angriber os.

Lægekunsten gik dengang ud på at besidde viden om nogle få, simple kends­ger­ning­er – som fx hvordan man stopper en blødning eller får et sår til at hele. Men nu har problemerne nået et helt andet omfang, og komplikationerne er langt mere forskelligartede.

Ingen bør undre sig over, at læger før i tiden havde mindre at lave! Mænds krop­pe var stadig sunde og stærke. Deres mad var let og ikke ødelagt af luksus og kunstfærdige påhit.

Dengang tibredte folk retter for at stille sulten. Nu har maden til opgave at pirre appetitten efter mere. Adskillige saucer kommer på bordet, blot for at pirre de spi­sen­des grådighed.

Hvad der dengang gav næring til en sulten mand, er nu blevet en byrde for en fuld mave.

Med det nuværende vellevned følger bleghed, rystelser i muskler, der er gen­nem­væ­det af vin, samt en afskyelig af­mag­ret­hed. Men magerheden skyldes forstoppelse snarere end sult.

Skridtene bliver svage og trippende og gangen slingrende, ligesom vi ser det hos de fordrukne.

Derpå følger væs­ke­an­sam­lin­ger, som spreder sig under huden, og ma­ven vokser på grund af den dår­lige vane med at indtage mere, end bugen kan rumme.

Gulsot, misfarvninger og krop­pe, der rådner op in­de­fra, krogede, stive fingre og muskler uden følelse følger. Hjertet ræser af­sted i en vedholdende banken.

Behøver jeg at nævne svim­mel­hed?

Eller tale om smerten i øjne og ører, kløen og siven i en feberramt hjerne og indvendige sår, som breder sig gennem hele fordøjelsessystemet?

Ud over disse dårligdomme medfører livsførelsen adskillige slags fe­ber­syg­dom­me. Nogle er akutte og ondartede, mens andre sniger sig ind på os og får os til at lide af rystelser.

Behøver jeg at nævne de utallige andre sygdomme, som er re­sul­ta­tet af en alt for høj levefod?

Den navnkundige stifter af den professionelle lægekunst bemærkede, at kvinder aldrig tabte håret eller led af ondt i fødderne.

Men nu om dage mister også kvinderne håret, og de lider også af podagra. Ændringen skyldes ikke, at kvinders fysik har forandret sig, men at den er blevet erobret.

Kvinderne gør nemlig nu mændene rangen stridig, hvad angår nydelser. Derfør gør de også mændene rangen stridig, når det gælder de sygdomme, som før kun ramte mænd.