Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

“Nu om dage mister også kvinderne håret”

Som rådgiver for kejser Nero lever filosoffen Seneca livet i Roms overklasse. Den aldrende livsnyder føler imidlertid afsky for de unges grådighed. I et brev fortæller han sin ven, Lucilius, at alting var bedre og enklere i gamle dage – ikke mindst kvindernes opførsel.

Prisma Archivo/Imageselect & Dmitry Karasyuk/Philatelia.net

Italien ca. år 65

Folk siger, at “de gamle tiders visdom udelukkende gav råd om, hvad man skulle gøre, og hvad man ikke skulle gøre, men at folk dengang alligevel var langt bedre mennesker.

Nu, hvor flere mænd med viden er kommet til, er mænd med visdom blevet færre. Den ligefremme, simple dyd er erstattet af fordækt og snu viden. Vi lærer, hvordan vi skal argumentere, men ikke, hvordan vi skal leve”.

Selvfølgelig var den gamle visdom –særligt i begyndelsen – simpel, men sådan forholdt det sig også med andre kunster: Udøverens behændighed ud­vik­le­de sig med tiden og øvelsen.

Men dengang havde folk heller ikke behov for omhyggeligt tilrettelagte kure. Lasterne havde endnu ikke nået nutidens niveau og var heller ikke så udbredte.

Almindelige laster kun­ne dengang behandles med almindelige kure. Nu bliver vi nødt til at oprette for­svars­vær­ker med større om­hyg­ge­lig­hed på grund af de stærkere magter, som angriber os.

Lægekunsten gik dengang ud på at besidde viden om nogle få, simple kends­ger­ning­er – som fx hvordan man stopper en blødning eller får et sår til at hele. Men nu har problemerne nået et helt andet omfang, og komplikationerne er langt mere forskelligartede.

Ingen bør undre sig over, at læger før i tiden havde mindre at lave! Mænds krop­pe var stadig sunde og stærke. Deres mad var let og ikke ødelagt af luksus og kunstfærdige påhit.

Dengang tibredte folk retter for at stille sulten. Nu har maden til opgave at pirre appetitten efter mere. Adskillige saucer kommer på bordet, blot for at pirre de spi­sen­des grådighed.

Hvad der dengang gav næring til en sulten mand, er nu blevet en byrde for en fuld mave.

Med det nuværende vellevned følger bleghed, rystelser i muskler, der er gen­nem­væ­det af vin, samt en afskyelig af­mag­ret­hed. Men magerheden skyldes forstoppelse snarere end sult.

Skridtene bliver svage og trippende og gangen slingrende, ligesom vi ser det hos de fordrukne.

Derpå følger væs­ke­an­sam­lin­ger, som spreder sig under huden, og ma­ven vokser på grund af den dår­lige vane med at indtage mere, end bugen kan rumme.

Gulsot, misfarvninger og krop­pe, der rådner op in­de­fra, krogede, stive fingre og muskler uden følelse følger. Hjertet ræser af­sted i en vedholdende banken.

Behøver jeg at nævne svim­mel­hed?

Eller tale om smerten i øjne og ører, kløen og siven i en feberramt hjerne og indvendige sår, som breder sig gennem hele fordøjelsessystemet?

Ud over disse dårligdomme medfører livsførelsen adskillige slags fe­ber­syg­dom­me. Nogle er akutte og ondartede, mens andre sniger sig ind på os og får os til at lide af rystelser.

Behøver jeg at nævne de utallige andre sygdomme, som er re­sul­ta­tet af en alt for høj levefod?

Den navnkundige stifter af den professionelle lægekunst bemærkede, at kvinder aldrig tabte håret eller led af ondt i fødderne.

Men nu om dage mister også kvinderne håret, og de lider også af podagra. Ændringen skyldes ikke, at kvinders fysik har forandret sig, men at den er blevet erobret.

Kvinderne gør nemlig nu mændene rangen stridig, hvad angår nydelser. Derfør gør de også mændene rangen stridig, når det gælder de sygdomme, som før kun ramte mænd.

“Kvinder holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at kaste op”.
Seneca

Kvinder er nu oppe lige så sent om aftenen som mænd, og de drikker også lige så meget alkohol. De udfordrer mændene, hvad angår at slås, ture og more sig.

Kvinder holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at kaste op med deres fyldte maver, så de kan komme af med al den vin, som de har indtaget.

Mændenes lige er kvinderne også, når det gælder kødelige lyster, selvom de var skabt til at føle kærlighed passivt – må guderne og gudinderne slå dem med skamfuldhed!

De opfinder de mest umulige va­ri­a­tio­ner af ukyskhed, og i selskab med mænd spiller de mændenes rolle.

Kan det un­dre nogen, at vi skaber uorden i selv den dygtigste læges teorier, og at så mange kvinder bliver skaldede og kommer til at lide af podagra!

Kvinder har – på grund af deres laster – mistet retten til de privilegier, som deres køn før gav dem. Kvinderne for­næg­ter deres natur og er derfor dømt til at lide under mændenes sygdomme.

Vi må prøve at slå fast, hvad der giver et menneske kvalitet.

Vi må tænke på den modige Cato eller den kloge Laelius og hans harmoniske liv med sin ven Scipio eller de noble gerninger, som Cato den Ældre gjorde – både hjemme og i udlandet.

Eller på dengang Tubero satte træ­so­fa­er ud under en offentlig fest, og at han spredte gedeskind ud i stedet for fine gobeliner og satte simpelt lertøj frem ved en banket for selveste Jupiter.

Hvad var dette, hvis det ikke var at hylde og helliggøre fat­tig­dom­men?

Selvom jeg ikke kan nævne nogen anden gerning, som sidestiller ham med Cato, er denne ene måske nok?

Den dag betragtede Roms befolkning møbler fra mange mænd, men de be­un­dre­de kun dette ene.

Guldet og sølvet, som prydede de andre, er for længst smel­tet om adskillige gange, men Tuberos lertøj vil vare evigt.

Jeg byder dig farvel.

Lucius Annaeus Seneca

Efterskrift

Få måneder efter at Seneca sendte brevet til Lucilius, tvang kejser Nero filosoffen til at begå selvmord.

Kejseren mistænkte angiveligt Seneca for at være en del af et komplot rettet imod ham.

Seneca huskes af eftertiden snarere for sine moralsk ophøjede breve – som han skrev i sine sids­te år -– end for sin rolle som rådgiver for den paranoide diktator Nero.

© Ken Welsh Design Pics/Imageselect

Lucius Annaeus Seneca

Nationalitet: Romersk, født i Spanien.

Født: År 4 f.Kr.

Død: År 65 e.Kr.

Civilstand: Gift med Pompeia Paulina.

Kendt for: Seneca stod som privatlærer for opdragelsen af den senere kejser Nero og blev efterhånden kejserens nære og betroede rådgiver. Som ældre skrev Seneca en række filosofiske værker samt flere skuespil.

Læs også:

Piercing læbe forhistorisk
Arkæologi

Forhistorisk mand bar gigantiske ansigts-piercinger

2 minutter
Opfindelser

Hvornår blev lighteren opfundet?

2 minutter
Søfart

Fransk kavaleri erobrede hollandsk flåde

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din emailadresse for at modtage en email med anvisninger til nulstilling af kodeord.
Ugyldig e-mailadresse

Indtast kode

Vi har sendt en email til med en kode
Fejl: Indsæt kode

Ny adgangskode

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul